Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Kultur og integration

Integration. Man skal nok være professor for at være uberørt af islamiseringen af det danske samfund, også selv om - eller netop fordi - den foregår ad demokratisk vej.

Bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal. Arkivfoto: Scanpix
Bebyggelsen Egedalsvænge i Kokkedal. Arkivfoto: Scanpix

I den årelange debat om integration af muslimer i Danmark har det været god tone ikke at tale om kultur, hverken som forklaring på den dårlige integration eller som bud på en forbedret integration. Det er nemlig, har man hørt, sociale forhold - fattigdom, arbejdsløshed, stigmatisering - der er forklaringen, og kultur kan aldrig være en løsning. For kultur opsplitter mennesker i »dem og os« og giver forrang til danske traditioner.

I stedet skal det multikulturelle fællesskab bygges op om demokratiets rettigheder, der er ens for alle. Og hvis så velfærdsstaten hjælper til med økonomisk understøttelse og forskellige integrationsprojekter, ja, så går det hele nok. Men det var dengang. For i dag er man så småt ved at acceptere, at kultur både er en forklaring og bud på en forbedring af integrationsproblemerne. To aktuelle sager viser det.

Den første sag handler om det muslimske flertal i beboerbestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal. Dette flertal er nu godt i gang med at islamisere hele lokalområdet. Og det sker i overensstemmelse med demokratiske principper. Der foregår intet ulovligt, når den muslimske bestyrelse - bakket op af radikale islamister i Hizb ut-Tahrir - afskaffer juletræer og lukker foreninger, hvor der drikkes alkohol. Filosofiprofessor Ole Thyssen kan af samme grund ikke se, hvorfor der er grund til bekymring.

Man skal nok være professor for at være uberørt af islamiseringen af det danske samfund, også selv om - eller netop fordi - den foregår ad demokratisk vej. I hvert fald føler de danske beboere i området sig nu så undertrykt og truet, at de forsøger at råbe politikerne om hjælp. Det er vel det sidste håb, inden de, som så mange andre, forlader det multikulturelle område og forvandler det til et monokulturelt fristed for muslimer. Akkurat som det er sket i bl.a. Gellerup og Vollsmose. For det handler jo i sidste instans om at beherske territoriet. Spørg bare den forhenværende imam Ahmed Akkari, der er blevet stenet ud af de to nævnte bydele, fordi han vil advare om islamismen.

DEN ANDEN SAG handler om den unge digter Yahya Hassan med libanesisk baggrund. Hassan har i heftige vendinger kritiseret muslimer for manglende vilje til at blive integreret. Prisen har været adskillige trusler, herunder dødstrusler, mod Hassan. Blogger på Politiken, Brian Esbensen, mener nu, at Hassan er et eksempel på, at fattigdom og flygtningebaggrunden skaber mislykket integration, og at velfærdsstaten er løsningen. Kultur forklarer og hjælper intet, tordner Esbensen inde på Politiken.

Men det modsiges direkte af Hassan selv, der ikke taler om behovet for mere kontanthjælp, flere socialrådgivere og flere projektmagere. Nej, forklaringen ligger netop i kulturen, i opdragelsen, i en livsform præget af tæsk, hykleri og had til det omgivende danske samfund. Det er denne fremmedgørelse, der leder til afhængighed af offentlig forsørgelse, bedrageri og vold. Og det er de mange, der gør det svært for de få, som den unge digter har udtrykt det.

Brian Esbensen antager, at velfærdssamfundet forbedrer integrationen. Men en enkelt succes hist og her kan ikke forsvare, at man hvert år hælder adskillige milliarder kroner i parallelsamfundene. Nej, tværtimod fastholder velfærdsstaten muslimer i en afhængighed af det offentlige, og den multikulturalistiske politik understøtter den fremmedgørende kulturelle livsform. Det gælder lige fra støtte til halalslagtning, kønsopdeling, mangfoldighedsfestivaler og opbygning af stormoskeer.

ESBENSEN MENER OGSÅ, at indvandrere og efterkommere med flygtningebaggrund klarer sig dårligere på grund af fortidens traumer. Igen: Kultur er ikke forklaringen. Men også her tager Esbensen og mange andre fejl. For ser man på udlændinge med baggrund i f.eks. Vietnam og Sri Lanka, er de meget mindre kriminelle og afhængige af offentlige ydelser – til trods for, at også de har flygtningebaggrund. Og udlændinge med baggrund i f.eks. Tyrkiet og Marokko klarer sig dårligt, selv om de ikke har baggrund som flygtninge. Man klarer sig ganske enkelt bedre, hvis man lever i en kultur, hvor personligt ansvar, flid og selvdisciplin er centrale værdier, og hvor man ikke reproducerer sine traumer og anser værtssamfundet som negativt.

Hvad kan man så gøre, som man altid spørger, hvis kultur er hovedforklaringen og en mulig løsning? Kultur - normer, værdier og adfærdsmønstre - er vanskelig at ændre. De muslimske parallelsamfund vil derfor muligvis, ja, sandsynligvis blive ved med at bestå. Hvis vi er heldige, kan vi få integreret et mindretal, og derfor skal vi selvfølgelig også blive ved.

MED HVAD? Med at understøtte dansk kultur. Det vil sige stop for positiv særbehandling, stop for tildeling af opholdstilladelse (og statsborgerskab!) til fjender af vores land. Udvisning af kriminelle udlændinge må følge efter, og så skal vi begrænse indvandringen fra Mellemøsten og Afrika ved at indføre forskellige pointsystemer. Endelig skal vi bruge civilsamfundets mange institutioner som f.eks. de frivillige foreninger og støtte de mennesker, der ønsker at bryde ud af parallelsamfundet. Løsningerne er enkle, men er viljen til stede?

Måske er, som den amerikanske sociolog Edward Banfield engang skrev i en anden sammenhæng, udvalget af mulige tiltag med henblik på at gøre noget ved de alvorlige problemer langt mere begrænset, end man skulle tro, og inden for dette udvalg er mange af de mulige tiltag næppe acceptable. »Hvis det, der er muligt, som regel ikke er acceptabelt, gælder det omvendte også: Det, der er acceptabelt, er som regel ikke muligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.