Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Opinion

Karakterkrav gør os ikke klogere

»Det er trods alt lærerne, der har det største kendskab til elevernes færdigheder – også dem man ikke uden videre kan sætte en karakter på.«

Victor Boysen (RU)
Victor Boysen (RU)

Regeringens gymnasiereform er langtfra lutter lagkage. De nye gymnasiale adgangskrav betyder, at folkeskolens afgangseksamen bliver altafgørende for, hvilke veje eleverne kan betræde i deres senere uddannelsesliv. Konsekvensen er klar: Karakterræset og eksamenspresset i folkeskolen vil få vokseværk. Det taber både elever og samfund på.

Heldigvis lykkedes det den uddannelsespolitiske venstrefløj at stikke en kæp i hjulet på de blå partiers drøm om at kræve 4, 6 og 7 ved folkeskolens afgangsprøve for videre adgang til gymnasiet. Karakterkravet endte på »kun« 2. Og gymnasiereformen indeholder da også nogle ganske udmærkede tiltag. F.eks. karakterfrie 1.G-klasser, mindre målstyring og flere tværfaglige forløb.

Men indførelsen af adgangsgivende eksamener i det hele taget er en torn i øjet på det ideal om at skabe dannede, nysgerrige og kritiske medborgere, som folkeskolen hviler på. For når karakterer og tests bliver folkeskolens omdrejningspunkt, kommer undervisningen til at handle om at optimere elevernes præstation i de boglige prøver, selv om det ikke nødvendigvis er sådan, eleverne lærer mest muligt. Kritisk indlæring og dannelse bliver begravet i jagten på de eftertragtede 12-taller.

Jeg begriber ikke, hvor interessen i at tilsidesætte klasselærernes vurdering af, om eleverne er klar til at komme videre på en ungdomsuddannelse, stammer fra. Det er trods alt lærerne, der har det største kendskab til elevernes færdigheder – også dem man ikke uden videre kan sætte en karakter på. Det er en uddannelsespolitisk tragedie, at vi nu stoler mere på testresultater end på de mennesker, der omgås eleverne til hverdag.

Min egen folkeskolelærer, Ann Marie, var kun et mulehår fra ikke at erklære mig egnet til gymnasiet. Jeg havde jævne karakterer, men kedede mig uendeligt meget i folkeskolens udskoling. Jeg var umoden, lavede aldrig lektier og larmede i timerne. Da Ann Marie fortalte mig, at jeg skulle vise hende, at jeg var parat til tre år på gymnasiet, før jeg kunne komme videre i uddannelsessystemet, skete der noget. Jeg begyndte at høre efter. Jeg forberedte mig til timerne. Jeg tog mig sammen. Det var ikke, fordi mine karakterer tog de helt store kvantespring, men min indstilling til skolegangen var en anden. Den forandring havde adgangsgivende eksamener i dansk og matematik ikke skabt.

Jeg frygter, at historier som min vil blive mere sjældne efter gymnasiereformen. For når uddannelsesparathed koges ned til eksamenskarakterer, fjernes fokus fra alle de andre egenskaber, eleverne tilegner sig i folkeskolen, som ikke kan måles og vejes. Egenskaber som modenhed, lyst til læring, dannelse, samarbejde og at kunne tænke ud af boksen. Med gymnasiereformens karakterkrav reduceres eleverne til et tal. Det er en skam.

Vores skolesystem spiller fallit, når elevernes dygtighed gøres op i, hvor hurtige de efter ti års skolegang kan løse en ligning. De faglige kompetencer er selvfølgelig vigtige. Men de er ikke alt, folkeskolen har at byde på. Derfor er det håbløst at give karaktererne endnu større betydning, end de har i forvejen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.