Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
GPS

Kærlighed skal ses i biografen

Jeg tror, at vi alt for længe har talt kærligheden ned i vores samfund. Det pæneste, man efterhånden siger om lange kærlighedsforhold er, at de er bedst for børnene. Ellers hører man mest om, hvor kedelig sex, sådan nogle par har, og at de tilbringer weekenden i Silvan.

Anna Libak journalist og redaktør.
Anna Libak journalist og redaktør.

For nylig var jeg inde at se den anmelderroste kærlighedsfilm »Brooklyn«, og til min store behagelige overraskelse endte den uden videre lykkeligt. Ugen efter så jeg så filmen »Carol«, og minsandten om det ikke gentog sig. Den endte lykkeligt, selv om den ellers handlede om lesbisk kærlighed i halvtredserne. Hvor heldig har en romantiker lov at være?

Det er nemlig ikke mange år siden, at en kærlighedsfilm helst skulle ende ulykkeligt for at blive anset for et kunstværk. Forstå mig ret: Der har selvfølgelig aldrig været mangel på kærlighedsfilm, »Pretty Woman«, »Notting Hill« og den slags, hvor de fik hinanden i enden. Men det var jo eventyr; ren trashy eskapisme, som intet havde med virkeligheden at skaffe. I »Pretty Woman« ser vi aldrig luksusluderen Julia Roberts sammen med andre end Richard Gere; naturligvis ikke, for hun er jo en pæn pige, som ved en fejltagelse er havnet i prostitution. Og i »Notting Hill« er vi ikke et sekund i tvivl om, at Julia Roberts selvfølgelig har slået op med sin hidtidige kæreste, før hun indlod sig med Hugh Grant; det er bare den selvfede ekskæreste, som ikke har fattet det.

Nej, med »Brooklyn« og »Carol« er det anderledes: De ender lykkeligt, men kærligheden koster. Fuldstændig som i virkeligheden. I »Brooklyn« skal Eilis vælge mellem to mænd, Tony og Jim, der begge er hamrende flinke og fortjener hende. I »Carol« er bedriften selve slutningen: De har ingen chance for lykke i et fordomsfuldt samfund, men de griber den alligevel.

Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når film pludselig ender lykkeligt i biografen, så er det da fordi vi er holdt op med at tro på lykkelige slutninger i virkeligheden. Happy endings er nu blevet kunst. Formodentlig er der efterhånden flere, som tror på reinkarnation end på den eneste ene. Lige pludselig lever vi i et samfund, hvor drenge i gymnasiet bytter nøgenbilleder af piger på nettet, og hvor argumentet for, at en mand ikke skal betale for den første date på Tinder, er, at så bliver han altså ruineret. Han har nemlig tyve dates i kalenderen om måneden. Hvortil flere kvinder i den tråd, jeg så på Facebook, replicerede, at det gør dem skam ingenting. De vil helst selv betale. For de er der også for at få noget hurtig sex.

Jeg tror, at vi alt for længe har talt kærligheden ned i vores samfund. Det pæneste, man efterhånden siger om lange kærlighedsforhold er, at de er bedst for børnene. Ellers hører man mest om, hvor kedelig sex, sådan nogle par har, og at de tilbringer weekenden i Silvan.

Og problemet er jo, at vi bliver påvirket af fortællingerne.

Jeg ved det, for jeg gik engang til et feministisk foredrag om at få styr på sin pensionsopsparing. Det handlede om alle de måder, ens mand kunne snyde en på og overføre penge til konti på Cypern. Da jeg kom hjem, krydsforhørte jeg min egen i en time, indtil han blev virkelig sur og jeg indså, at jeg er for let påvirkelig til at lytte til den slags foredrag.

For kærligheden findes altså kun, så længe man vælger at tro på den.

Det er de så heldigvis begyndt på i biografen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.