Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Kvinder og karriere – de afgørende ti år

Hvis man vil have flere kvindelige topledere, skal man gøre op med dogmet om, at karriere partout skal gøres i alderen 30-40 år. Rigtigt mange kvinder er først klar igen til at give den fuld skrue og arbejde igennem efter at de er 40 år, når børnene er blevet større.

Lene Juel
Lene Juel

Gennem de senere år har vi konstateret, at det går godt med at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd i de lavere ledelseslag – det kniber betydeligt mere med at få ligestillingen til at slå igennem i toppen. Spørgsmålet er, om ikke Einsteins fjerde dimension – tiden – er årsagen til problemerne, og måske kan tiden også blive en del af løsningen.

Vi ved, at kvinder bliver optaget på og fuldfører videregående uddannelser på lige fod med mænd – på nogle uddannelser er der endda flere kvinder end mænd. Kvinder arbejder, kvinder leder, og kvinder vil gerne drive forretning. Hvad er så problemet? Vi undrer os over, at vi ikke ser nogen bevægelse i de højere og øverste ledelseslag.

Jeg kommer fra en partnerejet branche (rådgivningsbranchen), hvor kvinder også fylder meget lidt i de øverste ledelseslag – og hvor mange af de kvinder, der udadtil har fået en titel, der signalerer medejerskab (partner) rent faktisk slet ikke er partnere på lige fod med mændene. Den reelle andel af kvindelige topledere i denne branche er således langt lavere end den ved diverse skåltaler m.v. bliver præsenteret som. Og den officielle andel er ellers lav nok i forvejen.

Men hvorfor er det sådan? Svaret skal formentlig findes i den fjerde dimension – tid. Jo flere arbejdstimer vi lægger, jo flere opgaver kan vi løse, jo mere erfaring får vi, og jo mere synlige kan vi også være både internt og eksternt i organisationen. Det game kan kvinderne godt være med i lige efter at de har afsluttet deres uddannelse og de første år på arbejdsmarkedet. Men når børnene kommer, hverken kan eller vil mange kvinder imidlertid lægge de 60-70 timer per uge på arbejdet, som de gjorde før. Og så kommer kvinderne bagud, for deres karrieremænd lader sig ikke i samme omfang begrænse i antallet af arbejdstimer af, at der kommer børn i familien.

Helt afgørende for denne udfordring er, at der tilsyneladende eksisterer en holdning på arbejdsmarkedet – både i det offentlige og det private – om, at man skal gøre karriere og have sit første lederjob i årene mellem 30 og 40. Rigtig mange kvinder er imidlertid først klar igen til at give den fuld skrue og arbejde igennem efter at de er 40 år, når børnene er blevet større. Og hvis arbejdsmarkedet samtidig opererer med en anden tidsmæssig bagkant, der hedder, at man er karrieremæssigt færdig, når man er 60-62 år, ja, så bliver tidsbegrænsningerne en klemme, der kan mærkes.

Men hvad så – betyder det, at kvinder slet ikke kan eller skal få børn, hvis de også vil have karriere? Eller er der kun plads i karrieren til de kvinder, som kan finde en mand, der har et job med en 37 timers arbejdsuge eller mindre?

Selvfølgelig ikke – der skal være plads til, at man både kan få børn – og vel at mærke også have tid til faktisk at se dem – og samtidig have en karriere. Det gælder både for kvinder og mænd.

Det vil være oplagt, at man starter med at gøre op med dogmet om, at karriere partout skal gøres i alderen 30-40 år. Det kan være fint at acceptere, at både kvinders og mænds indsats på arbejdsmarkedet er mindre intensiv i årene mellem de 30-40, hvor de tager sig af børnene. Så kan de til gengæld give den gas, når børnene er blevet større. Pointen er, at ingen – hverken kvinder eller mænd – skal afskrives på karrierestigen bare fordi de ikke nåede lederstillingen inden de blev 40 år.

Når samfundet og arbejdsmarkedet samtidig skal til at indstille sig på, at hovedreglen ikke er, at man faser ud allerede som 60-62-årig, men at man bliver ved langt længere tid på arbejdsmarkedet, så giver det også mere mening at gøre nogle til ledere første gang, selv om de er fyldt 40. En sådan fleksibel tilgang til et arbejds- og karriereliv, vil der være langt flere, der kan se sig selv i – og det vil fremme en reel ligestilling og samtidig sikre en fornuftig balance mellem liv og arbejdsliv.

Hvad kræver det så, hvis vi slipper foden fra karrierespeederen i de afgørende ti år, og åbner muligheden for at komme med igen?

Måske blot en mindre indstillingsændring hos aktørerne på arbejdsmarkedet og på samfundsniveau. Hvis fleksibiliteten og viljen er til stede kan vi slå to fluer med ét smæk i forhold til både at fremme ligestilling på alle niveauer og knække udfordringen med den demografiske udvikling, hvor alle alligevel skal arbejde længere.

I fællesskab bliver vi nødt til at se i bredere perspektiv på, hvordan en karriere skal se ud. Og acceptere, at der findes flere gangbare veje til målet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.