Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kvinder bliver ikke mishandlet, fordi de mangler grænser

Lisa Holmfjord
Lisa Holmfjord

Kvinders vold er med til at legitimere mænds vold. Stopper man kvinders vold mod mænd, reducerer man mænds vold mod kvinder.

Begge udsagn kommer fra den netop lancerede rapport »Undersøgelse af indbyrdes vold« bestilt af Udenrigsministeriets ligestillingsafdeling og leveret af Syddansk Universitets Videnscenter for Psykotraumatologi.

På basis af 200 håndplukkede undersøgelser konkluderer rapporten, at kvinder og mænd er lige gode om volden, med en lille overvægt i kvinders disfavør. Til overflod konkluderer rapporten også, at den slags vold, der sender kvinder på krisecenter, er et sjældent fænomen. Fortæl det til de 4.561 voldsramte kvinder, der blev afvist på grund af pladsmangel sidste år.

Jeg anerkender, at kvinder kan være voldelige, men rapporten giver mistanke om, at forfatterne har ønsket et bestemt resultat. De 200 undersøgelser, der bruges som argumentation for konklusionen, er yderst problematiske. På nær to bruger de alle metoden Conflict Tactics Scale (CTS) til at dokumentere den gensidige vold. Men den metode tager ikke højde for, hvorvidt volden sker i selvforsvar. Andre undersøgelser har fastslået, at kvinder reagerer i selvforsvar i 2/3 af de tilfælde, der måles med CTS. Men de er ikke medtaget i denne rapport.

Kvinden, der skubber sin mand væk, fordi han vil slå hende, eller kvinden, der kradser sin mand i ansigtet, mens han sidder oven på hende, scorer derved lige så højt, som den primære voldsudøver, manden. Begge dele tæller som vold. Det gælder også, når kvinden taler på en måde, der provokerer den primære voldsudøver, som derfor begår den fysiske vold. Kvinden provokerer. Manden slår. Gensidig vold.

En voldelig handling er altid bevidst og strategisk, hvad enten den sker for at få magt og kontrol over et andet menneske, eller den sker som en fysisk modstand mod den andens voldelige adfærd. Så begge parter i et forhold kan sagtens udøve vold, men dermed ikke være sagt, at den er ligeværdig, for der er altid kun én primær voldsudøver, som har magten og forsøger at bevare den med vold. Derfor kan et parforhold mellem to mennesker, hvor der forekommer vold, aldrig foregå i et ligeværdigt samspil, som rapporten postulerer.

Alle gør modstand

Vi trænger til et opgør med billedet af den voldsramte kvinde som et viljeløst offer, der aldrig yder modstand.

Ingen gør ingenting. Alle gør modstand. Når vi oplever uretfærdighed, når andre mennesker overskrider vores grænser, så gør vi modstand. Det gælder ikke kun i de nære relationer, men er almenmenneskeligt. Konteksten afgør, hvordan modstanden kommer til udtryk. Hvis en fysisk modreaktion anses for farlig, foregår modstanden mentalt. Reaktioner i form af fysisk modvold er imidlertid de mest interessante for os, fordi de er synlige og sparker til vores billede af det viljeløse offer for partnervold.

Utallige undersøgelser har gennem tiden forsøgt at konkludere, at det er en særlig type kvinder, der bliver udsat for vold, og en særlig type mænd, der begår den. Dermed handler det heldigvis ikke om os, resten af befolkningen. Denne rapport er ingen undtagelse. Men så simpelt kan det ikke udlægges.

Jeg har arbejdet på krisecenter i 17 år og har talt med hen ved 1.000 kvinder. Min praksiserfaring har lært mig, at kvinder ikke bliver mishandlet, fordi de mangler grænser.

Kvinder bliver mishandlet, fordi der er mænd, der ignorerer disse grænser og overskrider dem. Voldsramte kvinder er heller ikke ubevidst tiltrukket af voldelige mænd. Voldelige mænd ved, at kvinder ikke er tiltrukket af voldelige mænd. Derfor indleder de ikke forholdet ved at stikke kvinden en flad. I stedet kurtiserer de hende. De øser ud af deres kærlighed og omsorg som alle andre gode mænd, der er forelsket i en kvinde. Hun aner ikke, hvad der gemmer sig i ham, før det er for sent.

Kvinder, der elsker mænd, som viser sig at være voldelige, har heller ikke en større andel af psykiatriske diagnoser end resten af befolkningen. Men efter nogle år i helvede lider rigtig mange af dem af angst og svær depression.

Det samme gælder forskellen i disse kvinders modstand. Hvad enten det handler om en manglende synlig modstand eller aktiv fysisk reaktion på ydmygelserne, så skyldes forskellen ikke, at kvinderne er masochister, har manglende selvværd, dårlige opvækstvilkår eller en psykiatrisk overbygning. Forskellen på, hvordan modstanden kommer til udtryk, afhænger af, om hun tror på, at der er nogen, der kan hjælpe hende, hvis hun rækker hånden ud og beder om den.

Udenrigsministeriets ligestillingsafdelings rapport giver hende det svar, at hun må ransage sig selv og sine reaktioner og påtage sig en del af skylden for volden. For hvis hun ikke var så provokerende, hvis hun ikke gjorde modstand, så ville han ikke være så forbandet voldelig. Det er en skam, for det er min erfaring, at det netop er det, han har sagt til hende gennem alle årene.

Nu siger Ligestillingsministeriet det samme med denne rapport.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.