Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lørdagsdebat: Den store arvestrid

Regeringen planlægger sammen med Dansk Folkeparti at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til fem pct. Berlingske har bedt en kritiker, Kristian Weise, direktør for centrum- venstre tænketanken Cevea, og en tilhænger, Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, om at tage debatten.

Foto:  Ida Guldbæk Arentsen & PR-foto/Cevea
Foto:  Ida Guldbæk Arentsen & PR-foto/Cevea

Kære Joachim B. Olsen

Det er ikke først og fremmest de danske virksomheder eller den danske økonomi, regeringen tilgodeser, når den vil sænke arveafgiften. Det er arvingerne.

Joachim, du er tilhænger af en lavere arveafgift ved virksomhedsoverdragelse og mener, at det vil give virksomhederne mulighed for at investere i ny teknologi, nye maskiner og nye arbejdspladser. Kort sagt, øge væksten og produktiviteten.

Men der er ikke noget, der tyder på, at det vil ske. Selv den ansvarlige minister, Karsten Lauritzen, har indrømmet, at regeringen ikke kender til forskning, der tyder på, at en lavere arveafgift rent faktisk vil gavne økonomien.

Til gengæld vil regeringen skabe et skattehul, der er umuligt at lukke. De mest velhavende mennesker i Danmark vil placere alle deres aktiver i virksomheder, så de kan gives videre til børnene til en arveafgift på først fem procent, og siden helt uden afgift. Alle andre skal fortsat betale 15 procent.

I teksten til lovforslaget står der, at det vil øge den »i forvejen betydelige« skattemæssige fordel som familieejede virksomheder nyder godt af. Det bliver påpeget, at dette potentielt kan medføre »at der i nogle situationer vælges overdragelse inden for familien alene af skattemæssige hensyn, selvom eksempelvis et salg til eksterne købere ville være mere hensigtsmæssigt.«

Der er ingen grund til at give en skattemæssig belønning, hvis virksomheden bliver overdraget til søn eller datter i stedet for at blive solgt. Det kan rent faktisk hæmme væksten og produktiviteten, og forsinke overdragelse til bedre ejere.

Arvinger til familieejede virksomheder har allerede gode forhold. Arveafgiften kan betales løbende over 15 år, så det skaber ingen likviditetsproblemer. Og der er ingen dokumentation for, at virksomheder flytter ud af landet i forbindelse med generationsskifter.

Joachim, vi er enige om, at det skal kunne betale sig at arbejde, ikke?

I verden sker der helt beviseligt det, at de formuende samler mere velstand på bekostning af dem, der er afhængige af arbejdsindkomster. Fra dem, der arbejder, til dem, der ejer. Der er ingen grund til at give flere fordele til ejere eller arvinger.

Det vil gøre Danmark mere skævt og ikke skabe nogen af de økonomiske incitamenter, du ellers normalt er så begejstret for.

Vi har i OECD-sammenhæng en meget lav arveskat, og virksomheder bliver ikke jaget ud af landet. Hvorfor ødelægge et element af den danske økonomi, der virker, og som ikke vil give nogen nye fordele? Det vil være helt forkert, når formuerne vokser hurtigere end arbejdsindkomsterne.

Kære Kristian Weise

Tak for din første replik. Hermed mit modsvar.

Jeg tror, vi er betydeligt mere enige, end man måske lige skulle tro. Du anfægter, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti vil sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til fem pct. Det vil skabe et skattehul, fordi arveafgiften så er differentieret. Du har helt ret. Det er urimeligt, at man som selvstændig erhvervsdrivende med planer om at gå på pension og overdrage virksomheden til børnene kan lægge aktiver i virksomheden og slippe med lavere arveafgift, end hvis man lod sine børn arve på helt almindelig vis. Det er vigtigt at understrege, at midlerne skal blive i virksomheden. Trækkes de ud til personligt forbrug, bliver de fremover beskattet fuldstændig som i dag. Der er derfor snarere tale om et hensyn til virksomheden frem for til arvingene.

Jeg og Liberal Alliance havde gerne set arveafgiften helt afskaffet. Jeg synes, der er noget grundlæggende moralsk forkert i, at arv – frugten af ældre generationers livsværk – skal beskattes endnu en gang, fordi menneskene bag værdierne dør. De midler, som arves videre, er beskattet minimum én gang tidligere, og hvorfor skal de så ind forbi statskassen en gang mere, fordi de nu går videre til andre? Jeg synes, det er udtryk for grim misundelse og lighedstankegang, at ingen må risikere at blive velhavende, fordi de arver midler, som allerede har afleveret en andel til fælleskassen.

Den generelle debat om arveafgiften fraset synes jeg nu, at du begår en klassisk og lidt ironisk venstrefløjsfejl: I tænker kun på de rige! Husk nu på, at familieejede virksomheder også er VVS’eren, mesteren i den lokale slagterbutik eller ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, der mærker alderen trykke og behovet for at give forretningen videre til yngre generationer. Omkring ni ud af ti danske virksomheder er familieejede, så det drejer sig om rigtig, rigtig mange arbejdspladser.

Jeg undrer mig meget over Socialdemokratiets position i denne sag. Især da et folketingsmedlem harcelerede over, at det »jo ikke skaber danske arbejdspladser«. Lovændringen kan være med til at bevare nogle eksisterende, og det vel at mærke for en stor dels vedkommende helt almindelige jobs som eksempelvis håndværkere. Vejer venstrefløjens vrede mod en bestemt ejerform tungere end hensynet til dem, der mister deres job, når det bedre kan betale sig at overgå til en anden ejerform, lade sig opkøbe eller måske endda bare lukke?

Jeg mener, vi skal give danske virksomheder bedst muligt grundlag for at fastholde danske arbejdspladser og blive i Danmark. Jeg troede, venstrefløjen ville det samme.

Kære Joachim B. Olsen

Det er betryggende, når man oplever, at vi er mere enige, end man skulle tro. Jeg forstår, at du er helt enig i, at regeringen skaber et skattehul, der ikke kan lukkes, og som vil betyde, at de rigeste vil slippe billigere i skat end almindelige mennesker. Og at du derfor helst så arveskatten helt fjernet.

Både det ene og det andet er ærlig snak. Det første nok mere overraskende end det sidste.

Der er andre ting i dit svar, som er mere betænkelige – bl.a. at du mener, at alt der arves, er beskattet mindst én gang. Det er jo ikke rigtigt. Ofte vil en arv i dag bl.a. bestå af en bolig, hvor meget af værdien ikke er beskattet.

Men jeg vil gerne forsøge at tænke lidt med regeringen og dit parti, når I siger, at arveafgiften bør revideres, og se, hvordan det kan ske. Mit ærinde er ikke at forsvare det bestående, men hvordan man kan gøre tingene bedre. I Sverige blev arveafgiften fjernet med henvisning til, at den var for dyr at administrere. I Danmark giver arveafgiften fire-fem mia. kr. i statskassen om året – det er ikke meget. Men den koster til gengæld kun sølle seks mio. kr. at administrere. Vi opkræver altså meget lidt i arveskat, og det er ret ubesværet.

At provenuet er så lille, skyldes nok de store fordele, virksomhedsejere allerede har ift. beskatning, som Skatteministeriet er ærlige nok til selv at pege på.

Men det er også et tegn på, at der ikke er nogen grund til at sænkearveafgiften. De 15 procent, Danmark opkræver, er formentlig bundgrænsen for, hvad der giver mening.

Joachim, du skrev at jeg var for optaget af de rige. Det er en karikatur på både min og den progressive position. Jeg er optaget af et retfærdigt samfund, hvor vinder og taber ikke afgøres ved fødslen.

Når man er det, er man nødt til at forholde sig til formuernes vækst i et omfordelingsperspektiv – det kan være gennem arveskat, formueskat eller, som svenskerne, boligskat.

Så enten skal vi beholde arveskat som noget, der er en del af at skabe lige muligheder i samfundet, eller også skal vi adressere formuernes vækst via enten en formueskat (som jeg ikke selv tror meget på) eller ved at beskatte de dyreste ejendomme mere.

Hvis man skulle forsimple arveafgiften og målrette den imod det egentlige problem, kunne man indføre en bagatelgrænse på eksempelvis en million kroner. Så kunne man arve mors sommerhus, møbler, porcelæn og familiekunst uden det store bøvl. Og så beskatte alt over det med 15 procent, og måske de største formuer lidt mere, så alt over ti millioner kroner blev beskattet med 20 eller 25 procent.

Vi har fået det problem, at det for mange er bedre at eje end at arbejde: At de rigeste af sig selv bliver rigere.

Arveskatten er et lille bidrag til at skabe et mere fair samfundsspil, hvor vindere og tabere ikke er fordelt på forhånd. Det skal jo ikke være sådan, at det vigtigste for et menneske er, hvem man er født af, vel?

Kære Kristian Weise

Jeg synes, du glemmer en væsentlig ting i din anke mod familieejede virksomheder. Det er, at vi mennesker er drevet af et meget stærkt ønske om at give noget videre til næste generation.

Vi er drevet af et incitament til at give vores børn de bedste forudsætninger for livet. Her kommer familien før alt andet. Det skaber et stærkt fundament for at tjene penge, ansætte folk og skabe vækst. Det incitament vil smuldre, hvis man som du vil brandbeskatte familieejede virksomheder og tvinge dem til frasalg i stedet for at lade virksomhederne gå videre i arv uden store omkostninger.

Derudover synes jeg desværre, at du forfalder til gammel venstrefløjsretorik om nulsumsspil, når du omtaler arveskatten som et »lille bidrag til at skabe et mere fair samfundsspil, hvor vindere og tabere ikke er fordelt på forhånd.«

Hvis én har det godt, må der nødvendigvis være en anden, som har det dårligt, må man forstå. Hvis du fødes rig, sker det på bekostning af en anden, som fødes fattig. Den sang har vi hørt i årevis, men det gør den ikke mere rigtig. Præmissen er grundlæggende forkert. Det er ikke enten/eller.

Tanken om, at vi alle skal fødes af forældre med lige store indkomster, er besnærende. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Her mener du så, at løsningen er, at man omfordeler rigdommen. Det gør vi jo allerede i høj grad i dag, hvor de, som har mest, også er dem, der betaler mest. Jeg er dog arg modstander af yderligere omfordeling, for man kan ikke fordele sig til rigdom – men man kan smøre formuerne så tyndt ud, at vi alle bliver lige ringe stillet.

Derudover skal vi huske, at det kun er en brøkdel, som fødes ind i stenrige familiedynastier. Størstedelen er små familieejede virksomheder, der er kæmpet hårdt for at etablere, og som ikke er belagt med guld. Fire ud af fem er ansat i små og mellemstore virksomheder.

Du taler om, at virksomheder med formuer over ti mio. kr. kan beskattes med 20 eller 25 procent. Så kender vi da venstrefløjen igen. Det er meget vidtgående. Jeg tror, at vi for alvor får problemer med produktiviteten i vores erhvervsliv, hvis så stor en luns skal afleveres blot fordi, man overdrager virksomheden til en efterkommer. Er det et gennemtænkt forslag fra din side?

Nu sætter vi skatten på generationsskifter ned. Det gør vi ikke for at straffe, det gør vi for at belønne. Så virksomheder kan få de bedste muligheder for at vokse. Og vi håber, at det kun er den første af mange skatter, som sættes ned i denne valgperiode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.