Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Læren af Afghanistan

»Krigen i Afghanistan har nu varet mere end 14 år, og 43 danske soldater har mistet livet. Var det det hele værd?«
»Krigen i Afghanistan har nu varet mere end 14 år, og 43 danske soldater har mistet livet. Var det det hele værd?«

Krigen i Afghanistan har nu varet mere end 14 år, og 43 danske soldater har mistet livet. Var det det hele værd? Det spørgsmål stilles der i tre forskellige evalueringer, og der gives ikke et entydigt svar på det.

Krigen i Afghanistan begyndte som en krig med ét eneste formål – at knuse al- Qaeda efter terroraktionen mod USA i september 2001. Det var USAs krig til at begynde med, og i solidaritet med amerikanerne begyndte en lang række allierede at gå ind i krigen, også fordi formålet ganske enkelt var at knuse terrortruslen ikke alene mod USA, men mod hele den vestlige verden.

Så kom der også en række mere overordnede mål: At skabe demokrati i det stammeopdelte samfund. Meget ambitiøst for at sige det mildt. Men også et udtryk for den måde, Vesten tænker på. Hvis man skaber de bedste betingelser for en befolkning med et land med demokrati, frihed, uddannelse for alle og fri for korruption, så får man et samfund, der ikke lader sig forføre af terrororganisationer som al- Qaeda eller middelalderlige grupper som Taleban, men de fleste vidste også godt, at det ville blive en kamp op ad bakke. Afghanistan er et væsentligt anderledes land end de fleste andre. Det laver man ikke om på i løbet af få år. Især ikke hvis man er inde og pille ved en skrøbelig magtstruktur mellem de forskellige stammer og med en præsident, som kørte sit eget løb og fastholdt en korruptionskultur i sin administration.

Vi har meget at lære efter Afghanistan. Men vi må ikke glemme, at den militære indsats et langt stykke hen ad vejen var en succes. Hovedparten af al-Qaeda blev jaget på flugt i krigens første år Afghanistan. Det blev Taleban kun delvist, fordi nabolandet Pakistan holdt liv i denne bevægelse. Men det lykkedes for Danmark at sætte en række vigtige fingeraftryk i Afghanistan ved hjælp af danske styrker. At få etableret en stor pigeskole på 6.500 elever i et land, hvor piger og kvinder ikke måtte læse en bog under Taleban, er en præstation i sig selv. Og der er andre projekter, som lykkedes, og som Danmarks »civile« myndigheder i samarbejde med militæret har været med til at opbygge.

Meget lykkedes ikke. Og det ubehagelige spørgsmål, som aldrig kan besvares, er, om det var de 43 danskeres liv værd. Vi kan kun mindes deres mod, deres vilje og deres tro på, at de gjorde en forskel. Og det gjorde de også. De var lige som dem, der overlevede, med til at plante en viden i den afghanske befolkning om, at der er andre måder at leve livet på end den trøstesløse tilværelse, de levede i under Taleban. Verden er uløseligt knyttet sammen i et ønske om at leve i sikkerhed og forfølge de drømme, man har med tilværelsen og ikke lade sig underkue af terrorister eller korrupte personer, der kun sidder på vigtige poster for egen vindings skyld.

Skal vi så undlade at være så idealistiske? Vi kan lære af fejltagelserne. Det bliver nu afprøvet i Mali. Men det er grundlæggende aldrig en fejl at have en tro på, at man kan hjælpe andre ikke kun med militære midler, men også med bistand og med udvikling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.