Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Kom nu ind i kampen, mand

Når det kommer til bedrevidende opsange i medierne til medlemmer af samme køn, halter vi mænd sørgeligt efter kvinderne. Det er på høje tid, vi tager ansvar for den sociale kontrol mand og mand imellem.

Mikkel Andersson.
Mikkel Andersson.

På grund af en opvækst i tiden før feminismen og identitetspolitikkens genkomst midt i nullerne, har jeg i mange år lidt af den fejlagtige antagelse, at ting som hudfarve og køn ikke er noget, man bør bruge alt for meget tid på.

Nok havde Martin Luther King en drøm, der gik ud på, at folk skulle bedømmes på deres karakter fremfor ydre kendetegn, men heldigvis har den moderne identitetspolitiske venstrefløj fastslået, at de erfaringer, man gør sig gennem sit køn, sin hudfarve og sin seksuelle orientering, er langt vigtigere for ens person, end hvad man tilfældigvis går og tænker, interesserer sig for eller arbejder med.

Så efter jeg har opdaget, i hvor høj grad mine bedrifter her i tilværelsen skyldes de patriarkalske privilegier, der uforskyldt er blevet mig til dels, har jeg besluttet mig for langt om længe at give noget tilbage til mine kønsfæller i form af en velment kønsbaseret opsang.

Og er der noget, vi mænd er dårlige til, er det at give hinanden opsange, sådan mand til mand.

Trods vores fantastiske indsats for at holde kvindekønnet underrepræsenteret i bestyrelseslokaler, professorkontorer, de fleste håndværkerfag, militæret samt selvmordsstatistikker, har vi grundlæggende svigtet, når det kommer til holdningsstoffet i særlig de større danske aviser, hvor vi alt for sjældent belærer hinanden om rigtig mandighed.

Sandt nok, der kunne være tale om en form for strukturel repression, sådan at vores indlæg systematisk bliver frasorteret. Men jeg tvivler. Selvom man utvivlsomt kan sige meget grimt om avisernes debatspalter, er det min erfaring, at generaliserende indlæg om køn sjældent – om nogensinde – bliver forfordelt.

Skulle man være i tvivl om, hvor graverende det faktisk står til med skævheden, vil jeg opfordre til at tage et kig på mediebilledet blot en enkelt dag, fx tirsdag i uge 13.

Her kan man i Politiken læse indlægget »Nye mødre er røvirriterende«, hvor en kvinde leverer en opsang til nybagte mødre i sin omgangskreds. En pointe, der er forbilledligt koncist opsummeret i overskriften, men skulle nogen være i tvivl, uddyber skribenten også elokvent sine argumenter senere med passager som: »…din ammehjerne har gjort, at du ikke længere har situationsfornemmelse og er i stand til at vurdere, hvad ikke-mødre gider høre på.«

Sådan. Hvor mange måske umiddelbart ville tænke, at ens problemer med vennerne bedst blev vendt over en kande te eller tre guldøl, er det skarpt set, at landsdækkende dagblade naturligvis også kan være oplagte fora forbelæringer om, hvad ikke-mødre gider høre på.

Før Berlingske-læseren helt nedsynker i fortvivlelse over, at organet på Rådhuspladsen har monopoliseret denne genre, er det kun rimeligt også at fremhæve et indlæg fra indeværende avis samme dag under overskriften »Jeg skal ikke være mor«.

I dagens andet indlæg om mødres fortrædeligheder anfører skribenten blandt andet, at »[m]ainstreammødrenes dæmonisering af atypiske mødre har taget fuldstændig overhånd«. Eksempelvis fordi alle former for selvdisciplin som motion, sund kost, søvn og kvalitetstid med dig selv har ret til at blive udskiftet med undskyldningen »Jamen, jeg har jo lige fået barn.«

Således kan man kvinde til kvinde sørge for at sætte en stopper for urimeligt generaliserende dæmonisering af hinanden. Det kunne vi mændlære noget af, tror jeg.

Landets tredje store morgenavis Jyllands-Posten bringer lidt variation med artiklen: »Jeg føler, det er lidt taberagtigt at købe takeaway alene, for så udstilles man som single eller ensom«. Den indeholder en punktopstillet liste med 10 steder, som forskellige kvinder fortæller, at de ikke vil gå hen alene.

Eksempelvis forklarer 25-årige Sofie, at hun ikke ville »gå ind i en slikbutik alene. Det er som om, det er mere i orden, hvis man er sammen med en anden.« Selvom det ikke er en decideret belæring fra kvinde til kvinde, er der mange opbyggelige belærende takter fra privatlivet, som vi mænd kunne lade os inspirere af.

Helt elendigt for mandekønnet står det dog ikke til. Der findes skam opsange fra mænd til mænd, selvom de dog er beskæmmende få. Eksempelvis har sexologen Jakob Olrik i en Politiken-kronik fra januar med overskriften »Vi er blevet for ynkelige, os danske mænd« modigt fastslået, hvor træls det er, at andre mænd ikke klæder, elsker og gebærder sig mere, som han foretrækker og antageligvis gør. Hvilket er særlig trist, da det nu engang er det, som kvinderne vil have.

Men selvom der er glimt af håb, åbenbarer avislæsning på en sådan ganske almindelig tirsdag, at vi mænd lider af en beskæmmende mangel på kønsbaseret social kontrol og interesse for at skrive om hinandens adfærd i såvel privatsfære som slikbutikker. Et forhold, som nogen i ligestillingens navn snarest må råde bod på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.