Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Ligeløn sikres også af EU

Nadja Schou Lauridsen
Nadja Schou Lauridsen

Mandagens forside på Berlingske handlede om erhvervskvinden, Lone Fønss Schrøder, der gennem sit bestyrelsesarbejde i landets største virksomheder med stor succes fremmer ligestilling mellem kønnene.

Indsparket er tiltrængt, fordi Danmark er bagud på dette område. Men det er ikke kun i bestyrelseslokalerne, at kampen om ligeløn udspilles. Den udspilles i høj grad også i Bruxelles. EU er nemlig en frontkæmper for ligestilling, og de første regler om ligeløn blev indført allerede i 1957 med Rom-traktaten.

I traktaten havde Frankrig fået presset en bestemmelse igennem, der sikrede ligeløn for lige arbejde. Frankrig havde allerede gennemført ligeløn nationalt og var bange for, at de lavere kvindelønninger i de andre EU-lande ville føre til social dumping. Ligestillingen kom således ind ad bagdøren, men er nu i høj grad et grundlæggende princip i EU-retten.

Desværre opfattede medlemslandene primært bestemmelsen som en hensigtserklæring uden nærmere retligt indhold. Der skete således ikke meget politisk i landene til at starte med.

At bestemmelsen blev skrevet ind i traktaten, gav dog særligt EU-Domstolen en rolle at spille som generator for EU-integration på området. Allerede i 1976 fastslog domstolen, at bestemmelsen havde juridisk indhold, der kunne benyttes af borgere over for private arbejdstagere. Formålet var ifølge dommerne ikke alene at undgå konkurrenceforvridning, men også at bidrage til at forbedre arbejdsvilkår på tværs af grænser.

Året før vedtog EU ligelønsdirektivet, der dannede grundlag for den første danske ligelønslov fra 1976. Direktivet påduttede medlemslandene at lovgive om ligeløn og udvidede traktatens bestemmelser til ikke kun at gælde for »ligeløn for lige arbejde«, men også »ligeløn for arbejde af samme værdi«. Altså en udvidelse af traktatens bestemmelser.

Før EU tvang Danmark til at gennemføre ligeløn i lovgivningen, havde Danmark faktisk ikke nogen ligelønslov. Men i Danmark mente man ikke, at det var nødvendigt at indføre passussen om »arbejde af samme værdi« – man underimplementerede direktivet. Den sag endte nogle år efter hos EU-Domstolen, hvor Danmark led nederlag.

Siden har EU presset Danmark yderligere. Ligestillingen er blevet udvidet til også at gælde for adgangen til beskæftigelse, pensionsordninger og videreuddannelse. EU har også gennemført graviditetsdirektivet, der sikrer gode arbejdsvilkår for gravide og barsel i mindst 14 uger. I 2004 gennemførte et direktiv, der udstrækker ligebehandlingen til også at gælde uden for arbejdsstedet, og med Lissabon-traktaten fra 2009 blev ligestillingen skrevet ind i EUs Charter for Grundlæggende Rettigheder.

Selvom den juridiske ligestilling, som EU har skabt, har sendt Danmark i den rigtige retning på ligestillingsområdet, er vi endnu ikke i mål. Trods reguleringen er der nemlig stadig et løngab i Danmark på 16 pct. Schrøders kamp i bestyrelseslokalerne er sammen med den juridiske ligestilling i EU et skridt mod stærkere ligestilling mellem kønnene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.