Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Lad mig dog være online, mor!

Hvor bliver man dog træt af at høre forældregenerationen gentagne gange kommentere. »Igen mobiltelefoner ved middagsbordet.«

Cecilie Kirk Munk Ebbesen.
Cecilie Kirk Munk Ebbesen.

Det kan være svært at forstå ungdommen, mener mange voksne og eksperter. Med vores konstante behov for at opdatere, snappe og være online døgnet rundt. Hvordan kan forældre dømme os og vores behov og vaner, når de ikke selv har haft den mulighed og var børn og unge i en helt anden tid? De var unge for 20-30 år siden, og da havde de jo hverken internet, computere eller smart-phones. Så kan de jo ikke dømme os, når de ikke helt er med på, hvad det hele handler om.

Det er som om, at der hele tiden skal sættes spørgsmålstegn ved unges livsstil. Hvor bliver man dog træt af at høre forældregenerationen gentagne gange kommentere. »Igen mobiltelefoner ved middagsbordet.« »Hvorfor tager du hele tiden så mange billeder af dig selv?« »Husk nu ikke at sidde med mobilen, når vi er hos bedstemor«. Altså, meget af det er jo rigtig nok. Det er vigtigt at have kvalitetstid med familien. Det får man jo ofte kun ved middagsbordet. Det kan være svært at svare på, hvorfor vi tager så mange selfies, men sådan er vores generations svar på det at være til stede – til stede med venner og klassekammerater.

Ungdommen er ikke så kompliceret

Ældre mennesker har især svært ved at forstå den mængde tid, vi bruger på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat. De voksede jo ikke op med sådan en teknologi. De har været heldige, hvis de har haft et lille fjernsyn med en eller to kanaler. Ungdommen er ikke så kompliceret, som alle eksperterne går og tror. Det er meget enkelt. Vi er meget nærværende, men på en ny måde, hvor vi anvender ny teknologi og de fordele, det medfører.

Vi er altid sammen og kommunikerer med vores venner på alle tidspunkter og på alle platforme. Det giver en tryghed og en følelse af nærvær, og at vi passer på hinanden.

Selvfølgelig er der nogen, der misforstår brugen og mulighederne, men den store gruppe af unge benytter sig af denne teknologi på den »gode« måde. De få unge, der ikke forstår at anvende medierne hensigtsmæssigt, skal vi sammen (skole, venner og familie) lære gode vaner og korrekt opførsel på de sociale medier. Det er vigtigt at lære.

Muligheder og ikke begrænsninger

Kære forældre, lad os være i fred og se mulighederne sammen med os i stedet for begrænsninger og bedreviden. Vi ønsker ikke at leve på jeres måde, så lad os respektere hinanden og de nye muligheder, vi har fået tildelt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.