Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Lad os gøre op med overuddannelsen

30 pct. af en ungdomsårgang forventes de kommende år at opnå en lang videregående uddannelse, og arbejdsmarkedet kan ikke absorbere akademikere i så stort tal. Vi skal sørge for, at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet hænger sammen.

Claus Jensen
Claus Jensen

Den 15. april går startskuddet til trepartsforhandlingerne om de kommende års udfordringer på arbejdsmarkedet. En af de store udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og hvis nogen skulle få den tanke, at løsningen bare er at dreje på et par håndtag og tilføre en million her og der – så tænk om.

For landet ligger sådan:

Danmark mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft, og manglen vil vokse markant de kommende år. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de kommende ti år vil komme til at mangle omkring 70.000 faglærte. Alene jern- og metalindustrien vil mangle 30.000 faglærte, og tæller vi handels- og kontorområdet med, kan vi lægge yderligere 12.000 oven i. Udover faglærte vil der komme til at mangle flere end 60.000 personer med korte og mellemlange videregående uddannelser.

Samtidig vil omkring 55.000 personer med en lang videregående uddannelse være i overskud i år 2030.

Uoverensstemmelserne mellem arbejdsmarkedets behov og udbuddet af arbejdskraft er altså allerede nu til at få øje på. Og det er det problem, vi bliver nødt til at tage fat på i de kommende trepartsforhandlinger. Vi skal turde tage et opgør med de seneste års overuddannelse og tænke helt nyt i forhold til efter- og videreuddannelse.

Tre områder trænger til at få et gennemgribende makeover. Dansk Metal og HK har konkrete forslag til, hvordan det skal gøres.

FOR DET FØRSTE er vi nødt til at dimensionere de lange videregående uddannelser i en helt anden skala, end vi gør i dag. Allerede nu står vi med en stor gruppe af ledige akademikere, som ikke har de kvalifikationer, der efterspørges. Arbejdsmarkedet har behov for akademikere – de er vigtige for arbejdet med vækst, forskning og innovation, men der er ikke brug for så mange. 30 pct. af en ungdomsårgang forventes de kommende år at opnå en lang videregående uddannelse, og arbejdsmarkedet kan ikke absorbere akademikere i så stort tal.

Det er økonomisk uhensigtsmæssigt for Danmark at uddanne så mange til arbejdsløshed, men mest af alt er det ulykkeligt for det enkelte unge menneske, som efter endt uddannelse finder, at beskæftigelsesmulighederne er meget ringe. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi foreslår derfor, at vi sætter nye måltal for, hvor mange unge der skal tage en lang videregående uddannelse.

FOR DET ANDET er vi nødt til at finde en løsning på manglen på praktikpladser. Vi har længe talt om det, nu må vi handle.

Det er helt afgørende, at praktikpladsarbejdet og forpligtelsen til at skaffe praktikpladser kommer tættere på arbejdsmarkedets parter. Derfor foreslår HK og Dansk Metal, at hvert brancheområde tager et større ansvar, end de gør i dag, for at sikre, at udbud og efterspørgsel matcher – det kan f.eks. ske via brancherettede initiativer.

Flere virksomheder skal oprette praktikpladser, eksempelvis gennem lokale og regionale samarbejder. Erhvervsskolernes praktikcentre skal samtidig understøtte, at flere virksomheder, herunder virksomheder der ikke har traditioner for elevaftaler, kan tager lærlinge gennem del- og restaftaler.

I den forbindelse må vi i fællesskab se på, hvordan den såkaldte AUB-ordning (Arbejdsgiver Uddannelses Bidrag) kan ændres, så de virksomheder, der ikke bidrager med uddannelsespladser til unge, i højere grad skal betale til de virksomheder, som bidrager og tager uddannelsesansvar.

FOR DET TREDJE er vi nødt til at reformere hele vores voksen- og efteruddannelsessystem. Det er forældet og tager ikke højde for, at vi i dag skal arbejde til vi bliver 70, og at vi i gennemsnit skifter job fem gange i løbet af livet.

Hvis du som ung ikke har taget en studentereksamen og en videregående uddannelse, er du grundlæggende dårligere stillet, når du som faglært ønsker at videreuddanne dig senere i livet.

Studenten, der f.eks. uddanner sig til markedsføringsøkonom, får uddannelsen betalt og modtager SU ved siden af. Men den faglærte kontorassistent eller smeden, som vil videreuddanne sig sideløbende med sit arbejde, må betale tusindvis af kroner for uddannelsen.

Det er ikke rimeligt, hvis målsætningen er, at vi alle skal uddanne os hele livet.

Vi skal sørge for, at voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet hænger sammen. Systemet skal sikre uddannelse til medlemmer og medarbejdere, uanset om vi taler grundlæggende og almene færdigheder i dansk og matematik, om vi taler kompetencer på faglært niveau, eller om vi taler videregående kompetencer på akademi- og diplomniveau. Vi kalder det nogle gange »det dobbelte uddannelsesløft«, altså at ufaglærte kan blive faglærte, og faglærte kan uddanne sig på videregående niveau.

Men systemet skal kunne mere end det – det skal også kunne levere korte kurser, som medarbejderen og virksomheden har brug for her og nu, og som er helt jobspecifikt. Systemet skal sikre, at den enkelte til enhver tid kan holde sig ajour og være funktionsdygtig i det nuværende eller i kommende job.

Et nyt uddannelsessystem skal i det hele taget have meget større betydning for fremtidens uddannelsesniveau, og det skal være fleksibelt, så man altid kan tage præcis den uddannelse, man har brug for – om den er fuldtids, deltids eller blot består af korte kurser.

Det er vigtigt, at vi tager fat på udfordringerne nu. Derfor er de kommende trepartsforhandlinger uhyre vigtige.

Det er de for den enkelte, som ønsker mere uddannelse, det er de for de unge, der skal vælge den rigtige uddannelsesretning, og det er de for fremtidens velfærd.

Trepartsforhandlingerne giver os en kærkommen mulighed til at fremtidssikre vores uddannelsessystem. Og vi tror, det kan lykkes.

Det er bare om at komme i gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.