Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Politiet kom aldrig efter indbruddet

»Tyvene havde på 20 minutter brudt ind i to lejligheder. En onsdag aften mellem kl. 19.40 og 20. En aften, hvor flere beboere, herunder børn, var hjemme.« Arkivfoto
»Tyvene havde på 20 minutter brudt ind i to lejligheder. En onsdag aften mellem kl. 19.40 og 20. En aften, hvor flere beboere, herunder børn, var hjemme.« Arkivfoto

Forleden var der indbrud i vores ejendom. Det gik bl.a. ud over et midaldrende ægtepar. De vendte hjem til en gennemrodet lejlighed.

Kvinden kom hjem først. Skræmt over synet af en opbrudt hoveddør, turde hun ikke gå ind. Hun ventede, til hendes mand kom. Parret kontaktede politiet og gik med naboen ind i lejligheden. Flere rum var endevendt. Kvinden var for angst til at gå ind i rummene alene. Hun satte sig i stedet i stuen, og sådan sad hun hele natten. For skræmt til at sove.

Efter en tid gjorde parret status over stjålne genstande, bl.a. uerstattelige smykker. De kunne erfare, at tyvene havde været beredt, hvis de blev afbrudt. I et af rummene lå et bræt med skruer og søm.

Tyvene havde på 20 minutter brudt ind i to lejligheder. En onsdag aften mellem kl. 19.40 og 20. En aften, hvor flere beboere, herunder børn, var hjemme. Det kræver sin tyv, en professionel én.

Man må formode, at vedkommende har prøvet den slags før. Og gør det igen. Hvorfor? Fordi gerningen ingen konsekvenser får. Politiet kom aldrig. De havde for travlt, og det er nok ikke første gang, politiet ikke har ressourcer til at komme ud til indbrud.

Skønt der nok er mere alvorlige ting, politiet må tage sig af sådan en aften, er de mere vidtstrakte konsekvenser af et indbrud ikke sådan at kimse ad. Der burde i dagens Danmark, i velfærdssamfundet, være ressourcer til at opklare indbrud. Med kriminelle på fri fod lever især de, som har oplevet et indbrud i eget hjem, i angst. I dette tilfælde har parret svært ved at sove om natten. Kvinden bryder sig ikke om at være alene hjemme eller komme hjem selv. Hun er skræmt. Er det virkelig det velfærdssamfund, vi ønsker?

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.