Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dagens brev

Læserne mener: Kære politikere -glem frikadellerne og tænk på børnene

»Det er sjovt, som man fra politisk side ikke har lyst til at blande sig i noget så essentielt som, hvor mange børn der må være pr. voksen i daginstitutionern.«
»Det er sjovt, som man fra politisk side ikke har lyst til at blande sig i noget så essentielt som, hvor mange børn der må være pr. voksen i daginstitutionern.«

Står det til S, V og DF, skal lokalpolitikere fremover kunne beslutte, at der skal serveres svinekød i landets daginstitutioner. Fordi det efter sigende fremmer og fastholder de danske værdier.

Det er sjovt, som man fra politisk side ikke har lyst til at blande sig i noget så essentielt som, hvor mange børn der må være pr. voksen i daginstitutionerne. Men en forskruet, normativ forståelse af, hvad der er danske værdier, bliver vi nødt til at proppe så langt ned i halsen på alle institutioner, at selv ikke en engageret forældrebestyrelse eller de pædagoger, der vier deres arbejdsliv til at passe på vores allervigtigste, må have noget at skulle have sagt.

Det er ikke kun ekstremt underkendende af forældrebestyrelser og det pædagogiske personale, det er også den værste symbolpolitik. Denne higen efter at passe på de danske værdier, om det så skal koste politikerne værdighed og al fornuft undervejs, er fuldstændig malplaceret.

Skulle man være rigtig fræk, så spørger man, om ikke de tre partiers politikere vil gå tilbage til deres kontorer på Christiansborg og udforme nogle politiske forslag, der rent faktisk fremmer og motiverer integrationen, fremfor at lege »hvis er størst« i omklædningsrummet, hvor man i højere og højere grad bare klæder om til næste valg.

Så pædagoger. I ved bedst, og at politikerne tager jer som gidsel i deres sørgelige danskhedsleg, siger mere om det dalende ambitionsniveau og det store behov for en markant udskiftning af de folkevalgte, end om noget som helst andet.

Og held og lykke med overenskomstforhandlingerne. Dem står I nok også alene med. Politikerne har vel travlt med at spise stegt flæsk i Snapstinget, og det skal jo også passes, forstår I nok.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.