Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Krag indtager stadig nye standpunkter

Danmark skulle med i alle former for vestligt samarbejde. Danmark skulle også med i det europæiske fællesskab. Koste, hvad det ville. Vi kunne ikke opretholde velfærden uden fri eksport, mente Jens Otto Krag.

Peter Nedergaard: »Der var muligvis danskere, som fik det indtryk, at EF alene drejede sig om frit marked og flæskepriser. Men sådan er politik: Nogle gange helliger målene midlerne. Hvis man ikke accepterer det, når man ikke noget.«
Peter Nedergaard: »Der var muligvis danskere, som fik det indtryk, at EF alene drejede sig om frit marked og flæskepriser. Men sådan er politik: Nogle gange helliger målene midlerne. Hvis man ikke accepterer det, når man ikke noget.«

Det er lykkedes mig at sætte tidligere statsminister, Jens Otto Krag, stævne til et interview på en lille bar i det københavnske minefelt. Vi indtager hver en kold Thor-pilsner, mens jeg spørger ind til hans egen indenrigs- og udenrigspolitiske indsats i dansk politik i perspektivet af, hvad han erfarede senere.

Lad os begynde med indenrigspolitikken, foreslår jeg.

»Jo, noget gik galt i 1960’erne, det indrømmer jeg, og det grundlagde mange af de efterfølgende problemer. Danmark gik fra at have en af de mindste offentlige sektorer og et af de laveste skattetryk i den vestlige verden i 1950’erne under Hedtoft og H.C. (H.C. Hansen, PN) og til at have et af de højeste skattetryk, da jeg afleverede statsministerstafetten. Vi troede dengang, at vi gjorde det rigtige, men det kan jeg nu se, at vi ikke gjorde.

Det er let at komme med dårlige undskyldninger. Socialistisk Folkeparti var kommet til som et af de første ikke-kommunistiske venstrefløjspartier i Vesten. SF bed os i haserne. Det samme gjorde LO. Jeg havde nok heller ikke samme mulighed for at gå op imod LO, som Hedtoft og H.C., da de jo på en helt anden måde var rundet heraf.

Jeg troede i for høj grad, at løsningen var en større offentlig sektor. Danmark gik under min regering fra at være et lavskatteland og til at være et højskatteland. Det var en fejlbedømmelse af situationen, som gav bagslag politisk i form af Fremskridtspartiet, og som også økonomisk satte Danmark bagud, fordi en for stor del af befolkningen blev afhængig af offentlige ydelser.«

Og hvordan ser du din udenrigspolitiske indsats?

»Jo, mit mål var klart: Danmark skulle med i alle former for vestligt samarbejde. Danmark skulle også med i det europæiske fællesskab. Koste, hvad det ville. Vi kunne ikke opretholde velfærden uden fri eksport. Jeg var klar over, at det europæiske samarbejde havde politiske overtoner, men da debatten spidsede til i Danmark for og imod EF, indrømmer jeg, at fokuseringen blev på det økonomiske. Der var muligvis danskere, som kunne få det indtryk, at jeg troede, at EF alene drejede sig om frit marked og flæskepriser. Men sådan er politik: Nogle gange helliger målene midlerne. Hvis man ikke accepterer det, når man ikke noget,« fastslår Krag, mens han plirrer med øjnene.

Men blev den indstilling ikke ødelæggende for danskernes forhold til EF og det senere EU. Betød den ikke, at mange berettiget mente, at man gik ind under falske forudsætninger, spørger jeg.

»Tjah. Måske. Men jeg er stadig af den formening, at alternativet ville have været værre. Et Danmark i ventesalen til EF med Storbritannien inde, det ville have været ødelæggende. Men jeg vil godt komme med en lille indrømmelse. Nu endte det jo med et komfortabelt »ja« i 1972. Vi kunne således godt have åbnet lidt mere for accepten af, at det også var et politisk samarbejde, som vi gik ind i. Det ville have lettet diskussionen i forbindelse med Maastrichttraktaten i 1992. Men det er også en efterrationalisering. I 1972 var usikkerheden om »ja’et« betydelig.«

Krag indtager et nyt standpunkt. Og så alligevel ikke. Han drikker øllen færdig og hilser farvel med pegefingeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.