Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Lobbyisterne er blevet partiernes bagland

For tiden er der – i takt med ikke mindst Socialdemokratiets krise i mange europæiske lande – sat fokus på centrum-venstre. Også i Venstre drøftes partiets retning. Selve partiets liberale DNA synes at være i spil.

Men politik er ikke noget, man beslutter. Politik udvikles. De store danske partier som Venstre og Socialdemokratiet har altid haft en kæmpe forankring i det folkelige. Politik blev til sammen med danskerne. Det har ændret sig, og det mærker man på politikken.

Partierne har store udfordringer i forhold til at sikre dialog og samspil med baglandet. Den måde, politik udvikles på i dag, handler mere om spin, om dialogen med lobbyister end om dialogen med borgere og medlemmer i partierne. »Hov, vi har en kongres eller et landsmøde, så må vi også have noget politik« – og vupti, et oplæg bliver til på kanten af yngste konsulents skrivebord på Christiansborg, med blikket stift rettet på udfaldet af sidste fokusgruppe-resultat.

Ofte er der tilmed tale om politiske udspil, som er svagt fagligt funderet. Eller et møde med en lobbyist fører til et folketingspørgsmål eller et udspil. Lobbyvirksomhederne har opnormeret, og da danske politikere i udgangspunktet har været meget tilgængelige, er opbygningen først og fremmest sket ved at lukke dørene og ansætte gatekeepers fra alle partier. Ringer man til en politiker, kan det i dag være svært at få et møde lige med det samme. Går man via lobbyisterne, går det hurtigere, og enkelte gange kan man ligefrem blive ringet op af lobbyister, der tilbyder at arrangere møder. For nogle politikere er vælgerforeningen blevet erstattet med gamle venner, der nu er blevet lobbyister. Ikke så sjældent kan man ligefrem se, hvilken lobbyist der har været inde over, når en politiker melder ud.

Det er ødelæggende for den demokratiske debat, og vi har alle en forpligtelse til at afvise denne form for udvikling af politik.

I ikke så gamle dage mødte folketingsmedlemmet fagforeningsformanden, den lokale købmand, grundejerforeningens formand samt lilleputtræneren i partiforeningen. De kom, fordi de var interesseret i politik og i indflydelse, og de bragte noget til bordet fra den virkelige verden til det lokale folketingsmedlem.

Drøftelserne i partiforeningerne var politiske, og baglandet var med. I dag er de sat af og erstattet af spin og lobbyisme. En udvikling, der reelt er blevet sat på turbo i takt med, at statsstøtten til partierne er mangedoblet. Sat på spidsen: Partierne behøver ikke længere medlemmerne. For de store partier, der altid har hentet sin styrke i de folkelige bevægelser, kan partistøtten vise sig at være et selvpåført stød til hjertet. De kommer ud af trit med befolkningen.

Heldigvis er der lyspunkter, som f.eks. Socialdemokratiets omfattende involveringsproces med at udarbejde et nyt principprogram. Her var man rundt i hele Danmark, ja, helt inde i stuerne hos medlemmerne. De Radikale åbnede i år deres landsmøde for ikke-medlemmer. Og Venstre lagde sine svære drøftelser om burka-spørgsmålet befriende åbent frem.

Det er bestemt ikke kun politikernes skyld, at det er gået som det er gået. Mange folketingsmedlemmer pisker heldigvis stadig rundt og taler med danskerne, men de har svært ved at bære dialogen videre til deres ledelser. Befolkningen bærer også en stor del af ansvaret, fordi de har vendt det aktive politiske liv ryggen.

Men det er politikerne, der kan ændre det, og her er der brug for, at man går meget mere grundigt til værks for at gøre politik til en folkesag. Populisme afvises kun ved at tale med folk, ved at lade sig inspirere af dialog. Når populismen har gyldne tider, er det, fordi helt almindelige mennesker føler sig overset. Der tales ikke direkte med dem, men til dem.

Lad os derfor forny engagementet. Lad os skrue op for dialogen. Lad os turde miste kontrollen. Lad os tvinge lobbyister og spindoktorer tilbage til deres pladser bagerst i klassen. Lad os gå sammen om et dogme for den politiske dialog i Danmark. Tre centrale dogmer vil være et godt skridt på vejen.

1. I takt med partiernes medlemsfald, bør man indføre nye former for dialoger. Indfør f.eks. høringer ude omkring i landet før større politiske udspil. Erstat fokusgrupperne med rigtige møder og ægte dialog. Tag Danmark med til borgen.

2. Kontakt med lobbyister skal registreres og offentliggøres.

3. Giv hinanden mere rum. Folketingsgrupperne holder en stram disciplin, og straffen falder ofte prompte, hvis man træder ved siden af. Lad i stedet debatten og dialogen blomstre.

Demokratiets styrke har altid været den folkelige forankring. Det fundament skal reetableres og dialogen styrkes. Det kræver fokus væk fra spin og meningsmålinger til involvering og samskabelse.

Hvis partierne kun er et lydigt instrument for pengemagten, er de overflødige. Lad os sammen flytte politikken ud, hvor den hører hjemme: Hos borgerne. I forsamlingshusene, på arbejdspladserne, i daginstitutions- og skolebestyrelser og gerne også i den virtuelle verden. Men gør det ved ægte involvering og ved at debattere. Lad os bringe Danmark og danskerne og deres bekymringer og drømme til Christiansborg. Den opgave er for vigtig at overlade til lobbyister og populister.

Simon Pihl Sørensen er viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.