Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

Jon Stephensen: Kvinder har fået for meget barselsorlov på hjernen

»Mange kvinder omkring de 40 år efterlades tilbage på perronen, mens deres mandlige kolleger suser af sted i et tog, der kører stadigt hurtigere.«

Jon Stephensen
Jon Stephensen

Berlingske kunne for nylig afsløre at kvindelige danske filminstruktører sakker uhjælpeligt bagud i forhold til deres mandlige kolleger. Jeg tror, at denne kønsskævhed rækker langt ud over kvindelige filminstruktører.

Jeg tror, at hvis nogen tør foretage den undersøgelse, vil det vise sig, at mange kvinder omkring de 40 år efterlades tilbage på perronen, mens deres mandlige kolleger suser af sted i et tog, der kører stadigt hurtigere.

Filmbranchen er ikke et enestående isoleret eksempel. Det forekommer inden for stort set alle fag, hvor mænd og kvinder burde agere ligeligt.

Hvorfor? Svaret er mere enkelt, end vi tror. Vi vil bare helst ikke snakke om det. Jeg taler om barselsorloven. Det er jo her, det starter – og derfor det går så ad helvede til for kvinderne.

Da Anders Fogh Rasmussen (V) i sin første regeringsperiode forlængede barselsorloven fra seks til ni måneder, beseglede politikerne den ulykke, som kvinder står i i dag. Man beseglede mænds manglende lige ret til deres børn. Især når forældre går fra hinanden.

For mens man ved lignende lovgivning i såvel Sverige som Norge valgte at øremærke de tre ekstra måneder til manden, stod det frit for i Danmark, hvem der skulle have den ekstra tid. Sjovt nok blev det kvinden, der napsede de tre ekstra måneder. Tre måneder mere væk fra arbejdsmarkedet. Og ofte mere. Et barn kommer jo sjældent alene, eller som Liv Navntoft Henningsen skrev i Information:

»De seneste fem år har jeg levet det meste af mit liv sammen med børnene. Det har betydet, at jeg har været udelukket fra en stor del af samfundslivet.«

Fem år væk fra arbejdsmarkedet! Det minder om min mors tid i 1960erne, da hun blev hjemmegående og aldrig rigtigt kom i gang igen. Ja, indlægget nærmest hylder rollen som hjemmegående og forsager børneinstitutioner som noget, »forældre ikke trygt kan overlade sine børn til«.

Nøjagtig som da Politikens debatredaktør Ditte Giese skrev, »at hun fik ondt i maven«, fordi hun mellem jul og nytår måtte aflevere sin søn til pædagoger, som ikke var de vante til at tage imod ham. At det gav hende ondt i maven.

Nej, Ditte, du skal hverken have dårlig samvittighed, ondt i maven eller bebrejde systemet. Det ville en mand aldrig gøre. For systemet er ok – og vores små pus lider ingen overlast af, at både far og mor gør karriere.

Jeg tror simpelthen, at kvinder har fået for meget barselsorlov og børn på hjernen, og fædre for lidt. Jeg tror, at kvinder helt har glemt at gøre karriere, og pludselig er de så ude.

Det er et strukturelt problem. Det er et samfundsøkonomisk problem. Det er et kæmpe problem. Sku’ vi ikke tage at gøre noget ved det? Skal vi ikke skabe en helt ny familiepolitik? En politik der ligestiller kønnene – også farens adgang til sit barn, hvis det går galt. En familiepolitik som sætter kvinder og mødre fri til at være en del af arbejdsmarkedet på lige vilkår og med lige muligheder.

Kvinder har i alt for lang tid spændt ben for sig selv og ensidigt påtaget sig moderrollen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.