Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongehuset og Christiania

Sørine Gotfredsen (tv). Lars Mikkelsen til fest hos Dronnigen  (th)
Sørine Gotfredsen (tv). Lars Mikkelsen til fest hos Dronnigen  (th)

Forleden inviterede landets majestæt den kulturelle elite til selskab på Christiansborg Slot. Det sker kun hvert tiende år, og når landets ypperste skuespillere, musikere, sportsfolk og forfattere ankommer til fest, står det klart, at dronning Margrethe ønsker at hædre de mennesker, som uden for de klassiske magtcirkler bidrager til landet. Folk som skuespiller Sidse Babett Knudsen, fodboldspiller Daniel Agger og musiker Rasmus Seebach er på deres egen måde med til at berige nationen med en følelse af rød tråd og fællesskab, og betydningen af et lands kulturelle og kunstneriske åre kan ikke overvurderes. Dette har Dronningen aldrig lagt skjul på, at hun forstår, men man må overveje, om indsigten i de dybere sammenhænge også altid går den anden vej. En smule i tvivl kom man, da skuespiller Lars Mikkelsen inden festmiddagen skulle svare på, hvordan han har det med kongehuset. Citeret efter hukommelsen sagde han: »Jeg har det godt med kongehuset,« hvorpå han hurtigt tilføjede: »Ligesom jeg har det godt med Christiania.«

Hermed udtrykte Lars Mikkelsen netop den forlegenhed over for den nationale og historiske ramme, der gør, at han og visse andre kunstnere kan synes lidt rådvilde i deres rolle i samfundet. Meget sættes jo på spidsen i det øjeblik, hvor de står fint pyntet på slottet og er dybt beæret, mens de samtidig prøver at distancere sig. Forfængeligheden kolliderer med det kulturradikale selvbillede, hvilket altså kan få en skuespiller til at sammenligne et århundreder gammelt monarki med et fristadseksperiment fra 1970erne, der blandt andet er kendt for kriminalitet og vanrøgt af børn. Den antikonservative ensretning, der synes at præge mange kunstneres sind, melder sig nemt, når de fanges i krydsilden i de mest konservative rammer, der tænkes kan, og det flugtinstinkt, som Lars Mikkelsen her afslørede, har dybe rødder. Det har tråde tilbage til det moderne gennembrud sidst i 1800-tallet, hvor dyrkelsen af det kreative og selvstændige menneske, der bør løsrive sig fra det givne, for alvor tog fart. Historiker Jon A. P. Gissel beskriver i sin bog »Konservatisme og Kulturkamp«, hvordan kunstdiskussionen i den tid – især centreret om Det Kongelige Teater – skubbede til en udvikling, hvor det antiromantiske og fremskridtsdyrkende livssyn vandt frem, mens det nationale og poetiske svandt hen.

Vi bærer altså på en moderne bevægelse, hvor kunstneren dyrkes som den, der evner at lægge afstand til traditionen, hvilket skaber et særligt paradoks. På den ene side er vore kunstnere vitale bidragydere til den folkelige identitet, og på den anden side kan de føle stor utilpashed ved netop den position. Men sagen er, at vi har brug for kunstnere, der frimodigt træder frem og tager den nationale identitet på sig. Tænk på folk som Kim Larsen, Ghita Nørby og Erik Balling, som på hver sin måde var og er skabere af ubetalelig livsnerve og samhørighed. Deres format hæver dem op over personlig famlen efter det korrekte ståsted, og man må håbe, at en del af den yngre kunstnergeneration med tiden vil formå at lægge forlegenheden væk og forstå, at noget stikker dybere end andet. At man ikke altid behøver at demonstrere sit kategoriske frisind, og at Kongehuset og Christiania aldrig bliver lige meget værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.