Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Lavere skat er også en sag for rød blok

Hver gang vi tager kasseassistentens hårdt tjente skattepenge og bruger dem på blinkende bænke eller catchy brands til kommuner som »Danish for Progress« eller Randerledes, så er venstrefløjen der ikke for de helt almindelige lønmodtagere, vi påstår at kæmpe for.

Leif Donbæk.
Leif Donbæk.

Som socialist bliver jeg ofte skudt i skoene, at jeg for enhver pris ønsker en større stat, højere skat og skatteinddrivelse med alle midler, og kigger man på de seneste par års politik fra min fløj, så er det ikke helt unfair anklager.

Men selv om skat er prisen på civilisationen, så er det livsnødvendigt for fællesskabets sammenhængskraft, at skat genvinder en plads som noget, man betaler med glæde, og at Skat genvinder status som en myndighed, man har tillid til. Det er desværre ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Ligeledes er det muligvis på tide at overveje, om personskatten er blevet for høj.

Men hvad er problemerne så? Hvor ser jeg udfordringerne som socialist? Og kan en socialist overhovedet gå ind for lavere skat?

Det første og mest grundlæggende problem er retssikkerheden og dermed også tilliden til Skat.

De sidste halvandet år har jeg brugt ganske lang tid på Skat, både som medlem af Skatteankenævn København siden 2013 og derudover som jurastuderende med en (u)sund interesse for skatte- og momsretten. Mine erfaringer er desværre ikke positive. Retssikkerheden og derved også borgernes tillid er ved at gå fløjten.

Følgende fire principper er for tiden gældende desværre for både Folketinget og Skat:

1. Alt kan beskattes. 2. Du er altid skattepligtig. 3. Skat har altid ret. 4. Det meste af den retssikkerhed, der gælder på andre områder, finder ikke anvendelse på Skats område

Kritikken er ikke ny, og især de retssikkerhedsmæssige udfordringer har været fremme i pressen af flere omgange. Desværre kommer kritikken altid fra højrefløjen. Det er som om, at vi på venstrefløjen har besluttet, at kritik af skattelovene og Skats ageren per definition betyder, at man er højreorienteret. Det er noget vrøvl. Det burde ligge i venstrefløjens sjæl at forsvare det svage individ mod den stærke stat.

Der er nok at tage fat på for venstrefløjens politikere. Tvangsudflytningen af Skat og de massive nedskæringer, der blev gennemført af højrefløjen, kombineret med en endnu mere kompleks skattelovgivning har lagt et gigantisk pres på Skat, og det har desværre også medført, at man i en del tilfælde skærer nogle hjørner for at nå de mål, politikerne ønsker.

Men når vi nu er i gang med at rydde op, så bør vi kigge på, om højrefløjen ikke har en pointe, ganske vist en pointe, de har stjålet fra os.

For det er som om, at vi i vores iver efter at dele milde gaver ud til vælgerne har glemt, hvor vi som socialister kommer fra. I tredje vers af Internationale, den gamle røde kampsang om arbejderklassen, lyder det: »Og vi flås af skattens skarpe klo«.

For hver gang vi tager kasseassistentens hårdt tjente skattepenge og bruger dem på blinkende bænke eller catchy brands til vores kommuner som »Danish for Progress« eller Randerledes, så er venstrefløjen der ikke for de helt almindelige lønmodtagere, vi påstår at kæmpe for.

Det var en SF-skatteminister, der sænkede skatten for de danske lønmodtagere sidste gang, og det var den rigtige vej at gå. For en af grundene til, at Liberal Alliance og resten af slænget fra højrefløjen har kronede dage, er, at de har ret. Det er for dyrt at være helt almindelig lønmodtager i Danmark. Det er et problem, at løngabet mellem overførselsydelse og lavtlønsjob er så lavt som det er.

Jeg har stået i butik i en del år, startende som servicemedarbejder og sluttende som butikschef, og når jeg snakker med mine gamle kollegaer, så er lønnen og især lønnen efter skat et hyppigt tilbagevendende emne. Når du tjener 18.000-25.000 kr. om måneden og skal betale husleje i København, så betyder hver en krone noget. Når du så samtidigt har et knaldhårdt arbejde, hvor du møder kl. 6 de fleste dage – ja, så er det en hån, at du ikke får lov til at beholde mere selv.

Vi skal huske, hvor vi kommer fra. Målet er ikke en kæmpe stat. Målet er stærke frie individer, der skaber et stærkt frit fællesskab. Det fællesskab har brug for finansiering, men de tungeste skuldre skal bære det tungeste læs, og på nuværende tidspunkt er det i for høj grad ikke tilfældet.

For er der noget, jeg har lært af at beskæftige mig med skatteret, så er det, at der er en direkte sammenhæng mellem hvor dyr en revisor/advokat, du har råd til, og hvor stor en andel af din indkomst, du betaler i skat.

Vi skal lette byrderne for de lavest lønnede med reelle skattelettelser i bunden. Vi skal give penge tilbage til dem, der kæmper i vores samfund, og til gengæld skal vi investere i Skat og sikre, at de har ressourcerne til at gøre skat fair igen.

Dernæst skal vi overveje, om ikke den nuværende topskattegrænse stadigvæk rammer skævt?

For er det virkelig håndværkere på akkord, eller sygeplejersker, der tager ekstra døgnvagter, som skal ramme i kategorien af »topskatteydere«?

Jeg så gerne, at vi hævede grænsen til kr. 750.000. Det ville sikre, at kun de rigeste tre-syv pct. af danskerne betalte topskat. Jeg bliver som jurist formodentlig en del af den gruppe, og det er helt fint, for de tungeste byrder skal bæres af de bredeste skuldre, og i modsætning til førnævnte, bliver jeg ikke fysisk nedslidt, og jeg kan tage en kaffepause ved mit hæve/sænkebord, hvis arbejdet bliver lidt stressende og hårdt.

En ny socialistisk skattepolitik burde derfor bygge på: 1) Bedre retssikkerhed på Skats område. 2) Flere medarbejdere og politisk ro om Skat. 3) Lavere skat for almindelige lønmodtagere. 4) Højere topskattegrænse, lad os løfte mureren og sygeplejersken helt ud af »topskatteyder«-kategorien.

Mit forslag er dyrt, og selv om det ikke er simpelt for en almindelig debattør som jeg at opstille finansieringen til så store ændringer, så lad mig prøve at pege på et par områder: 1) Beskat gevinst på ejendomssalg. 2) Højere skat på fortjeneste ved aktiesalg. 3) Skat på aktiehandel (tobinskat). 4) Mere markant arvebeskatning for formuer over 50 millioner. 5) Styrket indsats mod skattesnyd.

Med andre ord, lad os flytte skatten fra arbejde, der skaber vækst, over til arbejdsfri indtægter, der mest tjener til at ophobe store formuer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.