Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommentar: De unge stopper ikke med at sende nøgenbilleder

»Jeg fik følelsen af at være mindst 94 år gammel, fordi det, der sker, og den måde, de taler om det på, er så langt fra noget, jeg kender.«

I debatten om deling af intimbilleder blandt unge udtaler politikere, organisationer og eksperter sig om, hvad man bør gøre ved problemet. Et etisk kodeks er også blevet offentliggjort (»Det er faktisk ulovligt«). Men hvad siger de, som har fingeren på snapchat-kameraet og send-knappen i Messenger? Alt peger på, at der mangler digital dannelse med udgangspunkt i de sociale logikker blandt unge.

Jeg stillede mine kommunikationsstuderende en opgave. De skulle lave fokusgruppe-interviews inden for emnet deling af nøgenbilleder.

For at være ærlig udfærdigede jeg opgaven, så mine studerende kunne prøve fokusgruppe-disciplinen af i praksis. Jeg havde ikke regnet med, at opgaverne ville generere ny viden. Men jeg blev overrasket. Ti unikke gruppeinterviews, hvor 60 unge har delt deres holdninger og syn på fænomenet, som vi andre går og kloger os på.

Det første, der slår mig, er de mekanismer og logikker, som er på spil blandt de unge. De er ikke nye. Det handler om prestige og social status i de sociale interaktioner.

Og det gør det til en vis grad også, når der bliver sendt og delt intimbilleder og -videoer. Især blandt drengene er det lidt »blær« at sende et nøgenbillede videre. Man har jo fået det, og så kan man lige vise sig for vennerne. Det handler mindre om sex, og mere om bekræftelse. Det er sejt at have mange billeder, og det er lige før, at billederne fungerer som var de Pokémon-kort: »Se hvor mange jeg har«.

Samtidig søger de unge også bekræftelse gennem billeder på de sociale medier. Likes på Instagram og Facebook er i ekstrem høj kurs. De unge ser, hvordan Instagram-dronninger og YouTube-stjerner, ofte i begrænset påklædning, får massiv bekræftelse i form af likes og kommentarer til billeder og videoer. Især pigerne bliver påvirket af »rollemodellerne« på sociale medier, som lever af at uploade billeder af smukke, trænede, halvnøgne kroppe.

Der kan derfor også være tale om et behov for bekræftelse, når det kommer til at tage og sende billeder af deres egen krop.

Det nye er altså ikke de mekanismer og følelser, som er på spil. Social status og bekræftelse har til alle tider været en del af det at vokse op. Nej, det nye er en (medie)virkelighed, hvor Snapchat og Facebook er det rigtige liv, hvor en uigennemtænkt handling kan få alvorlige konsekvenser, og hvor tingene kan accelerere fra nul til 100 på ti sekunder og 50 delinger.

Derfor er det forfejlet at kalde fænomenet sexmobning. Der er sikkert noget, som kan kategoriseres som mobning. Men størstedelen handler om de sociale processer og den udveksling, der er på spil blandt unge helt generelt, og som har fået (nyt) liv inden for rammerne af de unges virkelighed, der især er foregår på Snapchat og andre sociale medier. Et liv som leves mere online end offline. Og det liv er der brug for at blive taget hånd om allerede i de små klasser i folkeskolen. Her er man nødt til at tage udgangspunkt i logikkerne blandt de unge, der handler om social status og bekræftelse.

For hvis vi skal se virkeligheden i øjnene, stopper de unge ikke med at sende billeder af sig selv til hinanden. Det er deres verden og deres virkelighed. De kan godt se, at det måske er lidt dumt, men er samtidig ekstremt uvidende om, hvilke konsekvenser det har. De efterspørger mere viden, men vil snakke med folk, der ved, hvad de taler om. Ligefrem unge, der selv har oplevet det på... egen krop.

En online cykelhjelm

Læreres, eksperters og forældres forståelse for fænomenet og de sociale medier er på et niveau så lavt, at det ikke giver mening at lade dem guide de unge. Selv er jeg nærmest i målgruppen, hvor nøgenbilleder flittigt deles, men jeg blev både overrasket og chokeret, da jeg læste interviewene med de unge. Jeg fik følelsen af at være mindst 94 år gammel, fordi det, der sker, og den måde, de taler om det på, er så langt fra noget, jeg kender.

Der er brug for, at digital dannelse nu kommer på skoleskemaet, men også diskuteres i hjemmet. De helt unge efterspørger endda selv en »online cykelhjelm«, som Gustav Boenæs skriver i Berlingske 29. december).

Det bliver interessant at se, hvordan novicerne inden for sociale medier (lærerne og forældrene) skal fortælle de professionelle brugere (de unge), hvordan det lige hænger sammen. For helt ærligt, så giver de unge altså ikke meget for et etisk kodeks eller gode råd udarbejdet af folk, der ikke engang har Snapchat.

Det centrale er, at de unges situation og virkelighed bliver forstået på deres niveau. Af nogen, der forstår, hvorfor Snapchat er fantastisk, og hvorfor det faktisk kan være fedt at sende et nøgenbillede. Men også nogen, som kan forklare dem konsekvenserne, og hvordan man kan leve sit teenageliv online uden pludselig at have digitale ar for livet.

  • Nina Damsgaard er sociolog og journalist. Hun underviser på kommunikationsuddannelsen på DMJX.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.