Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jyske mindreværdskomplekser udhuler Sjællands kulturliv

Den mest destruktive og mest politisk anvendte myte om det danske kulturliv er, at kulturtilbud er noget, vi må kæmpe om fra hver vores side af Storebælt. De elitære, forkælede københavnere på den ene side og de kulturfrarøvede, hårdtarbejdende jyder på den anden. Danske politikere har opdaget, at man med jantelovsfloskler og beskyldninger om københavneri kan indkassere stemmer på det jyske mindreværd og samtidig spare penge på kulturlivet, fordi vælgerne uden for hovedstaden ikke selv har opdaget, at de igen og igen slår sig til tåls med at blive solgt elastik i metermål.

Navnlig flyttes der midler ud af hovedstadsområdet og Sjælland og ind i de taknemmelige jyske institutioner. Et eksempel er, at Dansk Folkeparti i efteråret 2016 ville flytte 15 mio. kr. fra Louisiana og Arken til hhv. landbrugsmuseet Gl. Estrup og Fregatten Jylland på Djursland, Regan Vest ved Rebild Bakker i Nordjylland samt Skibsbevaringsfonden. Venstres kulturordfører, Britt Bager, bakkede op med et argument om, at museerne i udkantsområderne skulle prioriteres, og »Udkantsdanmark« findes jo som bekendt i Jylland.

I foråret var kulturminister Mette Bock klar med et udspil, der gik ud på at »nytænke« klassisk musik i Danmark, hvilket betød, at der blev flyttet en betydelig del af budgettet for Copenhagen Phil, hele Sjællands symfoniorkester, til de fire øvrige landsdelsorkestre. Argumentet var, at der var masser af kulturtilbud i København, og at københavnerne måtte dele med resten af landet.

Hvad vi ikke må glemme er, at de symbolske politiske beslutninger har nogle alvorlige og virkelige konsekvenser for borgerne på hele Sjælland. Sjælland rummer 46 af landets 98 kommuner, og kun én af dem er Københavns Kommune. De øvrige 45 tilsidesættes politisk under retoriske badutspring, der skal understøtte myten om Jylland mod København. Men det er ikke primært københavnerne, der får konsekvenserne at føle. Det gør derimod borgere på Lolland, i Guldborgsund og Næstved, der ikke kan tage metroen fra DR Byen til Gamle Scene på Kongens Nytorv eller bus 9A fra Tivoli til Operaen på Holmen.

De egentlige ofre for den symbolske kulturpolitik er alle borgerne på Sjælland, som bor langt fra hovedstaden. Og når politikere trods al geografisk, logisk og historisk viden går med på præmissen om, at Sjælland og København er det samme, tages sjællænderne som gidsler i landspolitiske agendaer. Selv de politikere, der ikke vil donere det sjællandske kulturliv til Jylland, er tøvende, når det kommer til produktion, formidling og bevarelse af vores kultur. Og det lader umiddelbart til, at politikerne bedre kan profilere sig på at tage penge fra kulturlivet end på at investere i det.

Alt dette er selvfølgelig kun muligt, fordi den danske befolkning slår sig til tåls med mere brugerbetaling på museerne, begrænsede åbningstider på bibliotekerne og nøjes med instagram-venlige udstillinger på Louisiana og selfies fra Your Rainbow Panomara på ARoS. Som borgere er vi nødt til at forvente og kræve mere af vores politikere, også til kommunalvalg.

Oveni pludselige millionbesparelser og sporadiske trusler om lukning er alle de statslige kulturinstitutioner pålagt en årlig besparelse på to pct., og man forventer fra politisk side, at dette sker »uden kvalitetstab«. De danske kulturinstitutioner, og de der bestyrer dem, bures inde i mindre og mindre rum, hvor al kulturel udfoldelse kvæles langsomt, og et politisk ønske om innovation lader til at være begrænset til innovative måder, hvorpå sparekniven kan føres.

Hvor skal den nedre grænse gå? Min personlige nedre grænse blev nået, da Det Kongelige Teater måtte se sig nødsaget til at udleje Gamle Scene til Youtube-awardshowet »Guldtuben«. Hvor går din?

Aminata Amanda Corr studerer informationsvidenskab og kulturformidling på KU.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.