Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kære student

Læs mindre, rejs ud og kom tidligt i gang med at arbejde

Årets studenter springer ud i disse dage, og foran dem ligger et langt liv fyldt med muligheder, men også med valg. Berlingske har bedt seks debattører om at give de mange nye studenter et godt råd med på vejen ud i resten af livet. Her er det headhunter Kai Hammerich.

Pressefoto
Pressefoto

Vi lever i en uforudsigelig verden. Da jeg og min generation blev uddannet, satte ingen spørgsmålstegn ved, hvorvidt der i fremtiden ville blive brug for folkeskolelærere, svagstrømsingeniører, journalister eller læger. Det var givet. I dag kan ingen med vished sige, hvad der er brug for om 20 år eller måske bare om fem år. Bliver den højtuddannede læge afløst af kunstig intelligens, der er bedre til at diagnosticere sygdomme? Bliver journalisten overhalet af glade amatører, som poster videoer og tweets i øjeblikket, hvor det sker?

Derfor er den slagne vej ikke længere en garanti for succes – hvordan man så end måler og vejer det. Den bedste måde at tackle usikkerhed på er ved at være agil dvs. forandringsdygtig. I dag er agilitet, selv-indsigt og evnen til at navigere i usikkerhed, nogle af grundpillerne for moderne ledere. Hvilket da også var et af budskaberne på den nyligt afholdte ledelseskonference i forbindelse med VL’s 100 år jubilæum.

Så hvis det, at man rejser rundt i verden betyder, at man øver sig i at bygge relationer til andre mennesker, øger sin agilitet, udfordrer sine fasttømrede holdninger, finder sit »formål« og lærer at omgås og arbejde sammen med andre, tror jeg ikke, at nogen vil se skævt til det, eller opfatte det som en dårlig investering for den enkelte.

Mange unge ville have godt af at tage kortere uddannelser kombineret med, at de tilegner sig en større portion agilitet og livsduelighed, hvilket man blandt andet kan opnå ved at rejse. Det handler om evnen til at kunne klare sig selv, kunne håndtere og navigere i det ukendte og i det hele taget begå sig under uforudsigelige og indimellem vanskelige forhold. De kortere uddannelser, for i en foranderlig verden er det vigtigste at lære at lære. Men man skal selvfølgelig også have et skelet af konkret viden.

Mange områder er i rivende udvikling, og derfor lærer man ofte bedst det sidste nye i virksomhederne. Andre lande med mange store virksomheder har her en fordel, idet de har evnen (størrelsen) til at ansætte nyuddannede og derefter uddanne dem i den specifikke branche. I Danmark har vi mange små virksomheder, og derfor er erhvervsuddannelserne, der giver skelettet af viden og også adgangen til lærepladser, så vigtig.

Således vil jeg argumentere for, at de unge skal læse mindre, udfordre sig selv på f.eks. en dannelsesrejse og så komme ud at arbejde og lære tidligere – hvilket jo ikke skal afskære én fra at rejse og opleve eller lære nye færdigheder på et senere tidspunkt. Den slagne vej som sikker kurs i livet er en saga blot.

Klik på linksene i artiklen for at læse de øvrige studentertaler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.