Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kristian Ditlev Jensen: Du skal forestille dig bødler i gang med det beskidte arbejde – hele vejen fra Helsingør til Rødby

Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen

Dannelse handler jo i virkeligheden bare om, at man skal have en kulturel og historisk klangbund bag sin hverdag.

Man bliver i særklasse klassisk dannet, når man læser teologi. Og for nogle år siden, hvor jeg sad og bogede den inde på Teologisk Fakultet i Købmagergade i København, havde vi den allerede dengang legendariske underviser Dr. Vangslev, som med alle tænkelige midler, herunder medbragte småkager, forsøgte at få os til at forstå, hvad et gerundiv egentlig er for noget. Et gerundiv er et futurum participium i passiv alias fremtidstillægsmåde i lideform – og tak, fordi De spørger.

Forelæsningerne i latin rummede, udover de rasende spændende sproglige emner, længere episoder, hvorunder Dr. Vangslev indviede os i antikkens herligheder, nærmere bestemt romernes totalt afsporede moral.

Der var for eksempel historierne om de dyre damer fra borgerskabets øverste lag, som rutinemæssigt boltrede sig i sexorgier – i bedste Per Zeidler-stil – sammen med gladiatorerne i gangene under Colosseum, alias Amphiteatrum Flavium, fordi ægteskabsbryderne jo alligevel var stendøde dagen efter. Eller hvad med den havefest, som en af kejserne holdt sent om aftenen, og hvor hele festområdet var oplyst af store fakler, hvor kristne, som var dyppet i olie, var opsat og siden antændt.

Slaveoprør

Den mest gyselige historie var nu alligevel den om slaveoprøret ledet af den navnkundige Spartacus. Han var elev på en gladiatorskole i Capua syd for Rom, hvorfra han stak af sammen med 70 medgladiatorstuderende under det, der siden blev kaldt Spartacus-oprøret eller bare Den Tredje Servile Krig, og som udspandt sig over to år, anno 73 til 71 før Kristus. Slavehæren var på mellem 32.000 og 48.000 mand, og den blev nedkæmpet af én militærchef, hvis efternavn siden gik over i historien som et ord for benhård kynisme.

Marcus Licinius Crassus var nådesløs, og da de fleste af slaverne var nedkæmpet, lod han resten indfange. Tilbage stod den romerske kejser, Gajus Julius Cæsar Octavianus, eller bare Augustus, med 6.000 fanger. Og så skulle der ellers statueres et eksempel.

Via Appia er en romersk hovedvej, der lader den rejsende nå fra Brindisi i Syditalien til Rom – og vice versa. Man kan stadig besøge den smukke vej, som er brolagt med store stenkvadre, og mange steder er der endnu hjulspor fra romertiden. Og at stå der bliver aldrig det samme efter Dr. Vangslevs forelæsning. For det var ham, der forklarede, at samtlige 6.000 politiske oprørere blev frakendt retten til liv af kejseren, og derefter blev de alle som én korsfæstet langs hele landevejen fra Rom til Brindisi. Henrettelsesseancen strakte sig over en fuld kalendermåned, og hver dag har man altså kunnet opleve de skrigende rædsler, når man skulle bevæge sig fra den ene by til den anden. Man skal forestille sig bødler i gang med det beskidte arbejde – hele vejen fra Helsingør til Rødby.

Jeg kom pludselig til at tænke på historien om Via Appia her forleden. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor. Men da jeg kørte i min bil ude på Ballumvej, som går fra Højer og hele vejen op mod Emmerlev Klev, hang de der alle sammen. Klynget op i lygtepælene. Som om nogen var vrede på dem. Som om de var forbrydere – eller på vej til at blive det.

Navnene susede forbi mig.

Kim Printz Ringbæk, Mimi Lytje, Morten Gliemann, Bo Hersbøll, Carl E. Michelsen, Mathilde Ziefeldt, Bent Frikke, Nicolai Aabling, Claus Gumprecht, Lene Baggesø Fruerboel, Hauka Grella, Daisy Dahl, René Buhr Kjøller…

Jeg ønsker alle kandidater et godt kommunalvalg – anno 2017.

Kristian Ditlev Jensen er forfatter.

Berlingske har efter offentliggørelsen af Kristian Dirlev Jensens klumme modtaget følgende læserbrev:

Uskyldig Augustus

Med henvisning til en dr. Vangslev gør Kristian Ditlev Jensen 21/11 i klummen »Nutidens Via Appia« den romerske kejser Augustus ansvarlig for korsfæstelse af 6.000 slaver efter Spartacusoprøret år 73 til 71 før Kristus. Da Augustus først fødtes ti år senere (år 64 f.Kr., kejser år 31), kan disse korsfæstelser ikke lægges ham til last. Birger Lohse, Østerbro, København
Præcisering: Spartacus’ slaveoprør blev nedkæmpet af hærlederen Crassus. Men indtil ca. år 30 f.Kr. var Romerriget en republik. Red.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.