Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Karakterkrav sorterer de dovne fra

andreas weidinger
andreas weidinger

Hvis Danmark i fremtiden skal have kvalificeret og veluddannet arbejdskraft, skal vi stille flere krav i uddannelsessystemet.

Karakterkrav i gymnasiet er nødvendigt, hvis vi skal hæve det faglige niveau blandt eleverne. Vi skal ikke belønne dovenskab.

Alt for mange ukvalificerede unge vælger i dag en gymnasial uddannelse. En analyse foretaget af Dansk Industri fra 2014 viser, at 38 procent af gymnasieeleverne i Danmark falder fra undervejs, bruger ikke uddannelsen eller dobbeltuddanner sig.

Karakterkrav på gymnasierne er ikke uddannelsessnobberi – tværtimod! Når man ikke har karakterkrav på gymnasierne, får det alt for mange dovne folkeskoleelever til at vælge en gymnasial uddannelse, kun fordi alle andre også gør det.

Et karakterkrav vil ikke kun være en gevinst for gymnasierne, men også for erhvervsskolerne, som nu kan få endnu flere elever, der har andre kompetencer, til at søge hen mod dem.

Et krav om et gennemsnit på minimum 4 for at komme i gymnasiet er et skridt i en retning, hvor man får de bogligt stærke elever, som har arbejdet flittigt, ind på gymnasierne.

De, der ikke har boglige, men uden tvivl andre kompetencer, bliver i stedet ledt i en retning, som passer bedre til deres evner.

Venstrefløjen påstår, at et karakterkrav vil skabe en såkaldt karaktermur for særligt unge drenge, der ikke er modne nok til at få 4 i folkeskolen. Hvis en ung knægt ikke er moden nok til at tillære sig helt basale kundskaber i folkeskolen, så er løsningen ikke at lade gymnasiet blive en modnings- og opdragelsesanstalt. Tværtimod skal vi sikre, at uddannelsessystemet har fokus på læring.

Der vil selvfølgelig være få tilfælde, hvor særlige årsager nødvendiggør en ekstra chance. I de tilfælde er der heldigvis god mulighed for at tage en 10. klasse, EUD eller simpelthen indse, at man nok er bedre egnet til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Ved at indføre et krav om minimum 4 i gennemsnit for at komme ind på en gymnasial uddannelse får man allerede fra folkeskolen motiveret de elever, som gerne vil i gymnasiet. Er elever for dovne til at få 4 efter ti års skolegang, så viser et karakterkrav, at de skal yde en ekstra indsats.

Et karakterkrav på 4 i dansk og matematik er ikke et højt krav. Det viser blot, at eleverne har basale evner i de centrale fag.

Formand for rektorerne i Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, har i øvrigt erklæret sig enig. 17. marts i år udtalte hun til Berlingskes Politiko, at det næsten er umuligt at gennemføre en gymnasial uddannelse på det almene gymnasium, hvis man ikke har et gennemsnit på 4.

Derudover mener hun også, at det ville være et udmærket signal at sende til unge.

I fremtiden skal vi være ærlige overfor hinanden og stille målbare krav. Alle unge skal komme ind på den uddannelse, som passer bedst til dem.

Karakterkrav er et godt skridt, hvis vi vil skabe en kultur, hvor vi belønner de flittige i stedet for de dovne elever.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.