Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommunerne gemmer pengene, til der kommer en »sød« finansminister

Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline
Mads Lundby Hansen Mads Lundby Hansen bylinefoto byline

Kommunalvalget er afholdt og indtrykket, der står tilbage, er, at de kommunale kandidater hellere ser en større offentlig sektor, end at kommuneskatterne sænkes. Det ses også af en meningsmåling udført af Norstat for Cepos, hvor 895 spidskandidater fra partierne er blevet spurgt, om de foretrækker at sænke kommuneskatten eller hæve de kommunale investeringer, såfremt de får stillet 50 mio. kr. til fri disposition.

Syv ud af ti spidskandidater vil hellere have højere offentlige udgifter end lavere skatter. Denne prioritering kan ikke undre, når man betragter partier på venstrefløjen.

Men det kan undre, at Venstres spidskandidater markant ønsker højere offentlige udgifter (59 pct.) end lavere skat (27 pct.) Blandt de Konservative er der en lille overvægt af kandidater, som hellere vil have lavere skat. Vi har i dag OECDs højeste skattetryk og en meget stor offentlig sektor (næststørst i OECD). Derfor kunne man forvente, at en spidskandidat for Danmarks liberale parti – Venstre – helt entydigt ville prioritere lavere skat, når han eller hun står med 50 mio. kr. i kommunekassen.

Den manglende vilje til at sænke kommuneskatterne ses også ved en stærkt voksende kassebeholdning i kommunerne. Den udgør i dag 44 mia. kr. Kassebeholdningen er vokset med over 70 pct. siden 2009. Det skyldes, at pengene er strømmet ind i kommunekasserne de senere år, og samtidig har skiftende finansministre (heldigvis) holdt væksten i de kommunale udgifter nede gennem udgiftsloftet samt sanktioner ved overskridelser.

Kommunerne har altså krævet for meget op i skat i forhold til udgifterne, og borgmestrene foretrækker at holde på pengene fremfor at levere pengene tilbage til borgerne (ved at sætte kommuneskatten ned). Det er endda sket i år, hvor kommunerne fik et statstilskud på 75 pct., hvis de satte skatten ned. Trods svulmende kassebeholdning og statstilskud til at sætte skatten NED blev de samlede kommuneskatter sat OP.

Del overskuddet ud

Min vurdering er, at man i kommunerne gemmer kassebeholdningen, til der igen kommer en »sød« finansminister, som giver kommunerne lov til at bruge pengene på flere offentligt ansatte.

Men dansk økonomi har brug for et lavere skattetryk – ikke en større offentlig sektor. Bedre offentlig velfærd bør nås via effektiviseringer, f.eks. via konkurrenceudsættelse. Min anbefaling er, at kommunerne kan få lov til at have en kassebeholdning op til et vist niveau. Når kassebeholdningen kommer over dette niveau, deles »overskuddet« pr. automatik ud til kommunens borgere i form af en check eller via lavere kommuneskat.

Alternativt kan man gøre kassebeholdningen (udover en vis grænse) til en del af udligningssystemet. Borgmestrene bryder sig i dag ikke om at sænke skatten. Men jeg er sikker på, at borgmestrene vil være endnu mere kritiske over for at sende »overskuds-likviditet« videre til resten af landets øvrige 97 kommuner. Så vil man trods alt hellere sætte skatten ned for byens borgere (vurderer jeg).

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i Cepos.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.