Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Jødehaderne i moskéen – og konsekvensen af deres had

Der kommer et tidspunkt, hvor smilet stivner, og kammertonen forstummer. Egentlig burde den grænse været overskredet for længst. Men nogle af os er mere langmodige og glemsomme end andre. Eller bare uvillige til at indse, at truslerne er blodig alvor.

Forleden vakte en vis Mundhir Abdallah, imam i Masjid Al Faruq-moskéen på Nørrebro, opsigt med en videooptagelse fra en prædiken, han holdt i marts. Med afsæt i en hadith, et islamisk skriftsted baseret på profeten Muhammeds ord, taler imamen om, at jøder skal forfølges og dræbes. De har intet sted at skjule sig. Selv klipperne og træerne vil sige: »Oh muslim, Oh Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham«.

Videoen har vakt bestyrtelse. Det sædvanlige kor af borgerlige strammere og hændervridende venstreorienterede har fordømt, forbandet og forklaret den formastelige imam. Og i aviser og på de sociale medier har bekymrede og sympatiske muslimer efter bedste beskub forsøgt at vise, at imamen er »langt ude« og taler ind i »en bestemt kontekst«, samt at han refererer til konflikten mellem israelere og palæstinensere og derfor mener »zionister«, når han siger jøder.

Jeg ville gerne tro dem. Tanken om at den truende svovlprædikant skulle repræsentere den gængse tankegang inden for islam, er kvalmende. Mit problem er, at jeg ikke længere tror på den udlægning. Den er for bekvem.

Hvis imamen virkelig er så markant mere radikal end flertallet, hvorfor viser en undersøgelse fra 2009 foretaget af Århus Universitet så, at et repræsentativt udsnit af danske muslimer har et overvejende negativt syn på jøder?

1.503 personer, 300 af dem etniske danskere, den resterende del tyrkere, pakistanere, somaliere, palæstinensere og eks-jugoslaver blev spurgt om deres holdning til jøder. Hovedparten af de adspurgte med indvandrerbaggrund mente, at man ikke kunne være »forsigtig nok« i sin omgang med jøder, og de ville ikke bryde sig om at se et familiemedlem gifte sig med en jøde. Tæt på 32 procent gav udtryk for, at der er for mange jøder i Danmark.

Jeg husker undersøgelsen, som blev fremlagt i bogen »Danmark og de fremmede«. Dengang anså jeg den for at være upassende i forhold til den chikane, som muslimer må stå model til i medier og fra politisk hold.

Begivenheder herhjemme har desværre gjort den betragtning grundigt til skamme. Den unge terroristsympatisør, som i februar 2015 angreb Krudttønden, rettede som bekendt senere sit våben mod synagogen, hvor han ville dræbe en gruppe jøder forsamlet til en bat mitzvah-fest.

Vi blev sparet for det store blodbad, men truslen består. Det er naturligvis godt, at de københavnske synagoger og øvrige jødiske institutioner er beskyttet. Fremtidige attentatmænd vil blive mødt af ildkraft.

Problemet er, at betjente med maskinpistoler ikke kan hindre udbredelsen af den jødehadske retorik. Her er det en anden type ildkraft, der er brug for. Glem forbud og censur. Det er en kamp om idéer.

Som den somalisk-hollandske forfatter Ayaan Hirsi Ali peger på, står opgøret mellem Mekka-muslimer – de, som orienterer sig mod religionens indre værdier – og Medina-muslimer – de, der ønsker at sprede Koranens budskab for enhver pris.

Der er heldigvis flest af de første, men det er ikke desto mindre deres jihadistiske trosfæller, som synes at have mest vind i sejlene. Tiden skriger på et opgør med Medina-muslimernes forpestede tankegang. De militante islamister er ikke et meteornedslag på en fredelig planet. De handler forskriftsmæssigt og støtter sig til de religiøse tekster.

Som adskillige modige og frafaldne muslimer har peget på, er det nødvendigt at reformere islams lære. Hvordan skulle vi ellers kunne trives side om side i et Vesten, hvor demokrati, pluralisme og sekulære institutioner er i højsædet?

Det burde ikke være svært at få øje på nødvendigheden. Kan nogen mon til sammenligning grave et citat op, hvor en herboende rabbiner lover muslimer en voldelig død? Kan nogen finde eksempler på jøders overfald og trusler imod herboende muslimer? Jeg tvivler.

Det føles grundlæggende uretfærdigt, at danskere med jødisk baggrund må dyrke religionen under politibeskyttelse og sende børnene i en skole, der til forveksling ligner et fort. Imamen på Nørrebro og hans fanatikere synes at tro, at man som dansk jøde jubler over undertrykkelsen af palæstinensere eller kræver bitter hævn, når israelske borgere udsættes for terror. Nogle danske jøder lever og ånder for Israel, andre vil ikke sætte deres ben i landet, hvis de kan blive fri.

Problemet er, at de måske snart bliver nødt til at vælge. Lige som med de seneste års udvandring af jøder fra Frankrig til Israel, er der røster herhjemme, som siger, at det er bedst at bryde op og søge sikkerhed mens tid er.

Det er dertil, vi er kommet. På grund af folk som Mundhir Abdallah. Truslerne fra hans mund – og frygten for de automatvåben, der skal forvandle dem til virkelighed – forstummer først, når muslimerne indbyrdes tager fat der, hvor skoen virkelig trykker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.