Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Berlingske mener

Løkkes befriende klare opgør med parallelsamfundene

Lars Løkke varsler et opgør med landets ghettoer. Arkivfoto fra Vollsmose.
Lars Løkke varsler et opgør med landets ghettoer. Arkivfoto fra Vollsmose.

I løbet af 2017 satte Berlingske i flere omgange fokus på ghettoer og parallelsamfund. Berlingske afdækkede problemerne med islamisme og radikalisering på flere muslimske friskoler, og det har betydet, at skoler er blevet frataget deres offentlige tilskud eller er blevet lukket.

Berlingske har også interesseret sig for de mange og dyre integrationsprojekter, hvis reelle værdi langtfra altid kan dokumenteres. Og i reportager og via meningsundersøgelser er nogle af de holdninger og samfundssyn, der trives i parallelsamfundene, blevet bragt frem til overfladen.

Vi har valgt at skrive meget om parallelsamfundene, fordi det er vigtigt faktuelt og journalistisk at få afdækket, hvad der egentlig foregår i disse områder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale betegnede som »huller i Danmarkskortet«.

En stor del af statsministerens tale var viet til de voldsomme udfordringer, disse områder udgør for det danske samfund. Udfordringer, der muligvis nok bunder i tidligere tiders slappe udlændingepolitik, hvor så mange er kommet til Danmark fra vidt fremmede kulturer, at integrationsopgaven reelt har været uoverkommelig. Men konsekvenserne for det danske samfund er i høj grad nutidige.

Statsministeren skal have ros for så befriende klart, offensivt og konkret, som det skete i nytårstalen, at bebude et grundlæggende opgør med parallelsamfundene, med radikalisering, social kontrol, kriminalitet, kulturel afvisning af det omliggende danske samfund og den samtidige afhængighed af dette samfunds offentlige ydelser, der desværre er alt for udbredt i ghettoerne.

Samtidig er der grund til, som Løkke også gjorde det i sin nytårstale, at pege på problemets kompleksitet: Opgøret med parallelsamfundene skal ske med præcise indgreb, så man ikke undervejs forandrer hele det danske samfund på en måde, som er uønskelig.

På den ene side er det nødvendigt at føre en fortsat meget stram udlændingepolitik. Det skal sikres, at flygtninge ikke pr. automatik bliver til indvandrere. Krigsflygtninge skal tilbydes midlertidigt ophold – og som hovedregel vende hjem igen, når freden er genoprettet. Den bedste måde at sikre det på er imidlertid ikke ved at behandle flygtninge dårligt og forhindre dem i at arbejde og uddanne sig. Tværtimod: Opgaven er at hjælpe flygtningene med at blive stærke nok til at kunne vende hjem og gøre en indsats dér, hvor de kommer fra.

Lige så vigtigt skal mennesker, der kommer til Danmark for at bidrage med arbejdskraft og værdifuld specialviden, samtidig kunne gøre det – som også Dronningen slog fast i sin nytårstale. Udlændingespørgsmålet er netop ikke kun ét spørgsmål. Det er flere. Vi har ikke råd til, at klodens bedste hoveder fravælger Danmark.

Det er afgørende at forstå, hvis ikke Danmark skal gå glip af vækst og tabe terræn i den globale konkurrence om at skabe fremtidens velstand, som er forudsætningen for den velfærd, de fleste er enige om at bevare som en kerne i et stærkt Danmark.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.