Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Løkke vil give penge til skoler med de svageste elever

Et nyt regeringsudspil skal dirigere millioner af kroner til skoler, som løfter de elever, som ellers alt for ofte forlader folkeskolen uden elementære kundskaber og senere har svært ved at få uddannelse og job.

Skoler med børn, der har faglige udfordringer, skal støttes. Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix
Skoler med børn, der har faglige udfordringer, skal støttes. Arkivfoto: Steffen Ortmann/Scanpix

Regeringen vil belønne en række af de folkeskoler, som har de svageste og mest udsatte elever, og som fremover formår at løfte eleverne fagligt.

Sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sikre, at der sker en mere målrettet indsats for de elever, som hidtil i alt for stort omfang har haltet efter kammeraterne og ofte er blevet tabt på gulvet.

Om få dage vil regeringen således præsentere et udspil, hvor Løkke vil leve op til løfterne fra både nytårstalen og regeringsgrundlaget, hvori det blev fastslået, at regeringen vil afsætte en pulje på 500 millioner kroner over tre år. Puljen skal bruges til at få folkeskoler til at gøre mere for de fagligt svageste elever, der f.eks. har behov for at blive bedre til dansk og matematik. Planen er at målrette puljen mod ca. 100 skoler, som rundt om i landet har mange elever med et lavt fagligt niveau.

Ifølge regeringsgrundlaget skal midlerne kun udbetales, hvis skolerne kan dokumentere, at de har løftet de svageste elever. På den måde får skolerne en ekstra tilskyndelse til at hjælpe eleverne og udvikle nye undervisningsmetoder.

En personlig dimension

Da Løkke holdt sin nytårstale 1. januar, handlede det vigtigste budskab netop om, at han ønskede at inddrage de mennesker – børn, unge og voksne – som befinder sig på sidelinjen til samfundet.

Talen fik en personlig dimension, da han fortalte, hvordan han en aften i sit hjem havde oplevet, hvordan sønnen, Bergur, og hans venner fra CBS havde siddet og talt om deres store forventninger til fremtiden. En fremtid, som de alle var godt uddannet og rustet til.

Modstykket var en gruppe udsatte drenge, som Løkke havde mødt gennem sin fond, LøkkeFonden, og som han havde cyklet Danmark rundt med. Disse drenge havde ifølge Løkke alt for ofte set deres drømme blive knust.

»De drenge har også drømme, men de bliver ofte afbrudt af nærmest mareridts­agtige bekymringer (…) Det slog mig, hvor stor forskel der er på to grupper helt almindelige unge danskere. Det mindede mig om, hvor vigtigt det er, at alle børn og unge får det helt basale på plads,« sagde Løkke i nytårstalen.

I samme åndedrag annoncerede han, at regeringen derfor ville give bedre hjælp til skoler, hvor mange elever er bagefter.

For nogle vil initiativet utvivlsomt virke bekendt. Forklaringen er, at Lars Løkke Rasmussen tidligere har været ophavsmand til tilsvarende puljer på sundhedsområdet – kaldet »Løkkeposen« – som skulle inspirere afdelinger på sygehusene til at udvikle nye metoder til at behandle patienter hurtigere og bedre.

I nytårstalen sagde Løkke desuden, at det var hans overordnede mål, at alle danskere skulle blive vindere i en fremtid, hvor netop krav til kompetencer og omstilling bliver centrale.

»Hvad skete der dengang? Jo, så ramte den økonomiske krise«

Om det vil kunne lade sig gøre i praksis, vil mange sætte spørgsmålstegn ved. De vil også kritisere, at der meget nemt vil kunne opstå et misforhold mellem statsministerens grandiose målsætninger og de konkrete initiativer, som regeringen i praksis vil kunne fremlægge.

Selve statsministerens håb og ambition er det imidlertid svært at være imod. For Løkke har ret, når han konstaterer, at alt for mange børn og unge i dag forlader skolen uden at have selv de mest elementære færdigheder på plads.

I et nyt notat fra Undervisningsministeriet fastslås det, at der i hver klasse er i gennemsnit fem-seks elever, der ikke får mindst 4 i både dansk og matematik. De internationale PISA-undersøgelser har samtidig vist, at det i en årrække ikke er lykkedes at reducere andelen af dårlige læsere. Følgerne er alvorlige. De svage elever kommer i mindre omfang i gang med en ungdomsuddannelse, og de falder i højere grad fra undervejs, hvilket gør det svært for dem at få job.

Undersøgelser har vist, at disse elever i overvejende grad kommer »fra uddannelsesfremmede hjem og fra familier med udenlandsk herkomst«, og forskere kan se, at negativ social arv slår tydeligt igennem i de nationale test i folkeskolen allerede fra 2. klasse – fastslås det i notatet.

Dette triste mønster vil Løkke have brudt. Han vil sikre, at færrest mulige børn ender i »restgruppen«, som det hedder i fagsproget – og at flest mulige i stedet får en god start i livet.

Senere på foråret kommer et udspil om dagtilbud, som skal sikre en tidlig indsats over for børn, som har mest behov. Derudover vil regeringen lægge op til en reform af den jungle af uddannelsestilbud, der findes til de unge, som har svært ved at komme videre efter folkeskolen.

Men som nævnt er det ikke alene børn og unge, som statsministeren har øjnene rettet mod. Til maj vil han således sætte gang i det partnerskab for fremtidens arbejdsmarked – også kaldet disruptionrådet – som han selv vil lede. Rådet skal koordinere stribevis af erhvervs- og uddannelsesudspil, som skal sikre, at virksomheder og medarbejdere rustes til en fremtid i globaliseringens og digitaliseringens tegn.

Derudover er Løkke ved at forberede en ny runde af trepartsforhandlinger, der skal bygge oven på den seneste trepartsaftale om praktikpladser, som blev indgået sidste år, og som skal sikre op mod 10.000 praktikpladser. De næste trepartsforhandlinger skal dreje sig om at løfte kompetencerne, så flest mulige kan være med på arbejdsmarkedet.

At arbejdsgiverne og fagforbundene vil være med, viser, at Løkke har greb om en dagsorden, som ingen kan tillade sig at afvise. Dertil er den for vigtig.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.