Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Kommunerne bør selv bestemme udgifter

Ole Asmussen: »Hele meningen med det kommunale udligningssystem er, at give kommunerne samme muligheder for at stille kommunale ydelser til rådighed for befolkningen.«

Ole Asmussen, fhv. departmentchef.
Ole Asmussen, fhv. departmentchef.

Forskningschef Henrik Christoffersen, Cepos, efterlyser i Berlingske 16. november en reform af det kommunale finansieringssystem, så kommunerne selv kommer til at bære de fulde samfundsøkonomiske omkostninger ved øgede kommunale udgifter. Derefter kan skattestoppet og den stramme økonomiske styring lempes.

Heri er jeg meget enig – skattestoppet og den stramme økonomiske styring af kommunerne fører også efter min mening til afvikling af det kommunale selvstyre. Det ville være synd og skam, og det er utroligt ærgerligt, at regeringer og Folketinget ikke har sørget for at opretholde de sunde mekanismer i det kommunale finansieringssystem i iveren for at styre kommunerne i en krisetid.

Derimod er jeg ikke enig med Henrik Christoffersen i hans betragtninger over »Folketingets insisteren på at overføre ressourcer fra de dele af landet, hvor borgerne er gode til at skabe værdi, til de dele af landet, hvor borgerne er relativt dårlige til det.«

Hele meningen med det kommunale udligningssystem er, at give kommunerne samme muligheder for at stille kommunale ydelser til rådighed for befolkningen. Men kommunen bør selv bestemme om den vil have større eller mindre udgifter pr. indbygger end andre kommuner og dermed højere eller lavere skat, ligesom kommunen selv skal kunne prioritere inden for de forskellige udgiftsområder.

Dette gøres ved at udligne forskelle i skattegrundlag og i udgiftsbehov mellem kommunerne, og det gøres på en måde, så kommunerne har så lille chance som muligt for at påvirke resultatet.

Læs også: Bedre dialog med kommunen efterlyses

Skattegrundlaget udgøres i langt overvejende grad af de skattepligtige indkomster i kommunerne. Tidligere havde kommunerne selv skatteligningen og derfor indflydelse på skattegrundlaget. Derfor kunne man ikke have fuld udligning af skattegrundlag, men efter at staten har overtaget ligningen, er der ikke megen grund til, at udligningen ikke er 100 procent. Det ville indebære at samme udgift pr. indbygger i alle kommuner ville betyde samme skatteprocent i alle kommuner.

Udgiftsbehovene er ikke så nemme at opgøre som skattegrundlaget. Antallet af personer i de enkelte aldersgrupper giver et godt udgangspunkt for udligningen, men hertil kommer en række kriterier, der beskriver særlig – især sociale – udgiftsbehov, som opgøres på grundlag af statistiske analyser.

Systemet kan gøres bedre, f.eks. 100 procent %udligning af skattegrundlag, men at tilstræbe lighed i kommunernes mulighed for at stille ydelser til rådighed for befolkningen er vel en rimelig målsætning.

Hvis man ønsker, at folk skal flytte fra Udkantsdanmark til storbyerne bør tilskyndelsen ikke ske ved at udhule de kommunale ydelser i udkanten.

Derimod bør særtilskud som, som Henrik Christoffersen er inde på ikke indgå i finansieringssystemet uden meget vægtige begrundelser. Særtilskud undergraver det generelle system, og ansøgte midler fører til tilfældig fordeling og ulighed mellem kommunerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.