Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kulturtabet sker ikke med Distortion

Det er ikke Distortion, som er skyld i vores kulturtab, men bl.a. den manglende søgning til håndværkeruddannelser, Nordeas hjælp til rigmænd i skattely, ophævelsen af værnepligten og troen på, at vi skal tjene på vores boliger i stedet for vores arbejde. Vi har brug for en stærk konservativ bevægelse.

»Sandheden er, at vi aldrig har haft en mere ansvarlig ungdom. Den passer sine studier og sit arbejde. Indretter sig efter forholdene,« skriver Niels Jespersen. Foto fra årets Distortion i København.Foto: Nikolaj Linares.
»Sandheden er, at vi aldrig har haft en mere ansvarlig ungdom. Den passer sine studier og sit arbejde. Indretter sig efter forholdene,« skriver Niels Jespersen. Foto fra årets Distortion i København.Foto: Nikolaj Linares.

Distortion og menstruationsbind er ikke en politisk mærkesag for andre end dem, der kan basere en politisk identitet på forargelse over den slags ligegyldigheder. Det virkelige kulturtab sker ikke over en weekend på Københavns uringule stenbro. Det sker dagligt i de institutioner, der binder Danmark sammen. Og her er tavsheden fra de Konservative larmende.

Lektor i statskundskab, Søren Hviid Pedersen, baserer i torsdagens avis den vestlige civilisations deroute på eksistensen af den populære gadefest Distortion og det forhold, at to feminister med playmobilhår har udgivet en bog om menstruation. Det er Aftenslandets (Vesten, red.) undergang.

Skyllet væk af en syndflod af tis og kvindeblod.

Men på mandag sidder de festglade unge igen på deres skolebænk. Kommunen sørger for, at der bliver ryddet op, og alt går videre, som intet var hændt. Og indtil videre kan antallet af feministiske »freebleeders« vist tælles på en finger. Der er større risiko for, at blive ramt af lynet, end for at der pludselig skulle sidde en ung kvinde og bløde i ens chesterfield-møbler.

Til gengæld arbejder de kræfter, der for alvor nedbryder vores kultur, ufortrødent videre 365 dage om året.

De sidste 50 års største kulturtab var ikke gadefester, som vi i øvrigt har haft siden middelalderen. Det skete i 00erne, da almindelige danskere troede, de skulle tjene deres penge på at spekulere i boliger frem for ved at arbejde.

Kulturtabet sker her og nu på vores erhvervsskoler, der er ved at blive taberuddannelser. Her går tusindårige danske håndværkertraditioner til grunde. Det sker i den offentlige sektor, hvor den uhellige treenighed af stalinistisk planøkonomi, liberalistisk mistro til de ansatte og modeluner i form af diverse smarte managementteorier er ved at få bugt med de sidste rester af embedsværkets professionalisme. Værnepligten, der før bandt nationen sammen, og hvor arvingen og arbejderdrengen tog armstrækkere sammen og spiste de samme feltrationer, er sammen med resten af hæren stort set afskaffet. Med konservative stemmer til gengæld for en ubetydelig skattenedsættelse.

Kulturtabet er, når repræsentanten for storbanken Nordea griner journalisten op i hovedet, efter at det er kommet frem, hvordan banken har hjulpet rigmænd i skattely. En bank, der ikke var for fin til at tage imod skatteydernes hjælp med bankpakkerne og bagefter ufortrødent fortsætter samme destruktive adfærd. Kontrasten mellem den ansvarsfrie profit-syge og så fortidens patriotisk-paternalistiske kapitalister som C.F. Tietgen og J.C. Jacobsen kunne ikke være større. Det er faktisk skamløst.

Den internationale monetære fond IMF har netop udgivet en opsigtsvækkende rapport, der dokumenterer, hvordan neoliberalismens deregulering af kapitalstrømme – i praksis afskaffelse af kapitalejernes ansvar – har medført ulighed og ødelæggelse af lokale fællesskaber. En indsigt, der burde være kommet for længst fra konservative intellektuelle, hvis de da ikke havde haft så travlt med sang og dans.

Reelt er de konservative intellektuelle i dag blot økonomiske liberalister, der koketterer med en særlig altmodisch livsstil og æstetik. På den måde minder de faktisk bemærkelsesværdigt meget om de hipstere og gadefestdeltagere, de selv kritiserer. De primære identitetsmarkører er holdningen til en række dybest set ligegyldige kulturelle fænomener, samt vigtigst af alt: en ydre fremtoning, der skal signalere distance til normalen. Hos hipsterne er det tophuer, teenagere med fuldskæg og stramme jeans. Hos de Konservative er det tweed, kongemærker og teenagere med schnurrbart.

Når det står så skidt til med dansk konservatisme, så er det ikke fordi, unge mennesker drikker sig fulde og danser uden at rydde op efter sig selv, men fordi de samfundsklasser, der historisk bar konservatismen, ikke længere eksisterer. Adelen har for længst omdannet deres godser til kursus- og konferencecentre, for det er i det uddannelses- og manegement-industrielle kompleks, der for alvor findes penge i Danmark. Mellemlaget af officerer, embedsmænd og selvstændige erhvervsdrivende, dem som Balling og Nørgaard kærligt hudfletter i »Matador« og som dominerede provinsbyernes kulturliv, er mast væk af henholdsvis offentlig centralisering og økonomisk liberalisering. Og de Konservative spillede violin, mens dets klassemæssige fundament brændte væk.

Jeremiaderne om pøblens udskejen er uoriginale og baseret på et ahistorisk standpunkt. Underklassen har altid været amoralsk. Læs politirapporter om vold, misbrug og tatoverede teenagepiger i Nyhavn tilbage i de gode gamle dage. Sandheden er, at vi aldrig har haft en mere ansvarlig ungdom. Den passer sine studier og sit arbejde. Indretter sig efter forholdene og har modsat Søren Hviid Pedersens generation ikke travlt med at omkalfatre fædrelandet efter en gammel bog.

Hvis Danmark skal være i balance, så har vi brug for en stærk konservativ bevælgelse. Venstre kan ikke løse opgaven. De står takket være Lars Løkkes udskejelser i gæld til gylleekstremisterne i Bæredygtigt Landbrug og har i øvrigt travlt med en ny ødelæggende gymnasiereform, der skal afskaffe historie, religion og oldtidskundskab(!). Danmark har brug for nogen, der kan forsvare industrien, hvorfra vi reelt skaber vores rigdom, kundskaben på læreanstalterne og forsvarsviljen. Her er der nok at tage fat på for – Laboremus pro Patria, som der står på brygger Jacobsens granitelefanter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.