Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Lærerne bør undskylde for årtiers skoletæsk

»Hvordan kunne det gå så galt, at afstraffelsen i folkeskolen frem til afskaffelsen i 1967 udviklede sig til mishandling? Vi står over for et traume og et tabu. Det bliver vi nødt til at tage fat i.«

Der mangler ro og disciplin i folkeskolen, skriver Politiken søndag.Løsningen er ifølge professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund at straffe uvorne skoleelever mere. BV:Elever på Ellekilde Skole i Lyngby, årgang 1951. (Foto: Aage Sørensen/Scanpix 2014)
Der mangler ro og disciplin i folkeskolen, skriver Politiken søndag.Løsningen er ifølge professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund at straffe uvorne skoleelever mere. BV:Elever på Ellekilde Skole i Lyngby, årgang 1951. (Foto: Aage Sørensen/Scanpix 2014)

I 2017 markerer vi i Danmark to store begivenheder, nemlig 500-året for Martin Luthers ophængning af de 95 teser på kirkedøren i Wittenberg samt 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA.

Jeg vil gøre opmærksom på endnu en begivenhed, som det er værd at markere. Det drejer sig om noget, der greb dybt ind i alles barndom og ungdom, nemlig afstraffelsen i folkeskolen. Den der bestod i slag med spanskrør, knaldhårde lussinger og et utal af nederdrægtigheder. 14. juni 1967 vedtog Folketinget Bekendtgørelse om fremme af god orden i skolerne. Her hedder det i §8: »Legemlig straf må ikke anvendes.« Til sommer er det altså 50 år siden dette budskab nåede de danske skoleelever og deres forældre.

I dag er der nultolerance over for lærere, som kunne finde på at slå en elev. Men ser vi historisk på det, går kampen mod denne voldelige pædagogik længere tilbage end til 1967.

I 1814 kommer de nye skolelove, som giver syv års gratis skolegang til alle drenge og piger. »Folkeskolens grundlov« er lovene blevet kaldt. Med hensyn til afstraffelsen er lovene også bemærkelsesværdige. Nu står der nemlig i §27 under afsnittet Instruktion for lærerne:

»Han må aldrig tillade sig at give børnene ørefigen, stød eller slag med hånden, at knibe dem eller bruge skældsord imod dem.«

§27 gælder frem til 1967, men den bliver ikke overholdt så meget som én dag.

Gennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet er der ellers offentlig debat om afstraffelsen i folkeskolen, en afstraffelse der ved grundig research viser sig at tage form af systematisk mishandling. Dokumentationen for dette består i titusindvis af personlige beretninger.

Udover at fejre, at det nu er slut med at slå skoleeleverne, mener jeg, at vi i 2017 må bruge 50 års-jubilæet til at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kunne det i alle disse år lade sig gøre at overtræde forbuddet fra 1814? Og hvordan kunne det gå så galt, at afstraffelsen udviklede sig til mishandling?

Vi står over for et traume og et tabu. Det bliver vi nødt til at tage fat i. For at komme af med det had til folkeskolen, som er blevet overleveret i generationer, og som forhindrer et virkeligt flow i samarbejdet mellem skole og forældre. Der lever i dag 1.500.000 danskere, som gik i skole før 1967, da lærerne slog. Tidligere medlem af styrelsen for Danmarks Lærerforening (DLF), Niels Chr. Sauer, formulerer det således:

»Der er ingen tvivl om, at det magtmisbrug, mange er blevet udsat for i skolen, fortsat hænger som en tyk stank i hele vores offentlige debat om skolen. DLF bør fremsætte en undskyldende erklæring på lærerstandens vegne. Der sidder titusindvis af bedsteforældre derude, som stadig har mén efter skolens vold.«

Vil skolefolk og politikere være med til dette terapeutiske arbejde? Jeg håber det. Til gavn for nutidens og fremtidens elever.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.