Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Klæd gymnasieeleverne på til et digitalt arbejdsliv

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

I starten af juli skal årets studenter træffe en af livets store beslutninger, nemlig hvilken uddannelse de skal søge ind på. Valget er ikke nemt i en tid, hvor det fra alle kanter lyder, at robotterne snart kommer og overtager vores jobs.

Vi kender ikke fremtiden, men vi kan være ganske sikre på, at næsten alle unge vil komme til at arbejde med IT på en eller anden måde, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi ved, at der vil være behov for mange flere softwareudviklere, big data-eksperter og folk, der kan tænke forretning sammen med IT. Og behovet er akut. En fremskrivning fra Erhvervsstyrelsen viser, at Danmark kommer til at mangle mindst 19.000 IT-folk i 2030.

Desværre har kun tre pct. af de danske unge lyst til at studere IT- og ingeniørfag, ifølge tal fra OECD.

Forældre og gymnasielærere påvirker de unge, når de skal vælge uddannelse, og de styrer ofte de unge mod uddannelser, de selv har kendskab til. Men både unge og deres forældre må forholde sig til, at digitaliseringen får en kæmpe betydning for fremtidens arbejdsliv.

Samtidig har folkeskolen, gymnasieskolen og universiteterne et fælles ansvar for at vise børn og unge de muligheder, som en IT-uddannelse giver. Folkeskolen bør opbygge elevernes basale IT-kompetencer. Det er her, forståelsen og interessen skal vækkes – og det sker langtfra i dag.

I gymnasieskolen bør informatik blive et fag på linje med dansk, engelsk og matematik, så de unge får erfaring med at programmere og skabe kreative IT-løsninger. Det betyder ikke, at alle skal være eksperter i at programmere. Men ligesom det i dag er nødvendigt både at kunne læse og skrive, vil det i fremtiden være nødvendigt både at kunne bruge og skabe teknologien.

Universiteterne har en stor opgave med at vise de unge, hvad IT-uddannelserne kan bruges til. Det handler ikke om at sidde isoleret bag en skærm, men om at designe smarte løsninger på virkelighedens udfordringer, ofte i samarbejde med brugere og erhvervsliv. Det kunne være at udvikle en app, der giver børn med ADHD struktur i hverdagen eller bruge data fra sociale medier til at redde liv i katastrofesituationer.

Nysgerrigheden er der uden tvivl. IT-Universitetet afholdt i påsken en IT-camp for kvindelige gymnasieelever, og pladserne blev revet væk. Et hold af vores studerende har det sidste år undervist mere end 3.000 entusiastiske gymnasieelever i at beskytte deres privatliv på nettet. Vi sender forskere ud på gymnasier for at holde oplæg om f.eks. big data. Mange andre universiteter har lignende tiltag.

For nylig anbefalede regeringens Digitale Vækstpanel at øge optaget på de digitale og tekniske uddannelser. For at det kan ske, må to af panelets øvrige anbefalinger også blive en realitet, nemlig informatik som obligatorisk fag i folke- og gymnasieskolen. Det er den helt rigtige vej at gå, hvis vi skal klæde de unge på til det digitale arbejdsliv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.