Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Klimaforskningens krumspring

»Når virkeligheden afviger fra modellen fastholder klimaforskerne en grundlæggende tro på modellen i stedet for at udvise lidt ydmyghed, som det passer sig for forskere.«

Ole P. kristensen, fhv. professor, dr. scient.pol.
Ole P. kristensen, fhv. professor, dr. scient.pol.

Berlingske bragte søndag 1. september en artikel om et nyt forskningsresultat, der skulle forklare, hvorfor den globale middeltemperatur de sidste 15 år – helt modsat forudsigelserne – har udvist en svagt faldende tendens.

Forklaringen skulle være en storslået cyklus i Stillehavet, hvis effekt man desværre havde »glemt« at få med i modellerne. Som gammel forsker med temmelig stor ekspertise i empirisk forskningsmetode og statistik (bifag i matematik) er det besynderligt at iagttage »klimaforskningens« krumspring, hver gang virkeligheden arter sig anderledes, end modellerne forudsiger.

I hvert fald siden Karl Popper har videnskab adskilt sig fra snik-snak ved, at den kan falsificeres. Det betyder, at hvis en teori eller model giver forudsigelser, der ikke stemmer med virkeligheden, så er det modellen og ikke virkeligheden, der forkastes. Hvis virkeligheden ikke stemmer med modellen, er det uvidenskabeligt at lave nye båndsløjfer og krummelurer på modellen for at få den til at passe.

Middelalderlig videnskab antog, at Jorden var verdens centrum. Det blev i stigende grad vanskeligt at få den opfattelse til at stemme med de faktiske observationer. Der blev bygget mere og mere indviklede modeller for at få tingene til at passe, indtil de brød sammen under deres egen vægt og blev erstattet af en model, hvor Jorden kredser rundt om Solen.

Det virker, som om klimaforskerne reagerer som middelalderens fortalere for geocentrisme. Når virkeligheden afviger fra modellen fastholder klimaforskerne en grundlæggende tro på modellen i stedet for at udvise lidt ydmyghed, som det passer sig for forskere, og spørge, om der ikke er noget mere grundlæggende galt med modellen.

Man havde altså »glemt« den store Stillehavscyklus, som ellers ifølge artiklen i Berlingske skulle have været kendt i 100 år.

Hvad har man ellers glemt at få med i modellen? Har man alle relevante faktorer med? Har man overvurderet effekten af klimagasserne på klimaet, som nogle klimaforskere har anført som forklaring på den overraskende udvikling i den globale temperatur? Har man styr på samspilseffekterne mellem de faktorer, der påvirker klimaet? Samspilseffekter kan være mange og voldsomme og medføre overraskende resultater.

Intet tyder på, at man med den videnskabelige troværdighed i behold kan give skråsikre svar på disse spørgsmål. Større ydmyghed fra klimaforskernes side ville styrke troværdigheden.

Troværdigheden svækkes af, at afvigende empiriske observationer ikke fører til mere grundlæggende overvejelser om modellerne, men affejes med sø- og bortforklaringer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.