Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Liberale ønsker til finansloven

Snart barsler regeringen, som den har for vane, med sit finanslovsforslag. Det kalder på liberale initiativer. Da der desværre kan være langt mellem de liberale forslag fra trekløverregeringen, kommer jeg her med et par bud på nogle blot få liberale punkter til finansloven.

Til gavn for de danske børnefamiliers sikkerhed i trafikken bør registreringsafgiften nok en gang stå for skud. En sænkelse af denne urimelige og skadelige skat på biler vil være til gavn for trafiksikkerheden og miljøet.

Til gavn for Danmarks ellers skrantende væksttal kan selskabsskatten med fordel sænkes til irsk niveau, så de danske virksomheder kan konkurrere på linje med resten af Europa. En sænkelse af selskabsskatten vil øge mængden af investeringer i de danske virksomheder, så deres maskiner og inventar kan fornyes til gavn for produktiviteten og væksttallene i dansk økonomi.

Til gavn for det flittige folk bør topskatten fjernes. Jalousiskatten er skadelig for incitamenterne til at tage en lang videregående uddannelse, til at påtage sig en risiko ved opstart af egen virksomhed og til at arbejde mere end de mediokratiske 37 timer om ugen.

Således tre kerne-liberale forslag til trekløver-regeringens finanslov, som alle vil øge velstanden og levestandarden i Danmark.

August Stengaard, formand VU Assens, Aarup

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.