Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommentar: Derfor falder de studerendes sproglige niveau

»Vi skubber problemerne opad: Hvad eleverne ikke lærer i folkeskolen, må klares i gymnasiet, og hvad de ikke lærer i gymnasiet må de lære på universiteterne.«

Uffe Gravers Pedersen
Uffe Gravers Pedersen

De studerende ved Københavns Universitet klager over, at de har problemer med at forstå, tale og skrive på fremmedsprog, ligesom de fortæller, at de har svært ved at udtrykke sig på dansk på et akademisk niveau. Universitetets egne undersøgelser viser, at mange studerende har problemer med at læse og skrive engelsk på et højt fagligt niveau.

Det har ellers været en del af den danske selvforståelse, at vi er vældig gode til engelsk her i landet. Det er i en vis forstand også rigtigt. Vi er bare ikke så gode, som vi selv tror, og meget er blevet til twitter-engelsk. Alle de mange år med engelsk i skolen, burde give meget bedre resultater.

Der er god grund til, at universiteterne klager over problemer med tysk og fransk. Fremmedsprogene (bortset fra engelsk) er reduceret dramatisk i gymnasiet. Før 2005-reformen havde 41 pct. af gymnasiets elever tre fremmedsprog, men i dag er det kun lidt over én pct. Den netop vedtagne gymnasiereform ændrer ikke på det.

De studerende beder KU om hjælp med sprogene, og det får de i form af en 14 millioner kroner stor sprogstrategisk satsning.

Det er hjælpsomt af universitetet, men det er ikke universitetets opgave at være et forlænget gymnasium og bruge millioner på at lappe på et problem, som skal løses, hvor det hører hjemme, nemlig i folkeskolen og i gymnasiet.

Det er ikke så mange år siden, at universitetsstuderende forventedes at kunne læse lærebøger på engelsk, tysk og fransk. Hvis de havde problemer med det, gik man ud fra, at de fik sig det lært selv. Nu er der langt mellem lærebøger i tysk og fransk, for universitetets lærere har tilpasset sig, at mange studerende ikke har opnået et tilstrækkeligt højt niveau i fagene. Men universitetet skal ikke gøre arbejdet for de studerende. Det er ikke en servicevirksomhed, og jo mere eleverne/de studerende bliver serviceret, jo mindre selvstændig indsats præsterer de.

Niveaufaldet i dansk og fremmedsprog i gymnasiet har flere årsager. Det skyldes bl.a., at man i 2005 valgte at gå over til kompetencemål, som er uklare og flydende, i stedet for indholdsmål, som er klare og ikke til at smyge sig udenom. Tidligere var det klart fastlagt, at eleverne skulle aflevere et bestemt og stort antal skriftlige opgaver, men i 2005 reducerede man omfanget af det skriftlige arbejde, og det betyder, at eleverne ikke længere får tilstrækkelig øvelse i at formulere sig. Der er ikke tid til at træne eleverne i de elementære færdigheder, der i mange tilfælde skulle have været lært i folkeskolen, og da slet ikke til at udtrykke sig korrekt. Det er nu også længe siden, at folkeskolen og gymnasiet har lagt vægt på korrekthed i formuleringerne. Derfor er det ikke så underligt, at en gymnasielærer fra Frederikssund kan sige, at »vi sender den ene skriftsproglige analfabetiske generation ud fra gymnasiet til videre uddannelse efter den anden«.

Tekstlæsningen afspejler også det svagere faglige niveau, eleverne møder op med, når de starter i gymnasiet og senere på universitetet. Tekster, man for bare 10-15 år siden kunne læse i gymnasiet, går ikke længere. Lange og svære tekster fravælges nu til fordel for pluklæsning.

Bedre bliver det naturligvis ikke af, at der er en anti-lektiebevægelse i gang. En fjerdedel af landets folkeskoler har ligefrem sat fordummelsen i system og afskaffet elevernes lektier og hjemmearbejde, og de såkaldt progressive gymnasier følger trop.

I gymnasiet er det kun 15 pct. af eleverne, der altid forbereder sig til timerne, og en tredjedel af eleverne afleverer ikke alle deres skriftlige opgaver, selv om det er et klart krav. Virkeligheden er formentlig værre end elevernes egne angivelser.

Uddannelsessystemet er gennemsyret af lave forventninger og lave krav til børn og unge. Eleverne er naturligvis ikke anderledes indrettet end resten af menneskeheden. De gør sjældent mere end det, der forventes af dem, og det er ikke ret meget, for ingen vil have mere bøvl end højst nødvendigt, og da især ikke når faste krav kan medføre økonomiske problemer for skolen på grund af taxameter-finansieringen.

Konsekvensen er elever, der ikke har fået lært betydningen af seriøst arbejde og ansvarlighed over for en opgave, og som derfor er dårligt rustet til videregående studier.

Vi har et uddannelsessystem, der er af lave. Vi skubber problemerne opad: Hvad eleverne ikke lærer i folkeskolen, må klares i gymnasiet, og hvad de ikke lærer i gymnasiet må de lære på universiteterne. Det har alvorlige konsekvenser for det faglige niveau på alle tre niveauer, og det er spild af ressourcer, både menneskelige og økonomiske.

Derfor er Københavns Universitets løsning på problemet forkert. De må (sammen med uddannelsespolitikerne) i stedet stille højere krav til de studerende ved optagelsen og, nok så væsentligt, krav til gymnasierne om at leve op til deres ansvar, nemlig at forberede studenterne til en videregående uddannelse. Det indebærer naturligvis evnen til at læse og skrive dansk og fremmedsprog på et tilstrækkeligt højt niveau.

  • Uffe Gravers Pedersen er tidligere undervisningsdirektør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.