Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugens debat

Kan skat overhovedet være retfærdig?

Bent Winther
Bent Winther

Mens politikerne ofte har for vane at fedte rundt med småbeløb, som bliver blæst op til store sager, så kom der i denne uge milliarder på bordet. Rigtige milliarder og mange af dem. Det skete, da regeringen indledte forhandlinger om fremtidens boligskat.

Mens alle med eget tag over hovedet holder vejret, bliver der jongleret rundt med enorme beløb, og når politikerne en dag har nået et forlig, hvor alle partier er med – eller næsten alle – så ingen kan stå på sidelinjen og indkassere stemmer fra de utilfredse, er der med garanti nogen, der vil råbe: »Det er vildt uretfærdigt, urimeligt, unfair, en ommer.«

Men kan man overhovedet tale om retfærdighed i forbindelse med skat? Er nogle skatter mere »retfærdige« end andre. Er arveafgiften uretfærdig og topskatten retfærdig eller omvendt? Er grundskylden hamrende uretfærdig, mens selskabsskatten er retfærdig? Og hvad med bilafgifterne eller afgifter på cigaretter og lottokuponer, olie, emballage og fyldte chokolader, er de retfærdige? Og hvad er mest retfærdigt i den helt aktuelle diskussion om »knækket« i ejendomsværdiskatten. At de dyre huse beskattes hårdere end de billigste, eller at alle betaler den samme procent?

»Når man i forvejen har betalt dyrt i skat på sin indkomst, så er det spørgsmålet, om det er retfærdigt, at man skal betale mere, fordi man har valgt at købe en dyrere bolig,« sagde finansminister Kristian Jensen (V), da forhandlingene i denne uge blev indledt i Finansministeriet.

954 milliarder kr. i skat

Der var den igen. »Retfærdig« og »uretfærdig« er de mest brugte ord, når det gælder om at skyde modstandernes argumenter om skat ned eller promovere egne forslag.

En hurtig Google-søgning viser, at alle ønsker sig et »retfærdigt skattesystem«. Det manglede da bare. Dansk Folkeparti har skrevet det ind i sit arbejdsprogram. »Dansk Folkeparti arbejder for en ansvarlig og retfærdig skattepolitik.«

Som i de fleste programmer er det et af den slags udsagn, som ikke består negationsprøven. Grundskylden er og bliver en uretfærdig skat, mener justitisminister Søren Pape Poulsen og resten af Det Konservative Folkeparti. Hvis de penge, der ikke er kommet ind i statskassen på grund af skattestoppet, var blevet brugt på lavere skat på arbejde, havde det været »mere retfærdigt«, skrev de Radikale sidste år i en pressemeddelelse.

Nogle virksomheder mener, at NoX-afgiften og fedtafgiften var uretfærdig, andre at arveafgift ved virksomhedsoverdragelser er det, og Pelle Dragsted fra Enhedslisten mener, at topskatten er retfærdig, fordi den bidrager til at formindske uligheden. Uretfærdigt er det, hvis en bestemt gruppe fra den ene dag til den anden skal betale meget mere i skat, men samtidig er det mere reglen end undtagelsen, at nogle skatter stiger og andre falder over årene.

I år forventer regeringen at opkræve ikke mindre end 954 milliarder kroner i skatter og afgifter til at dække alt fra sygedagpenge og tavlekridt til politibetjentenes løn og benzin til ministerbilerne. Og hvordan skal regningen så fordeles, når tjeneren står der med sin dankortmaskine, og alle omkring bordet kigger ned på de tomme tallerkener?

Moral og fairness

Det er det, politik blandt andet handler om, og her er et begreb som retfærdighed svært at håndtere. Man kan som de røde mene, at jo højere skat, de rige betaler, og jo mere man letter for de fattige, des mere retfærdigt er det. På den måde vil retfærdighedens absolutte himmerige være det samfund, som opkræver 100 procent i skat fra alle for derefter at fordele dem ligeligt mellem alle.

Man kan også som de blå mene, at pengene har det bedst i borgernes lommer, og alene det, at staten tillader sig at opkræve andres penge i skat i sig selv er uretfærdigt. Her må det mest retfærdige idealsamfund så være et land, hvor der slet ikke bliver opkrævet skat.

Så måske skulle man slet ikke bruge ord som retfærdighed, når det gælder betaling af skat. Jo, enhver kan se, at det er uretfærdigt, at to ens huse, som ligger ved siden af hinanden i Valby betaler et vidt forskelligt beløb i grundskyld, og det er også uretfærdigt, at nogle snyder og gemmer deres formuer i skattely. Men ellers er der nok mest en tendens til at mene, at de skatter, der rammer en selv, er de mest uretfærdige.

Både EU og internationale bistandsorganisationer har lanceret begrebet »Fair skat«. Man skal ikke snyde i skat, det kan de fleste blive enige om, og det står også i loven, at man ikke må. Men hvad er fair skat? Er det, når man betaler mere, end man egentlige behøver? Hvis man som en stor international virksomhed hyrer hundrede skatteadvokater for at slippe billigst muligt i skat inden for loven, er det så unfair? Eller er det bare rettidig omhu i forsøget på at overhale eller komme på omgangshøjde med konkurrenterne. Hvad er lov, og hvad er moral og fairness?

Mere kompliceret bliver det, hvis man forsøger at måle retfærdig skat i forhold til, hvad man får for pengene. På bilværkstedet kan man løfte kølerhjelmen og kigge ned. Nye tændrør, en strømfordeler og en ny kilerem, og det skal du have 30.000 kroner for, det er sgu’ ikke fair. Man kan ikke på samme måde ringe til Skat og sige, at man altså hverken har været syg, gået i skole eller kørt ret meget på vejene i 2016, så regningen er alt for høj.

Hvordan værdisætter man lov og orden, lille fattigdom, et socialt sikkerhedsnet og en kvalificeret arbejdsstyrke, som virksomheder gerne vil ansætte?

En følelse af retfærdighed er set fra oven vigtig for, at det overhovedet er legitimt at opkræve skat sådan på det overordnede plan. Men hvordan regningen skal fordeles, og hvor stor den i det hele taget skal være, er og bliver et politisk spørgsmål og en kamp mellem ideologier og interesser. Og den må de så tage under årets absolutte topgyser i Finansministeriet.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.