Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Kommentar: Brexit vil få en negativ effekt

»Det eneste, vi kan sige på nuværende tidspunkt, er, at forhandlingerne vil blive uhørt komplicerede.«

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

I et Indspark 2. januar 2017 spørger professor i statskundskab Peter Nedergaard, »hvad blev der af Brexit-ulykkerne?«. Han skriver, at den spåede recession efter Brexit-afstemningen helt udeblev, og at Den Internationale Valutafond (IMF) spår, at Storbritannien i 2016 vil få en økonomisk vækst på 1,8 procent, hvilket er den højeste blandt G7-landene. Professor Nedergaard skriver videre, at det økonomiske samkvem med Storbritannien sandsynligvis også er mindre end mange regner med. Ifølge ham bliver der snarere tale om en »mindre forskydning« end et »brat kursskifte«.

Set fra den anden side af Nordsøen virker professor Nedergaards analyse forhastet. UK har stadig ikke forladt EU, og forhandlingerne af en Brexit-aftale starter først i marts. Derudover er professor Nedergaard selektiv i sin anvendelse af økonomiske nøgletal, men også den underliggende verdensanskuelse, hvorefter det kun er økonomien, der vægter, bør anfægtes.

Lad os begynde med den selektive anvendelse af økonomiske nøgletal. Det er korrekt, at mange økonomer forud for Brexit-afstemningen forudsagde en øjeblikkelig negativ indvirkning på den britiske økonomi, hvis briterne valgte at forlade EU. Disse dommedagsforudsigelser har vist sig ikke at være korrekte.

IMF har ligeledes accepteret, at deres oprindelige forudsigelser om den økonomiske effekt af Brexit-afstemningen var for pessimistisk, og at UK på trods af afstemningen havde den hurtigst voksende økonomi blandt G7-landene i 2016. Professor Nedergaard undlader imidlertid at nævne, at IMF har fastholdt, at den britiske økonomi i sidste ende ville lide under resultatet af afstemningen, og at de spår en vækst på 1,1 procent i 2017, hvilket er lavere end forudsigelser umiddelbart efter afstemningen.

Den officielle holdning i Storbritannien er ligeledes, at Brexit vil have en længerevarende negativ effekt. Det britiske finansministerium arbejder ud fra den overbevisning, at økonomien frem til 2020 vil vokse 2,4 procent mindre end antaget før afstemningen. Den lavere vækst betyder bl.a., at der mangler 122 mia. pund i de offentlige finanser frem til 2021. De logistiske problemer, som den britiske regering står over for, er endvidere enorme, og der er tale om, at der skal ansættes op mod 30.000 nye embedsmænd til at varetage forhandlingerne samt nye arbejdsopgaver forbundet med Brexit.

Et stort puslespil

Effekten af Brexit er der imidlertid ingen, der kender. Indtil de officielle forhandlinger begynder, kan vi kun spekulere over et evt. udfald, og om det i det hele taget vil lykkes at få en aftale på plads inden for de to år, som er fastlagt i EU-traktaterne. Det eneste, vi kan sige på nuværende tidspunkt, er, at forhandlingerne vil blive uhørt komplicerede. Udover de åbenbare emner – såsom adgang til EUs indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed – er der et utal af obskure ting, der skal forhandles.

Brexit vil bl.a. betyde, at UK overtager kompetencer over for Storbritanniens egen fiskeripolitik. Adgang til de britiske farvande vil derfor skulle genforhandles, heriblandt med Norge, Island, Færøerne og EU. Det er bare en brik i det store puslespil, som 28 lande skal lægge på plads inden marts 2019. Det siger sig selv, at der er mange særinteresser. Derudover er der parlamentsvalg i Frankrig, Tyskland, Holland og muligvis Italien i 2017. Det virker derfor optimistisk på nuværende tidspunkt at forudsige en »mindre forskydning« i det økonomiske samkvem mellem UK og EU.

Udover den økonomiske indvirkning er der andre omkostninger, som kun svært kan prisansættes. Ifølge officielle kilder steg såkaldte »hate crime« voldsomt efter Brexit-afstemningen og ligger stadig på et højere niveau end før. Skotterne, som stemte overvældende for at blive i EU, taler igen om en uafhængighedsafstemning.

Hertil kommer over tre mio. EU-borgere i UK (heriblandt mig selv), og over én mio. britiske statsborgere i resten af EU, som ikke kender deres fremtid. Den britiske premierminister Theresa May har indtil videre afvist at garantere, at EU-borgere, der allerede bor i UK, kan blive efter Brexit. Listen over ting, der kan gå galt, er lang, og det er derfor ikke alle, der deler professor Nedergaards optimisme.

  • Jacques Hartmann, lektor i folkeret på Dundee Universitet i Skotland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.