Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Kære forældre på Søhusskolen

Jeg skriver til jer, fordi jeres børn i følge Berlingske 29. maj det sidste halvandet år ikke haft lektier for.

Henrik Dahl, Sociolog, ph.d. og forfatter
Henrik Dahl, Sociolog, ph.d. og forfatter

»Der er en bedre stemning i klassen. Førhen kunne man godt gå med dårlig samvittighed, hvis man havde glemt lektierne. Så var man i dårligt humør og havde en dårlig dag. Det er der ikke noget af nu,« siger en af eleverne. Hvor dejligt, og lærerne er også glade: »Ingen [kunne komme] med en god begrundelse for, hvorfor de gav lektier for udover vane og tradition. Derfor forslog jeg, vi skulle droppe lektierne« siger en af dem.

»Lektier som begreb har i de fleste børns øjne en karakter af noget halvkedeligt. Det er noget, der tager tiden fra noget sjovere, de kunne lave. Derfor er det rigtig vigtigt, at man ikke bare giver lektier for, for at gøre det, og det sker desværre alt for hyppigt,« udtaler en mand, der hedder Andreas Rasch-Christensen. Han er forskningsleder ved noget, der hedder »VIA University College«, men egentlig er et seminarium, der har klædt sig ud. Og Rasch-Christensen er ikke alene. En, der hedder Flemming B. Olesen, og har skrevet en ph.d. om lektier, siger noget tilsvarende.

Jeg tør ikke bestride, at der bliver en bedre stemning i klassen, hvis der ikke stilles nogen krav, men da jeg har haft alle mine tre børn gennem folkeskolen, vil jeg godt tro på det.

Til gengæld ved jeg noget om succesfulde mennesker, fordi jeg efterhånden har mødt så mange. Og ved I, hvad de har haft til fælles? Uanset hvor forskellige de ellers var: at de var kolossalt flittige. Selvfølgelig havde naturen givet dem milde gaver i form af talent, og nogle af dem havde også fået en hjælpende hånd af deres forældre. Men frem for alt havde de trænet og trænet for at blive perfekte til det, der havde anlæg for og gerne ville. Jeg hørte engang, at dyr vin ikke nødvendigvis er god, men at god vin altid er dyr. På tilsvarende måde kan man sige, at flid ikke nødvendigvis giver succes, men at succes altid bygger på flid.

Det siges, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Det er helt sikkert rigtigt, når det gælder følgerne af en usund livsstil, men passer det også, når det gælder succes? I hvert fald: forebyggelse af succes. Det er, hvad jeres skole har valgt for jeres børn. Tilsyneladende uden at tage stilling til, hvem der skal helbrede deres fiaskoer (og om man kan).

Jeg ønsker det bedste for jeres børn og håber, at I vil tænke grundigt over de oplysninger, jeg har suppleret med og sender mine bedste hilsener.

Henrik Dahl afløser fra i dag Lars Christian Hvidberg som bidragyder til Indspark-holdet

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.