Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Læg telefonen fra dig. Du skal ikke frygte, at du går glip af noget

Foto: Bax Lindhardt.
Foto: Bax Lindhardt.

FOMO er en betegnelse for vores konstante tilstedeværelse på sociale medier, på internettet og i det hele taget det, vi kan kalde multitasking – at vi dybest set gerne vil være til stede flere steder på én gang. Vi vil gerne være ajour.

Det ironiske er, at jo mere, vi er bange for at gå glip af noget, desto mere går vi glip af. Vi går nemlig glip af det liv og de mennesker der er lige her ved siden af os. Vi går glip af nærværet. Det menneskelige, varme nærvær. Det, der skaber stærke relationer. Den vigtigste og kærligste gave, du kan give et andet menneske, er dit nærvær. Mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.

JOMO står for Joy Of Missing Out. Altså bevidstheden om, at der, hvor vi er, er vi til stede. Lukker distraktioner som fx smartphones og andet godt ude. For en stund. At vi sætter pris på det, vi har. Dem vi har i vores liv. Det handler også om at have modet til at sige fra, selvom du måske er bange for, at andre synes, at du er kedelig, doven, uhøflig, eller at de glemmer din eksistens. Åh nej.

Selvom jeg nu tillader mig at være sarkastisk, er frygten for at være glemt og uvæsentlig en kernefrygt i denne præstationskultur. De fleste af os har nemlig lært, at vores værdi i høj grad kan forbindes med det, som vi opnår. Andres anerkendelse. Vores værdi handler om succes. Desværre er det en illusion.

Vi bliver ikke lykkeligere af at høste anerkendelsen. Jo da, for en stund. Det er nemlig et fix. Og det fodrer nok vores selvtillid – men ikke vores selvværd.

FOMO er afhængighedsskabende. Når frygten tager over – selv på subtilt niveau – er det pludselig ikke dig, som styrer dit liv. Så er det igen jagten på det næste fix af at være »med«, der er retningsstyrende for dig.

Noget af det, som allerflest mennesker savner i dag, er ægte nærvær. Den slags nærvær, der siger: »Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg anerkender dig.«

Ikke mindst vores børn savner vores oprigtige opmærksomhed og nærvær. At blive mødt der, hvor de er. Uden at mor eller far lader sig afbryde.

Mange kærester og ægtefæller savner det. Den slags nærvær, der skaber ægte, uforfalsket intimitet. Hvor vi tør blotte os mentalt og fysisk. Og stole på, at den tillid bliver taget godt imod.

For hvad er det, vi signalerer, når vi har mere travlt med at undgå at gå glip af, hvad der foregår ude i verden? At vi dybest set ikke synes, at de mennesker, som sidder lige ved siden af os, er interessante nok. Værdige nok til vores nærvær. Det svækker relationer.

Manglende nærvær med os selv bekræfter os i, at vi ikke er vigtige nok. Og at vi hellere må få travlt med ikke at gå glip af noget...

En ekstra motivation til at dyrke nærværet er også, at det stress-reducerer. For nærvær og oplevelsen af forbindelse med andre mennesker udløser hormonet oxytocin, som forstærker den oplevelse og bekæmper cortisol.

Christiane Meulengracht er parterapeut, familieterapeut og sexolog.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.