Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Kathrine Lilleør og den demokratiske folkekirke

»Men er det ikke en slags diktatur at ville bestemme, hvad andre mennesker skal tro?« Arkivfoto af Kristkirken i Kolding
»Men er det ikke en slags diktatur at ville bestemme, hvad andre mennesker skal tro?« Arkivfoto af Kristkirken i Kolding

I Berlingske søndag den 11. marts mener sognepræst Kathrine Lilleør, at kirken skal være så rummelig, at alle skal tro og mene det samme – altså som hun selv. Men rummeligheden omfatter ikke præsterne i Kristkirken i Kolding, som står fast på deres tro om ikke at vie fraskilte, homoseksuelle og anerkende kvindelige præster.

Det kan man så mene om, hvad man vil. Dog forholder det sig i disse spørgsmål som i andre, at man ikke kan tvinge folk til at mene det samme som én selv.

Det refereres, at folk er frustrerede over forkyndelsen i deres egen kirke, men at biskoppen for Haderslev Stift har udtalt: »Det er en del af folkekirkens væsen, at der er rum for meget store teologiske forskelle.«

Et standpunkt, som Lilleør dog opfatter som undskyldning for at bære over med den kirkelige højrefløjs manglende rummelighed.

Men er det ikke en slags diktatur at ville bestemme, hvad andre mennesker skal tro? Som et »tankepoliti« uforeneligt med dansk demokrati.

Lilleør konkluderer, at »alt står jo i Bibelen«. Men, så er der vel også grundlag for forskellige fortolkninger? Den enkelte præst må gøre op med sig selv og sin samvittighed, hvordan skriftens ord skal udlægges. Til gengæld står det kirkegængerne frit for at løse sognebånd til en anden præst, hvis man er uenig med hjemsognets.

At en præst skal varetage sit hverv uanset, hvad præsten personligt tror og mener, er jeg uenig i. Jeg ville ikke bryde mig om, at præsten tænkte ét og sagde noget andet. Det er jo helt utroværdigt. Og så er det i øvrigt tilladt at tænke selv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.