Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA i dag:

Kalkuner og kapitalisme

Lars Hvidberg: Handler den amerikanske højtid Thanks­giving i virkeligheden om, hvorfor kapitalisme er bedre end socialisme?

Lars Hvidberg, forfatter og journalist
Lars Hvidberg, forfatter og journalist

Det er blevet endnu et omstridt emne blandt amerikanerne, der i sidste uge fejrede festdagen ved at samles med familie og venner og sige tak for tilværelsen over en kæmpe kalkun med kartoffelmos.

Almindeligvis får de amerikanske skolebørn at vide, at Thanksgiving-traditionen kommer fra en høstfest i 1621, hvor de nye pilgrimme i Plymouth delte deres udkomme med indianervennen Squanto, der havde hjulpet dem med at dyrke jorden. Det var fællesskab og multikulturalisme i den amerikanske 'We Are The World'-tradition.

Men ifølge mange konservative kommentatorer skal historien tilføjes nogle ret vigtige detaljer: Pilgrimme i Plymouth levede nemlig i en form for tidlig socialisme, hvor al ejendom var fælles, og det var den vigtigste grund til, at kolonien næsten bukkede under for sult og nød i de første år. Det var først i 1623, hvor pilgrimmene genindførte privat ejendomsret, at kolonien kom på højkant igen, og de derfor for alvor kunne fejre Thanksgiving. Det siger både radioværten Rush Limbaugh, eks-politikeren Dick Armey, der er en af hovedpersonerne i Tea Party-bevægelsen, og TV-værten John Stossel på Fox Business-kanalen. Per refleks er venstreorienterede kommentatorer gået i baglås, og New York Times har naturligvis kørt en stor artikel om, hvorfor de konservative tager fejl.

Men faktisk er kilderne med de konservative i den her sag. Fra 1620 til 1623 levede Plymouth-­kolonien uden privat ejendomsret, ikke på grund af ideologisk overbevisning, men fordi fællesejet var et krav fra koloniens investorer hjemme i London, der ville være sikre på, at kolonisterne arbejdede for at betale af på det fælles lån frem for at arbejde for sig selv. Man kan diskutere, om etiketten socialisme er den rette, men fælleseje var der nu alligevel tale om, og den negative effekt på sammenholdet var påfaldende. Fællesejet skabte fjendskab, ikke kun overfor kreditorerne hjemme i London, der tog 50 procent af overskuddet, men især kolonisterne imellem. William Bradford, der var koloniens guvernør med korte afbrydelser fra 1621 til 1657, skrev i sin History of Plymouth Plantation (i min oversættelse):

»Fællesskabet spredte forvirring og uro, og det forsinkede arbejdsopgaver, der ville have været til både nytte og gavn. De dygtigste unge mænd, der bedst var i stand til at arbejde og være til nytte, brød sig ikke om at skulle arbejde for andre mænds koner og børn uden at få noget til gengæld. De stærke og dygtige fandt det uretfærdigt, at de ikke fik flere varer eller mere tøj, end dem der ikke kunne kvart så meget.«

Uvenskabet opstod i øvrigt blandt ædruelige og gudfrygtige mennesker, der delte det samme religiøse udgangspunkt, og som tog beslutningerne i demokratisk fællesskab. Hvis ikke de skulle kunne finde ud af fællesskabet, hvem i alverden skulle så?

Bradford skriver, at koloniens erfaringer påpeger »selvbedraget« hos forfløjne idealister, der drømmer om, hvordan afskaffelsen af ejendom ville få menneskene til at »være lykkelige og blomstre«. Resultatet blev det stik modsatte.

Lykkelige blev pilgrimmene først, da de fik lov til at arbejde for sig selv på deres eget stykke jord til deres egen families gavn. Og det er jo sådan set også en meget amerikansk måde at se tingene på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.