Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommentar: Sådan gør vi kystsikring til en vækstmotor

»Ingen grundejere investerer jo i deres ejendom, hvis de kan se, at den er på vej i havet inden for en årrække.«

Stormen Urd blæste endnu engang vand ind i huse ved kysterne, oversvømmede gader og stræder og fik ministre i gummistøvler til at valfarte til de ramte områder. Og mens vandet langsomt siver ud i havet igen, siver energien ud af den politiske diskussion – og ingenting sker.

Som borgmester i en af de kommuner, Gribskov, hvor vi oplever problemerne med erosion af kysten, oversvømmede veje og huse og store skader på offentlige anlæg, har jeg en bøn om, at vi alle prøver at se lidt anderledes på kystsikring.

Lad os være ærlige og sige, at grunden til, at vi ikke kommer videre i diskussionen om kystsikring er, at det forekommer dyrt. Staten kvier sig ved at betale, og skiftende ministre har igen og igen fastslået, at det er grundejernes eget ansvar at kystsikre deres ejendomme.

Det er ikke samfundets skyld, at man ejer et hus i 1. række til havet. Senest har den nye erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) dog åbnet for, at staten måske kan bidrage til større projekter.

Afvikling og stilstand

De trængte kommuner føler, at de ikke har penge til en massiv sikring af alle de grunde, der ligger ud mod kysterne. Og den enkelte grundejer, eller grundejerforeningerne, er sjældent parat til at påtage sig de store investeringer.

Min pointe er: Kystsikring er en investering i vækst.

Mange kystnære områder i Danmark risikerer at blive præget af afvikling og stilstand, fordi vi ikke har fundet løsning på kystsikringen. Ingen grundejere investerer jo i deres ejendom, hvis de kan se, at den er på vej i havet inden for en årrække. Folk holder igen med at købe ejendomme tæt ved kysterne, der ikke er sikret.

Kommunerne tøver med moler, p-pladser og rekreative anlæg i områder, hvor en storm nemt kan anrette skade. Og erhvervslivet, navnlig når vi taler turisme, vover ikke en investering i hoteller eller butikker i et truet kystområde. Kort sagt, den manglende kystsikring bliver en bremse på væksten i store dele af Danmark.

Konkret vil husejeren i 1. række til kysten få lyst til at vedligeholde, renovere eller måske udbygge sit hus på en helt anden måde, når hun ved, at der er taget hånd om kystsikringen. Banken vil være mere villig til at udlåne penge, når ejendommens værdi er sikret. Huspriserne vil stige. De små håndværksvirksomheder i området vil opleve større aktivitet og måske ansætte et par ekstra folk til arbejdet.

Kommunerne vil være mere tilbøjelige til at prioritere investeringer i offentlige anlæg, når kystsikringen er på plads. Der skal måske anlægges en ny mole eller en legeplads ved stranden. Det bliver nemmere at få politisk vilje til investeringer, når pengene ikke risikerer at være spildt efter en ny storm.

Også butikkerne kan blomstre op. I en by som Helsingør, der i regeringens seneste kystanalyse er udpeget som et af de mest udsatte steder i landet, lægger turisterne årligt ca. 500 millioner kroner i butikkerne. I Gribskovs kystbyer som Gilleleje, Tisvildeleje og Dronningmølle er vores turisme afgørende for en fortsat vækst og udvikling af kommunen. Kystsikring ansporer turisterhvervet og butikkerne til flere investeringer – det skaber vækst.

Derfor må vi se at komme videre i forhold til den økonomiske abe-kastning om, hvem der skal betale.

En model som realkredit

Jeg foreslår en model, hvor Folketinget skaber mulighed for, at grundejerne kan låne penge på samme vis som ved et realkreditlån i boligen. Vi har historisk i Danmark været opfindsomme, når vi skulle imødegå en udvikling og skabe et økonomisk fundament for at løfte den.

Tag f.eks. andelsbevægelsen eller netop realkredit-modellen, hvor man som boligejer tager et lån på baggrund af obligationer. Det er altså markedet, der her bærer risikoen ved lånet – ikke staten eller en bank eller et forsikringsselskab, som stiller kapital til rådighed for den enkelte boligejer.

Modellen vil give den enkelte grundejer en ret til at tage et pantsikret lån i ejendommen til kystsikring. Lånet vil kunne opnås på samme positive og variable betingelser, som i dag gælder for almindelige realkreditlån. Konkret betyder det, at vi udjævner forskellene mellem rig og fattig, når det gælder kystsikring.

For partierne i Folketinget, navnlig dem i regering, bør modellen vække til eftertanke. Regeringen får en gylden mulighed for at bidrage til den vækst, som den ønsker. Og det kan vel at mærke ske, uden at statens finanser skal klemmes af et større millionbeløb til indskud i en ny fond.

Vi får på den måde alle sammen glæde af den vækst, som en kystsikring vil skabe.

Kim Valentin er borgmester, Gribskov Kommune (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.