Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Kig kritisk på meningsmålingerne

Erik Gahner Larsen, ph.d.-studerende, Syddansk Univeristet.
Erik Gahner Larsen, ph.d.-studerende, Syddansk Univeristet.

Der er noget paradoksalt over journalisters forhold til meningsmålinger. Jo større sandsynligheden er for, at en meningsmåling giver et misvisende billede af virkeligheden, desto mere spalteplads vil den få i medierne.

Forklaringen på dette er simpel: Journalister er glade for forandringer, og jo større forandring, en meningsmåling viser, desto større opmærksomhed vil den få. Store forandringer som én meningsmåling viser, kan dog som regel blot tilskrives den statistiske usikkerhed og altså ikke en reel forandring. Dette er paradoksalt, da journalisters ypperste opgave er at formidle viden frem for tilfældig støj.

Et af de største emner i kølvandet på kommunalvalget har været DRs såkaldte exitprognose. Exitprognosen, der blev præsenteret flere timer før valgstederne ringede med klokkerne, ramte så forkert, at der ikke har været andet at gøre for DR end at beklage. End ikke den statistiske usikkerhed kunne redde exitprognosen.

Det faktum, at DRs exitprognose ramte helt forbi det nationale valgresultat, gør det selvfølgelig nemt at udtrykke en direkte kritik af samme, men skal der komme noget brugbart ud af affæren på længere sigt, må man forholde sig til især journalisters forhold til formidlingen af meningsmålinger.

Det er også her, kritikken af DRs exitprognose ikke kun, hvad angår formidlingen af den, er isoleret til DR. De fleste danske medier, herunder også nærværende avis, var hurtige til at bringe målingen videre. Hvor der allerede forelå diverse vægtede gennemsnit af meningsmålinger, altså prognoser, der bygger på flere aggregerede resultater og dermed mindre usikkerhed, som kom meget tættere på det endelige valgresultat, valgte flere aviser den yderst usandsynlige prognose.

Ikke alle meningsmålinger er lige, og det, der skiller skidt fra kanel, er metode.

Tidligere undersøgelser viser dog, at journalister ikke altid formår at formidle helt essentielle informationer om meningsmålingers kvalitet, og læserne står derfor ofte tilbage med et ringe udgangspunkt, hvis de vil vurdere kvaliteten af en meningsmåling.

Der skal være plads til meningsmålinger, der viser store udsving, men journalister skal sætte sådanne meningsmålinger i et større perspektiv, der tager de metodiske styrker og svagheder alvorligt. På kommunalvalgdagen så vi desværre, hvordan flere journalister spiste sig mætte i lavthængende frugter og rapporterede om og kommenterede den store tilbagegang for Socialdemokraterne fremfor at søge svar på, hvad det plausible bud på et valgresultat ville være.

Så længe en ny meningsmåling opfattes som værende korrekt med decimals præcision uafhængigt af metode, og hvad andre meningsmålinger viser, vil dårlige meningsmålinger få mere opmærksomhed, end de er berettiget til.

Opfordringen herfra lyder derfor, at journalister i højere grad formidler og vurderer meningsmålingernes metodiske aspekter og perspektiverer dem i forhold til den samlede trend i andre meningsmålinger. Tak.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.