Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Kommentar: Danmarks folkeliberale parti?

»Liberale partier i Europa er i dag som regel partier, der lever som undselige buske i skyggen af de store folkeligt-borgerlige politiske partier.«

Peter Nedergaard
Peter Nedergaard

Justitsminister Søren Pind (V) har på det seneste kritiseret dele af den islamkritiske debat, fordi den angiveligt ikke anerkender folks frihed til at have den muslimske tro. Han kritiserede for nogle år siden den svenske indvandringspolitik for ikke at tage hensyn til, hvad Sverige folkeligt kunne bære, og han roste i samme forbindelse Dansk Folkeparti for at have sat indvandring på den danske politiske dagsorden.

Umiddelbart kan Søren Pinds forskelligartede udmeldinger synes at stikke voldsomt i vidt forskellige retninger. Tager man et spadestik ned i Venstres muld, er der måske alligevel mening med tingene.

Venstre har siden 1963 haft »Danmarks liberale parti« som tilføjelse til partiets navn. Det var dengang givetvis et forsøg på at signalere til liberalt indstillede vælgere i byerne uden for landbrugskernen, at man da måske også var et parti for dem. Samtidig er det velkendt, at Venstre har rod i folkelige bevægelser i og omkring landbruget, andelsbevægelsen og højskolebevægelsen. I politologiske lærebøger står Venstre derfor ofte stadig rubriceret sammen med tilsvarende partier i resten af Norden som »agrarian parties«.

Venstre er med andre ord overordnet set et politisk kompromis mellem en folkelig, borgerlig strømning og et liberalt ideologisk tankesæt. Man kunne kalde Venstre et folkeliberalt parti.

Med hensyn til det folkelige element har Venstre både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet som politiske naboer. Med hensyn til det liberale element er det Liberal Alliance og Det Radikale Venstre. Det folkeliberale indeholder imidlertid en hensyntagen til og en afbalancering mellem begge disse idémæssige byggesten.

Liberale partier i Europa er i dag som regel partier, der lever som undselige buske i skyggen af de store folkeligt-borgerlige politiske partier. De andre nordiske »agrarian parties« (kaldet centerpartier) har som regel heller ikke (med det finske som en undtagelse i perioder) haft samme indflydelse som Venstre i Danmark.

Noget tyder således på, at Venstre kun er en succes for så vidt, at man fastholder dette folkeliberale kompromis i den daglige politik. Der er givetvis personer, som føler sig mest tiltrukket af det liberale. Der er andre, som føler sig mest tiltrukket af det folkelige.

Når Venstre klarer sig godt, kan man hævde, at det er, fordi disse bestanddele samvirker og befrugter hinanden. Det indebærer, at de liberale principper får jordforbindelse og bygger på folkelig realisme og dermed får folkelig accept og legitimitet. Når Venstre klarer sig mindre godt, er det ifølge denne tankegang, fordi den ene bestanddel får overtaget på bekostning af den anden. Eller det kan være, fordi de to bestanddele direkte modvirker hinanden, som hvis den liberale positionering ikke medtager den folkelige klangbund, eller at den folkelige positionering bliver aldeles principløs.

Noget tyder på, at det kun er som Danmark folkeliberale parti, at Venstre kan bevare sin position. Hvem ved, om det mon er, hvad Søren Pind har haft i tankerne?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.