Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Kulturel appropriation

Når vi danskere f.eks. oplever, at man kun delvis vil adoptere til danske normer, og derfor kun antager mindre dele af dansk kultur og herefter forlanger, at den resterende del skal laves om for at virke inkluderende, så er det udtryk for kulturel appropriation. At bo, leve og virke i Danmark betyder, at man adopterer danskhed som sin identitet, man skal ikke bare plukke efter forgodtbefindende.

Søren Hviid Pedersen: »Jeg tror, at kulturel appropriation er kommet for at blive, for det udtrykker en dyb sandhed. Hvad det efterfølgende drejer sig om er, at kulturel appropriation også bliver et begreb, som højrefløjen kan anvende i sin kamp for bevarelsen af dansk identitet og folkelighed.« FOTO: SCANPIX
Søren Hviid Pedersen: »Jeg tror, at kulturel appropriation er kommet for at blive, for det udtrykker en dyb sandhed. Hvad det efterfølgende drejer sig om er, at kulturel appropriation også bliver et begreb, som højrefløjen kan anvende i sin kamp for bevarelsen af dansk identitet og folkelighed.« FOTO: SCANPIX

Forleden kunne man, i TV-programmet Deadline, høre en debat vedrørende kulturel appropriation. Dette begreb dækker over, at man ikke bare må adoptere andre etniske gruppers kulturelle symboler, f.eks. er det ikke sådan uden videre i orden, at man som hvid bærer Rastafari-hår. Dette tages som udtryk for en form for undertrykkelse, at man som hvid, efter forgodtbefindende, vælger og vrager mellem forskellige kulturelle og religiøse symboler, og bare anvender disse løsrevet fra symbolets oprindelige kulturelle eller religiøse kontekst.

Det har åbenbart provokeret mange på den politiske højrefløj, at dette begreb tages i anvendelse og bruges af venstrefløjen til at påpege en form for skjult eller strukturel racisme. Men uanset hvad man ellers mener om venstrefløjens konkrete anvendelse, så er jeg af den overbevisning, at begrebet er ganske godt og bør nyde meget større udbredelse end tilfældet er nu.

Man kan selvfølgelig godt tage drillehatten på og sige, at hvis vi som indfødte europæere tog det helt bogstaveligt, så måtte japanske pianister ikke spille værker af Mozart eller Beethoven, eller at ikke-europæiske lande ikke måtte adoptere vores demokratimodeller, retsstat og universelle menneskerettigheder etc. Det er jo alle ideer og institutioner, der har sit ophav i den vesterlandske tradition og kulturkreds!

Jeg tror, at dette begreb meget godt fanger det faktum, at vi alle hører hjemme i ganske bestemte sammenhænge. Disse sammenhænge kan være kulturelle, nationale, sproglige, religiøse eller historiske. Men uanset hvilken sammenhæng og kontekst, vi er inden for, så er denne afgørende vigtig for os som kulturmennesker.

Disse sammenhænge og kontekster udtrykker noget meget væsentligt ved det at være et menneske. For mennesket er først til sidst et kulturvæsen, hverken mere eller mindre. Jeg mener derfor, at vi som ikke-liberale borgerlige skal omfavne dette begreb og gøre det til vores. Med dette begreb får vi endnu et argument for at værdsætte vor unikke kultur, og mindst muligheden for at påpege, hvornår denne kultur forsøges approprieret af andre kulturer. Kulturel appropriation er ikke kun noget, der sker i forhold til ikke-europæiske kulturer og folkeslag. Det er noget, der i princippet kan ramme alle folkeslag.

Når vi danskere f.eks. oplever, at man kun delvis vil adoptere til danske normer, og derfor kun antager mindre dele af dansk kultur og herefter forlanger, at den resterende del skal laves om for at virke inkluderende eller imødekommende, så er dette udtryk for kulturel appropriation. At bo, leve og virke i Danmark betyder, at man adopterer danskhed som sin identitet, man skal ikke bare plukke efter forgodtbefindende.

Jeg tror, at kulturel appropriation er kommet for at blive, for det udtrykker en dyb sandhed. Hvad det efterfølgende drejer sig om er, at kulturel appropriation også bliver et begreb, som højrefløjen kan anvende i sin kamp for bevarelsen af dansk identitet og folkelighed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.