Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mediemøllen

Journalistik om journalistik

Anker Brink Lund: I embeds medfør, som en slags vagthavende medieforsker, har jeg i året 2009 haft kontakt med over hundrede forskellige journalister. Det tager tid, men jeg opfatter det som en kær pligt, der hører med til jobbet som offentlig ansat vidensformidler.

Jeg bliver hovedsageligt konsulteret om konkrete medieforhold. Det vil sige om journalisternes egen verden. Ikke desto mindre virker det som om, de fleste er blevet kastet hovedkuls ud i stofområdet af en tilfældig begivenhed eller en stresset redaktionssekretær. Kun ganske få har sat sig ordentlig ind i sagerne på forhånd.

Derved bliver journalisterne afhængige af mig og andre såkaldte ekspert-kilder på mindst to måder. For det første som autoritet, der kommenterer en sag, så journalisten selv kan fremstå uhildet og objektiv. For det andet som researcher, der kan sætte sagen ind i en relevant sammenhæng, så journalisten ikke dummer sig alt for meget.

Kildeafhængigheden er væsentlig mindre blandt de specialiserede fagmedarbejdere, der har gjort journalistik om journalistik til deres primære sagsområde. De udgør dog en truet dyreart i mediejunglen, for der er hverken prestige eller karrieremuligheder på dette felt. Som regel vælger fagjournalisterne da også efter et par år at søge mere frugtbare jagtmarker.

En af de få, markante undtagelser er Lasse Jensen, der med sit P1-program Mennesker og Medier følger journalistikken tæt uge efter uge. I bogen Hvor kommer nyhederne fra?, der netop er udkommet på forlaget Ajour, reflekterer han over den selvkritiske meta-journalistik – eller rettere mangel på samme.
Han hævder, at hvis der findes klamphuggere blandt håndværkere, er det en god historie, som journalisterne gerne kaster sig over. Især hvis skatteborgerne er med til at finansiere aktiviteterne. Også dårligt journalistisk håndværk forarger i høj grad mediefolkene. Men kritikken når sjældent frem til læsere, lyttere og seere i journalistisk formidlet form.

Lasse Jensen konkluderer, at den manglende lyst til selvransagelse er knyttet til frygten for at blive beskyldt for navlepilleri. Desuden kan det ikke udelukkes, at kritisk journalistik om journalistik kan give bagslag. De formastelige risikerer at støde på den professionelle norm, at man ikke ustraffet besudler sin egen rede.

Hvis man ønsker kvalificeret debat om meta-journalistik, må man søge til udlandet. Især i USA og Tyskland udgives kritiske bøger skrevet af erfarne journalister, der forholder sig til rollen som formidlere af virkeligheden. Nogle steder leveres også helt dagsaktuel selvkritik. For eksempel i den britiske avis The Guardian, der har et glimrende medietillæg med dertil hørende website.
Indtil videre overlader de fleste danske medier imidlertid den journalistiske kvalitetskontrol til udenforstående smagsdommere. Det betyder frit slag for mediepolitikere og medieforskere, men det hverken kan eller skal erstatte den selvkritiske meta-journalistik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.