Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Perspektiv

Klar-Parat-Skolestart

Børn har høje forventninger til at skulle begynde i skole. Det kræver en indsats fra både forældre og skolen at leve op til dem.

I disse augustdage er en masse små børn begyndt på et helt nyt kapitel i deres liv – deres skolegang. De er tyvstartet ved at gå i den SFO, der hører til den skole, de skal gå på. Det er en meget stor omvæltning for de seksårige. Alt er nyt!

Den første skoledag er en stor dag! Børnene er meget forventningsfulde, men også lidt bekymrede. De ser med spænding frem til, at de nu skal lære noget. Nogle af dem regner med, at de kan læse efter et par dage! De er nysgerrige og videbegærlige. Deres forældre har – forhåbentlig – »talt skolen op«, så de er stolte over, at de nu endelig skal i skole!

De fleste mennesker kan huske noget fra deres første dag eller første tid i skolen. Selv husker jeg indmeldelsen tydeligst, måske mest fordi jeg blev ret skuffet. Jeg boede i Valby og skulle begynde på den lokale skole, Lykkebo. Pudsigt nok blev jeg selv lærer der.

Jeg havde hørt de voksne tale om, at man skulle »males« ind– ja, sådan hørte jeg det. Min kære far og jeg gik hen til skolen. Jeg husker ikke, hvad der blev sagt. Men da vi gik ud fra inspektørens kontor, var jeg ret utilfreds. Han havde ikke malet et stort kryds på min ryg, som jeg havde forventet. Alle mine legekammerater skulle jo kunne se, at jeg nu var malet ind i skolen!

Jeg husker tydeligt mine egne børns første skoledage på Vanløse Skole, hvor der var en skoleleder, der formåede at gøre dagen fin og festlig.

Nu er mit ældste barnebarn begyndt i skole, og hun fik også en fin start. Hun var stolt og glad, men holdt alligevel sin far hårdt i hånden. Da skolederen spurgte flokken af seksårige, hvad de havde i deres fine skoletasker, svarede pigen med oprakt hånd kækt: »Lektier!« Så er man godt i gang.

Et absolut højdepunkt

De fleste børn er klar til skolestarten, men vi har fået en gruppe børn, der er blevet så »curlede«, at de har svært ved at tilsidesætte deres egne behov og vente på andre, at det bliver ganske anstrengende for pædagoger og lærere. Curling-forældrene har vænnet deres børn til, at de altid er først, og dermed gjort dem en bjørnetjeneste i forhold til at kunne indgå i et fællesskab.

Der bliver gjort et stort og flot arbejde ude i vores børnehaver for netop at socialisere de små, men det er ikke nok. Forældrene har ansvaret.

Jeg håber, at det kan rettes op, mest for børnenes egen skyld, da uafrettede børn er utålelige for deres omgivelser. Jeg ønsker det naturligvis også for skolerne, så arbejdet der kan foregå, som det skal. Børnene skal lære en masse, og det kræver ro og retning. Deres opførsel skal derfor være sådan, at indlæring kan lade sig gøre: de skal kunne lytte, tie og vente på deres tur.

Som skoleleder har jeg altid oplevet første skoledag for 0-klasserne som et af årets absolutte højdepunkter. Sammen med mine dedikerede medarbejdere stod jeg foran 70 til 100 små, nye elever i den fint pyntede gymnastiksal. De havde deres forældre med, så der var fyldt godt op. Enkelte børn havde endda deres mormor eller farmor med. Stemningen var altid spændt og forventningsfuld. De fleste seksårige har tabt deres fortænder, og det ser så sødt ud. Nogle børn var noget beklemte, andre havde mere overskud, men alle fornemmede, at det her var en stor dag.

Vi havde en tradition med at få både børn og voksne til at synge med på en lille hjemmestrikket ekkosang. Det løsnede stemningen, og humøret steg. Så kaldte jeg børnene op ét efter ét. Der var altid et par stykker, der helst ville have mor eller far med op, og det var ok. Når klassen var samlet, blev de til klaverspil sendt ud af salen for at være sammen med deres børnehaveklasseledere i deres eget klasse­lokale.

Far og mor stødte til senere, efter at jeg havde holdt et ultrakort første forældre­møde med dem.

Et år oplevede jeg en sød situation undervejs i denne seance. Jeg havde lige kaldt en helt sort dreng op. Han og hans familie kom fra Vestafrika. Lige foran ham i rækken stod en pige med meget lyst, langt hår. Jeg hørte drengen hviske til pigen: »Må jeg gerne røre dit hår?« Hun vendte sig og hviskede ja. Han rørte lige så forsigtigt ved det fine, sommerhvide hår. Dejlig kontakt allerførste dag!

Alle fortjener en udbytterig skolegang

Mit fromme ønske er, at skolerne lever op til alle disse dejlige små børns tårnhøje forventninger. Der skal være klare rammer, god orden og en hjertelig tone omkring de nye elever. Hvert eneste barn fortjener en god og udbytterig skolegang, hvor alt sættes ind på den ambition.

Læring skal veksle med leg og bevægelse. Men der skal også stilles krav, allerede fra begyndelsen. Børn skal lære at gøre sig umage, også med deres tegninger, og ikke bare roses for alt, hvad de gør. Forældrene skal bakke skolen op og naturligvis deltage i de arrangementer, de indkaldes til.

Desuden ønsker jeg, at flere igen vil vælge folkeskolen. Børn skal gå i skole, hvor de bor, og være en del af det lokale fællesskab, synes jeg.

Men folkeskolen skal live op. Og leve op til de mange høje forventninger. God skolestart!

Lise Egholm er forfatter og tidligere skoleleder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.