Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Løgstrups glemte pizzabakke

Hver morgen løber jeg en tur i Kongens Have. Hele parken er kort sagt dækket i et hav af affald.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Vi holder hånden over og under andre mennesker. Vi har et ansvar, og vi tager et ansvar for andre. Ikke for vores egen skyld, men fordi vi sat i verden for at redde hinanden. Det er den etiske fordring.

Vi mennesker er gode i udgangspunktet og kun i eftertankens kynisme og økonomisering viser ondskabet og egoismen sig. Godheden er en suveræn livsytring, som viser, at kærlighed er livets grundsten. Sådan cirka skrev den danske teolog K.E. Løgstrup engang.

Jeg kommer til at tænke på det hver dag i disse tider. Jeg bor nemlig lige ved Kongens Have i København. Hver morgen løber jeg en tur i den gamle park. Overalt er efterladt gamle pizzabakker og skrald. Hele parken er kort sagt dækket i et hav af affald. Efterladt, så de ansatte i parken kan samle det op. Det tager en hel formiddag for parkens ansatte at rydde op efter pizzabakke-svineriet. Dag efter dag fjernes det for blot at genopstå igen næsten morgen. Jeg og mange andre bliver ikke bare vrede, men også kede af det. Og det har vi al mulig grund til.

For det er ikke bare noget svineri, det er mangel på samfundssind. Hvad der er dyrt at miste og umuligt at genskabe. Lad mig forklare. En glemt pizzabakke er et socialt signal. Det sætter scenen. Det er et signal om, at anti-social adfærd er mulig og accepteret. Det skaber en atmosfære af lovløshed og ligegyldighed som smitter. Jo flere glemte pizzabakker, jo mindre tryghed og mindre samfund. Det kaldes knust-rude-teorien, fordi knuste ruder er et klassisk signal og opfordring til lovløshed.

En park og ikke mindst Kongens Have er et såkaldt fælles gode. Altså noget vi ejer og bruger i fællesskab, gratis. Fine stærke samfund som det danske er flinke til fælles goder. Historisk har vi danskere været dygtige til at dele goderne. Vi var først med andelsbevægelsen og vores velfærdsstat bygger på en fælles omsorg for de fælles goder. Når de fælles goder går galt, er det på grund af egoisme. Når de enkelte misbruger eller bruger for meget af godet på bekostning af fællesskabet kaldes det kaldes fællesskabets tragedie udfra en tragisk historie om engelske bønder som ikke kunne dele deres jord i fællesskab.

Den glemte pizzabakke er et lille svigt, men netop derfor er den vigtig. For hvis vi ikke engang kan tage pizzabakken med, hvad så med det, som kræver blot en smule mere? Hvis egoisme viser sit grimme ansigt her på græsplænen, hvad så med alle andre og vigtigere steder i samfundet? Altså alle de steder, hvor prisen for det sociale svigt er så meget større. Jeg hørte et interview med en af de unge parksvin. Selvforståelsen og selvforherligelsen fejler tydeligvis ingenting. Ifølge dem efterlod de pizzabakkerne for at vise de parkansatte, hvor de skulle rydde op. De gav altså arbejde og retning for samfundets oprydningsteam. Problemet blev jo løst dag efter dag. Hvad der peger på endnu et pizzabakke-problem.

Ved at »vi« fjerner affaldet aften efter aften, gør vi parksvinene en bjørnetjeneste. De mister muligheden for at erfare konsekvensen af deres svineri. De dannes ikke som moralske mennesker, fordi samfundet helt automatisk rydder op efter dem, som skulle rydde op efter sig selv. De mister denne vigtige moralske indsigt. De gamle grækere kaldte det Fronesis.

I Kongens Have er der nu sat et skilt op, som opfordrer alle til at rydde op efter sig selv for at værne om parken. Her burde stå: »Med inspiration fra Løgstrup. Værn om samfundet. Vi bærer alle hinandens liv i vores hænder. Start med at tage din pizzabakke i hånden over til skraldspanden.«

Det er en suveræn livsytring og en suveræn god idè.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.