Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA i dag:

Kværnen

Lars Hvidberg: Jospeh Salvo har verdens mest umulige og fantastiske job: han tæller newyorkere.

Lars Christian Hvidberg, forfatter og journalist
Lars Christian Hvidberg, forfatter og journalist

Dag ud og dag ind skal han tilpasse tørre statistikker til det anarkistiske virvar af hudfarver, han ser i metropolens gader. Han er chef-demograf, og opgaven er at gøre byen i stand til at klare indvandringen med skoler og hospitaler, politi og engelskundervisning.

Gamle newyorkere siger tit opgivende til Salvo: »De taler så mange mærkelige sprog i subwayen! Hvornår får vi lært dem alle sammen engelsk? Hvornår stopper det?« Så griner han altid, og siger: »Det stopper aldrig, for når de har lært engelsk, så flytter fra byen!« - så flytter de ud i middelklassens USA, og nye indvandrere kommer til. Det hele starter forfra, igen og igen.

New York er en kværn. Bogstaveligt talt. Byen er indgangsportalen, hvor de nye, rå peberkorn males, så de forfinede og tilpassede kan gøre resten af USA stærkere og mere velsmagende. Var det ikke for indvandringen ville New York være en døende by. Som så mange andre af USAs tidligere stoltheder - som Cleveland, Detroit, Pittsburgh - der ikke forstod at forny sig i tide. De forstod ikke kværnens logik.

Se på tallene: Mellem 2000 og 2010 mistede New York 800.000 indbyggere, næsten 10 procent. Ja, mistede. De flyttede, eksporterede sig selv ud i resten af USA. Men samtidig kom 600.000 nye indvandrere til fra hele verden. Et vanvittigt tal. Og så var der fødslerne, for indvandrere føder mange børn. Netto blev det til ca. 400.000 nye newyorkere på ti år. Og sådan fortsætter det, hurtigere end nogensinde. Indvandringen til New York står nu mål med højdepunktet for hundrede år siden, da Ellis Island var knudepunktet. Dengang var 40 procent af byens indbyggere født i udlandet. Tallet styrtdykkede indtil lavpunktet i 1970, men er nu igen tårnhøjt, på 36 procent. Tænk over det: 5 procent indvandring til Danmark og systemet bryder sammen. New York tager det samme på en formiddag.

Tre millioner newyorkere er slet ikke født i byen, men i Ghana eller Mexico eller Polen eller Kina eller Indien eller Bangladesh eller et af hundrede andre lande. Så det er ikke så mærkeligt, at de taler mystiske sprog i subwayen. Men de arbejder, så blodet springer fra neglene, og hvad gør det så, at de taler gebrokkent?

I 1840erne kom tyskerne og slog sig ned på Lower East Side på Manhattan, hvor danskeren Jacob Riis senere dokumenterede de usle forhold. Men tyskerne klarede sig, som alle senere generationer af indvandrere, og de flyttede ud, mod Williamsburg i Brooklyn og senere Glendale og Ridgewood i Queens, og længere ud langs Jamaica Avenue til Long Island og velhavende Nassau County, hvor deres veltilpassede efterkommere bor den dag i dag. Og nu, mere end 150 år senere, foretager dominikanerne præcis den samme rejse - ud af kværnen, langs Jamaica Avenue. Joseph Salvo følger dem på sine demografiske kort, og han jubler. Det er en fantastisk bevægelse, igen og igen.

Køb en kaffe i den lokale Starbucks, og tag subway 7 mod Flushing. Dér kan du se hele panoramaet, gennem kæmpe byområder, der ligner noget ud af Delhi, Tijuana eller Beijing, med supermarkeder proppede med basmati-ris, butikker fyldt med bryllupssarier eller cowboyhatte fra Ecuador. Ved endestationen spreder endnu en Chinatown sig med titusindvis af asiater, der er kommet til kværnen for at søge lykken. Langt de fleste finder den heldigvis. Drømmen lever.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.