Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommunismen er ok – men fri os fra andre totalitære systemer

Hans Hauge BM Byline foto Hans Hauge
Hans Hauge BM Byline foto Hans Hauge

Gæsterne på Museum Jorn i Silkeborg kan nyde Asger Jorns malerier. De oplyses dog om, at Jorn var medlem af DKP i store dele af sit liv. Han har åbenbart ikke været anfægtet af Gulag og de forbrydelser, der er forårsaget af kommunismen. Æstetikken overvinder kommunismen.

Men havde Jorn været nazist eller antisemit, ville der ikke have været et museum i Silkeborg og ingen Jorn-sokker. Vi betragter ikke nazisme, fascisme og kommunisme som ensartede totalitære systemer. Kommunismen er i Danmark stueren og kommunal. Selv Jyske Bank støtter Jorn.

Det er værre med Martin Luther, J.S. Bach, Fr. Handel og Martin Heidegger for at nævne nogle få. De var nemlig anti-judaistiske eller antisemitiske eller racister. I Freiburg, hvor filosoffen Heidegger var professor, vil de fjerne en gade, der bærer hans navn. Han søn lever endog i byen endnu.

Det vil de, fordi Heidegger en kort overgang var nationalsocialist, og fordi man i dag mener, at han var antisemit. Det er blevet populært at påvise, at fortidige forfattere, kunstnere og filosoffer var antisemitter, racister eller nazister. Samtidig hermed praktiseres antisemitisme uanfægtet mange steder i verden. Dog er det sådan, at de, der jagter antisemitiske forfattere, ikke reagerer på den reelt-eksisterende antisemitisme. De er ligeglade med antisemitisme, for der er noget andet på færde.

Lad os tage Luther først. Semiotikeren Frederik Stjernfelt har kritiseret Luthers antisemitisme. Det har han fået megen ros for. Det er sandt, at Luther skrev et skrift (eller to) mod jøderne og tyrkerne og deres løgne (1543). Luther var en af de første bestsellerforfattere. Hans skrifter kom i enorme oplag, men han tjente ikke på dem.

Der var dog én undtagelse. Skriften om jøderne var der ingen i datiden, som var interesseret i. Det blev stort set ikke solgt. Det har ikke haft nogen virkningshistorie før nu, og det skyldes bl.a., at Tidehvervs forlag genudgav skriftet. Så ved alle, at det er suspekt. Luther er blevet kritiseret, fordi nazisterne satte ham højt og var inspireret af ham. Nazisterne var også glade for Kant og Goethe og endog Søren Kierkegaard. Peter Tudvad skrev for nogle år siden en bog om Kierkegaards antisemitisme.

J.S. Bach og Handel er blevet beskrevet som antisemitiske eller anti-judaiske. De er langt værre end Luther. Michael Marissen har i en bog om Handels »Messiah« påvist, at når koret istemmer Hallelujah, så fejer man og vi anti-judaisme, og koret er vendt mod jøderne. Hvad man end mener, vil det være sådan, at næste gang jeg hører »Messiah« kan jeg ikke undgå at associere til anti-jødiske tanker. Det samme med Bachs »Johannes-Passion«, hvori jøderne skriger og råber, hvorefter publikum klapper begejstret.

Der er dog forfattere, hvor anklagerne ikke betyder noget. Stjernfelt baserer sin tænkning på den amerikanske pragmatist C.S. Peirce (1839-1914), men Stjernfelt er upåvirket af, at Peirce var racist (han gik ind for slaveri), kreationist og mystiker. Det er åbenbart uden betydning. Visse racister er ok. Kommunister er super. Men Bach. Nej, tak.

Hans Hauge er lektor, dr.phil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.