Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Kan vi klare det, når mangelfuld integration koster 66 mia. kr.?

»I ghettoerne er der en voldsom overrepræsentation af sociale onder.« Arkivfoto: Scanpix
»I ghettoerne er der en voldsom overrepræsentation af sociale onder.« Arkivfoto: Scanpix

Jeg begik en fejl i mit seneste Indspark, idet jeg glemte at give partiet Dansk Samling sin del af æren for, at vi i dag har data om 3. generation af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Den fejl er hermed rettet og beklaget.

Men nu, vi er ved emnet: At der findes en 3. generation, som på en række punkter er karakteriseret ved de samme uheldige nøgletal som 2. generation, kommer til at blive et enormt problem for folkeskolen og gymnasiet i takt med, at 3. generation arbejder sig gennem systemet.

Læs også: Morten Messerschmidt: Opskriften på et lille lands undergang

Hvordan bryder vi den onde cirkel, der hedder dårligt sprog og ringe, sociale kompetencer – dårligt udbytte af undervisningen – løs tilknytning til arbejdsmarkedet – tilbagetrækning fra mainstream-samfundet – dårligt sprog og ringe, sociale kompetencer i næste generation?

Jeg tvivler på, om folkeskolen alene kan klare den opgave, der er mislykkedes i springet mellem 2. og 3. generation og opfordrer til en national besindelse på, at vi nu står med en ond cirkel, der for snart sagt enhver pris må brydes.

For hvad er det i grunden for en tankeøvelse, vi skal i gang med, dersom vi i første omgang må konkludere, at der tilsyneladende ikke sker nogle integrationsmæssige fremskridt mellem generationer af personer, der nedstammer fra ikke-vestlige lande?

Læs også: Indvandrere og jeres efterkommere: I er nødt til at ændre tilgang til skolen

Det er spørgsmålet om antal, vi igen skal til at diskutere. Bare på en helt ny og langt mere ildevarslende måde.

Hvis der ikke sker nogle integrationsmæssige fremskridt, kan vi så skuldre den byrde, at mangelfuld integration ikke koster 33 milliarder kroner, men 66? Det er jo det tal, vi har kurs imod i dag, så vi bør diskutere det så hurtigt, som muligt.

Der er i dag i Danmark 31 områder, der er klassificeret som ghettoer. Kan vi skuldre den byrde, at der kommer 62? Eller at de 31 bliver dobbelt så store? Det er jo også den tilstand, vi har kurs imod i dag – hvis integrationen ikke kommer til at gå bedre.

I ghettoerne er der en voldsom overrepræsentation af sociale onder: Bandekriminalitet, personfarlig kriminalitet, arbejdsløshed, socialt bedrageri, social kontrol, islamisk fundamentalisme, antisemitisme og radikalisering.

Kan vi som samfund skuldre den byrde, at der kommer dobbelt så meget af disse ting? For igen: Kursen er sat. Det er der, vi med sikkerhed vil komme hen, dersom der ikke sker et skift.

Har vi politi nok til en fordobling? Har vi tilstrækkeligt effektive sikkerhedsstrategier til en fordobling? Og måske værst: Hvad vil blive de dynamiske effekter af en fordobling af de eksisterende problemer?

En dynamisk effekt, man kan frygte, er, at ghettolivet udvikler sig til – i etnografisk forstand – at være en egentlig livsform. Det vil sige en måde at leve på, som har sin egen mening og moralske begrundelse. Der gælder som etisk overlegen, og hvis værdier indpodes i alle børn.

Kommer vi derhen, vil Danmark være et nyt land, som ikke på nogen måde ligner det, vi kender: Ufrit og temmelig farligt.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.